2 Korintiana 12

1 Mbe hitolom-pitrèñe iraho, ndra te tsy vente’e, fe honjoneko o aroñaroñeo naho o famentabentara’ i Talèo.

Rose mig maa jeg. Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Aabenbarelser fra Herren.

2 Fantako t’indaty amy Norizañey, ie folo taoñe efats’ amby izay, (ke am-bata’e, tsy haiko, he tsy am-bata’e, amoeako, fa arofoanan’ Añahare), ie nonjoneñe mb’an-dikeram-pahatelo mb’eo.

Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten Aar siden (om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det) blev bortrykket indtil den tredje Himmel.

3 Ty fohiko am’indatiy—ie nofiko ke niam-bata’e he tsy niambata’e, fa arofoanan’ Añahare—

Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),

4 ie nampionjoneñe mb’ an-tanen-kavelom-b’eo vaho nahajanjiñe saontsy tsy mete volañeñe, fa faly tsy azo saontsie’ ondaty.

at han blev bortrykket ind i Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.

5 Ho rengeko i nitalilieñey, fe tsy hisenge ty vatako naho tsy amy hakepehakoy.

Af en saadan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.

6 Aa ndra t’ie hirenge, tsy hanao minè, fa ty hatò avao ty ho volañeko; fe ifoneñako, kera hañonjona’e ahy ambone’ ty isa’ondaty amako naho ze janji’e amako.

Thi vel bliver jeg ikke en Daare, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.

7 Aa ke ho rengevoheko ty hara’elahi’ o famentabentarañeo, le nampitsipohem-patike ty nofoko, ìra’ i mpañìnjey hamolevole ahiko, hikalañ’ ahy tsy hiebotsebotse.

Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Aabenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slaa mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.

8 Fa in-telo ty nihalalieko amy Talè t’ie hasitake amako.

Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han maatte vige fra mig;

9 Fe hoe re tamako: Mahaeneñe azo o hasoako, vaho fonireñe an-kavozoañe o haozarakoo. Aa le ho sengeko an-kaehake i falejolejokoy, soa te himoneñe amako ato ty faozara’ i Norizañey.

og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.‟ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

10 Aa le mahafale ahy o haifoifoko, o fañinjeañeo, o haemberañeo, o fampisoañañeo, vaho o faloviloviañe ty amy Norizañeio, toe maozatse iraho te màmake.

Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

11 Misare gege iraho, fe nizizie’ areo. Toko’e inahareo ty nandrenge ahiko; amy te, tsy zai’ o Firàheñe mitiotiotseo ndra ami’ty inoñ’ inon-draho, ndra te tsy manjofake.

Jeg er bleven en Daare. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke staaet tilbage i noget for de saare store Apostle, om jeg end intet er.

12 Fa nimaneañe am-pahaliñisañe añatrefa’ areo o vilom-Piràheñe too—o famantarañeo naho o halatsañeo naho o raha tsitantaneo.

En Apostels Tegn bleve jo udførte iblandt eder under al Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.

13 Aa vaho inoñe ty nahamasay anahareo amo Fivory ila’eo, naho tsy te izaho tsy naloetse ama’ areo? Iheveo i nandilarakoy!

Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder, uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!

14 Oniño, t’ie veka’e henaneo ty homb’ ama’ areo añe fañintelo’e; tsy te hampivaveako vaho tsy ipaiako vara, fa inahareo, amy te tsy o ajajao ty mañaja ho aman-droae, fa o roae’eo ho a o ana’eo.

Se, dette er nu tredje Gang, jeg staar rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.

15 Mahaehake ahy ty hañenga naho hengaeñe ho anahareo, aa naho losoreko ty fikokoako, hazetse hao ty fikokoañe ahiko?

Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser, ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, naar jeg elsker eder højere, elskes mindre?

16 Ndra te izay, tsy niloerako. F’ie mahay fañahy le nitsepake anahareo an-ka’kalitahañe.

Men lad saa være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!

17 He nañaramamoako amo nañirahakoo?

Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?

18 Nosiheko t’i Titosy vaho nampindrezako ty rahalahy. Nañaramamo anahareo hao t’i Titosy? Tsy añ’ arofo raike naho an-dia raike hao o fañaveloa’aio?

Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Aand, i de samme Fodspor?

19 Atao’ areo t’ie nitolom-piveroke ama’ areo hao hatrela izay? Toe añatrefan’ Añahare, amy Norizañey ty nitaroña’ay, ry rañetse, hampiraorao anahareo.

Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Aasyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.

20 Ty maha-mahimahiñ’ahy, izaho hiheo mb’eo, he tsy ho treako ami’ty fisalalàko, vaho tsy ho isa’ areo ami’ty fañiria’ areo ahy; ke eo ty liedietse, ty tsikirìke, ty loa-tiñake, ty firahambañe, ty fandrabioñe, ty fitsikotsikoañe, ty evoñevoñe, vaho ty havalitsikotahañe.

Thi jeg frygter for, at, naar jeg kommer, jeg da maaske ikke skal finde eder saadanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,

21 Hera te hombako mb’eo indraike, le haketran’ Añahareko añatrefa’ areo, vaho hirovetako o maro nandilatse mbe tsy nisoloho amy leotseio, o hakarapiloañeo naho ze hasalarañe nanoeñe.

at min Gud, naar jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.