2 Korintiana 13
1 Ho lìako fahatelo mb’ama’ areo mb’eo itoy: Am-paliem-balolombeloñe telo ndra roe ty hampijadoñeñe ze hene saontsy.
Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. Paa to og tre Vidners Mund skal enhver Sag staa fast.
2 Le o nandilatseo naho o ila’eo, toe ho taroñeko miaolo, t’ie mbe tsy añe, te hambañe amy vinolako amy fañindroeko teoy, t’ie homb’eo indraike, le tsy ia ty hapoko,
Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var nærværende, saaledes ogsaa nu fraværende til dem, som forhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skaane,
3 amy te paia’areo hamenteañe i Norizañe misaontsy añamakoy; ie tsy maleme ama’ areo, fa toe maozatse ama’ areo.
efterdi I fordre Bevis paa, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder.
4 Toe pinèke amy halemea’ey re fe veloñe an-kaozaran’ Añahare. Maleme ama’e ao zahay, fe ho veloñe ama’e ty amy haozaran’ Añahare mitoloñe ho anahareo.
Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever ved Guds Kraft; og ogsaa vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder.
5 Mitsohà vatañe hera amam-patokisañe. Miventea! Tsy fohi’ areo hao te añ’arofo’ areo ao t’Iesoà Norizañe?—naho tsy t’ie nilesa amy fitsohañey.
Ransager eder selv, om I ere i Troen; prøver eder selv! Eller erkende I ikke om eder selv, at Jesus Kristus er i eder? ellers ere I udygtige.
6 Isalalako te ho fohi’ areo te tsy milesa zahay.
Men jeg haaber, at I skulle kende, at vi ere ikke udygtige.
7 Aa le halalie’ay aman’ Añahare te tsy handilatse nahareo, tsy te hampiboake anay ho nahatafetetse, fa te hanoe’ areo ze mahity, ndra te hatao naito zahay.
Men vi bede til Gud om, at I intet ondt maa gøre; ikke for at vi maa vise os dygtige, men for at I maa gøre det gode, vi derimod staa som udygtige.
8 Tsy lefe’ay ty mandietse ty hatò, te mone honjone’ay ty hatò.
Thi vi formaa ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden.
9 Ifalea’ay ty haleme’ay naho te inahareo ro maozatse; eka ihalalia’ay t’ie ho fonireñe.
Thi vi glæde os, naar vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette ønske vi ogsaa, at I maa blive fuldkommengjorte.
10 Izay i nisokirakoy, izaho tsy ama’ areo, soa tsy hisenge hery ama’areo te miatreke, ty amy lily natolo’ i Talè ahiko ho ami’ty fañasoàñe, fa tsy ho ami’ty fandrobahañe.
Derfor skriver jeg dette fraværende, for at jeg ikke nærværende skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren har givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.
11 Ie amy zao, ry longo, mirebeha, mihafonira, manintsiña, miharoa rehake, mifampilongoa; lonike ho ama’ areo i Andriam-pilongoañe naho fikokoañey.
I øvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommengjorte, lader eder formane, værer enige, værer fredsommelige, og Kærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
12 Mifañontanea añ’ oroke miavake.
Hilser hverandre med et helligt Kys!
13 Songa mañontane anahareo o noro’eo.
Alle de hellige hilse eder.
14 Ho ama’ areo iaby abey ty hasoa’ Iesoà Talè Norizañey, naho ty fikokoan’ Añahare, vaho ty fitraofañ’ ìna amy Arofo Masiñey. Amena.
Den Herres Jesu Kristi Naade og Guds Kærlighed og den Helligaands Samfund være med eder alle!
