Joba 15

1 Le hoe ty natoi’ i Elifatse nte-Temane:

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 Hanoiñe an-kilala-kafoake hao t’indaty mahihitse, ho lifora’e tiok’atiñanañe hao ty fisafoa’e?

Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

3 Hisafiry an-drehake tsy vente’e hao, ndra an-dañonañe tsy hahasoa?

idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

4 Eka, apo’o ty fañeveñañe, sebaña’o ty fiambaneañe aman’ Añahare.

Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

5 Anare’ o hakeo’oo ty falie’o, joboñe’o ty famelen-kalitake.

Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

6 Mamatse azo o falie’oo, fa tsy izaho; eka talilie’ o fivimbi’oo.

Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

7 Ihe hao t’indaty nisamaheñe valoha’e? Nitoly aolo’ o vohitseo v’iheo?

Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

8 Janji’o hao o safirin’ Añahare miheotseo? Haramamoe’o hao ty hihitse?

Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

9 Ino ty fohi’o tsy fohi’ay? Ino ty rendre’o tsy ama’ay?

Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

10 Songa ama’ay ty maròy foty naho ty androanavy bey taoñe te aman-drae’o.

Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

11 Maivañe ama’o hao ty fañohòan’ Añahare, naho o navere’e mora ama’oo?

Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

12 Ino ty mampihelañe ty arofo’o? vaho mampandofiry o fihaino’oo?

Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

13 T’ie tsambolitioe’o aman’Añahare ty arofo’o, ie anga’o hiakatse am-palie’o i saontsy zay.

Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

14 Ino t’indaty, t’ie halio? I nasaman’ampelay, t’ie ho vañoñe?

Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

15 Ingo, ndra o masi’eo tsy iatoa’e mbore tsy malio am-pivazohoa’e o likerañeo.

Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

16 Àntsake ty lo-tsereke naho ty maleotse, ie mpitohoke tahiñe hoe rano!

Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

17 Hataliliko azo, janjiño; vaho ho taroñeko o nitreakoo—

Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

18 O saontsi’ ondaty mahihitseo, ty tsy naeta’e boak’ aman droae’ iareo;

Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

19 Ie am’ iereo avao ty nitolorañe i taney, ndra ty renetane tsy nihelañe am’iereo ao.

dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

20 Ampikoretohe’ ty farare’e lomoñandro ty lo-tsereke, voaiake o taoñe nahaja ho a’ o mpisenge-herio.

Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

21 Feo mañebake ty an-dravembia’e ao; ie manintsin-dre, te ivotraha’ ty malaso.

Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

22 Tsy iantofa’e te hibalike boak’amy ieñey, toli’e i fibaray.

Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

23 Mirererere mipay hanen-dre ami’ty hoe; Aia Izay? Apota’e te am-pità’e i andro mimoromoroñey.

Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

24 Ampangebahebahe’ ty haloviloviañe naho hasotriañe, miambotrak’ ama’e hoe mpanjaka veka’e hihotakotake.

Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

25 Amy te natora-kitsi’e aman’Añahare ty fità’e, mitoandratoandra amy El-Sadai.

thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

26 Horidaña’e ami’ty hagàn-kàto’e, amy hateven’ angozim-pikalan-defo’e.

han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

27 Amy te kinope’e solike i tarehe’ey, vaho pinako’e havondrahañe ty leme’e;

thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

28 Itoboha’e o rova mangoakoakeo, añ’anjomba tsy fimoneñañe, ie veka’e ho votre.

og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

29 Tsy ho mpañaleale re, tsy ho nainai’e ty fijangaña’e, tsy midrodretse mb’an-tane o ampemba’eo.

Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

30 Tsy hibolitira’e i ieñey; haforejeje’ i lelan’ afoy o tora’eo, vaho hampihelaña’ ty kofòm-palie’e.

Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

31 Ee te tsy hiatoa’e ty hakoahañe, hamañahia’e vatañe; fa hanambezañe aze ty tsy vente’e.

Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

32 Ho henek’ aolo’ ty andro’e Izay, vaho tsy handrevake ty tsampa’e.

Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

33 Hahifi’e i valobo’e mantay manahak’ i vahey, vaho hahintsa’e i voñe’ey hambañ’ amo oliveo.

Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

34 Fa hangoakoake ty fivavea’ ty tsy aman-Kake, vaho ho forototoe’ ty afo ty kijà’ o mpanao vokàñeo.

Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

35 Ie mampiareñe hakalitahañe, naho mampiboloañe hakeo, vaho famañahiañe ty ihentseñan-tro’e.

De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.