< 2 Tantara 36 >

1 Rinambe’ ondati’ i taneio amy zao t’Iehoakaze ana’ Iosià vaho nanoeñe mpanjaka handimbe an-drae’e e Iero­sa­laime ao.
Og Folket i Landet tog Joakas, Josias's Søn, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Sted, i Jerusalem.
2 Roapolo-taoñe telo’ amby t’Ioakaze te niorotse nifehe, le nifeleke telo volañe e Ierosalaime ao.
Joakas var tre og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder i Jerusalem;
3 Nafotsa’ ty mpanjaka’ i Mitsraime re tsy ho e Ierosalaime ao vaho sinaze’e talenta volafoty zato naho talenta volamena raike i taney.
men Kongen af Ægypten afsatte ham i Jerusalem og straffede Landet paa hundrede Centner Sølv og et Centner Guld.
4 Le nanoe’ i mpanjaka’ i Mitsraimey mpanjaka’ Iehoda naho Ierosalaime t’i Eliakime rahalahi’e vaho novae’e ho Iehoiakime ty añara’e. Le rinambe’ i Neko t’Iehoakaze rahalahi’e vaho nasese’e mb’e Mitsraime añe.
Og Kongen af Ægypten gjorde Eliakim, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem og omvendte hans Navn til Jojakim; men Neko tog hans Broder Joakas og førte ham til Ægypten.
5 Roapolo-lim’ amby taoñe t’Iehoiakime te niorotse nifehe e Ierosalaime ao; le nifehe folo-taoñe raik’ amby; vaho nanao haratiañe am-pivazohoa’ Iehovà Andrianañahare’e.
Jojakim var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem; og han gjorde det, som var ondt for Herrens, hans Guds, Øjne.
6 Nionjomb’ ama’e mb’eo niatreatre aze t’i Nebokadnetsare mpanjaka’ i Bavele, le rinohi’e an-tsilisily, hanese aze mb’e Bavele añe.
Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med to Kobberlænker for at føre ham til Babel.
7 Nañandesa’ i Nebokadnetsare mb’e Bavele añe ka o fana’ i anjomba’ Iehovàio le napo’e an-kibohom-pitalahoa’e e Bavele ao.
Og Nebukadnezar førte nogle af Herrens Hus's Kar til Babel og lagde dem i sit Tempel i Babel.
8 Aa naho o fitoloña’ Iehoiakime ila’eo naho o haloloañe nanoe’eo naho ze nitendrek’ ama’e, oniño t’ie misokitse amy bokem-panjaka’ Israele naho Iehoday; vaho nandimbe aze ho mpifehe t’ Iehoiakine, ana’e.
Men det øvrige af Jojakims Handeler og hans Vederstyggeligheder, som han gjorde, og det, som fandtes hos ham, se, de Ting ere skrevne i Israels og Judas Kongers Bog; og Jojakin, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
9 Valo taoñe t’Iehoiakine te niorotse nifehe; le nifehe telo volañe naho folo andro e Ierosa­laime ao vaho nanao haratiañe ampiva­zohoa’ Iehovà.
Jojakin var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede tre Maaneder og ti Dage i Jerusalem og gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.
10 Ie nivalike i taoñey le nirahe’ i Nebokadnetsare naho nen­deseñe mb’e Bavele mb’eo re, rekets’ o fanake soa añ’ anjomba’ Iehovào vaho nanoe’e mpanjaka’ Iehoda naho Ierosalaime t’i Tsidkià rahalahi’e.
Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebukadnezar hen og lod ham føre til Babel tillige med Herrens Hus's kostelige Kar og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.
11 Roapolo taoñe raik’ amby t’i Tsidkià te niorotse nifehe; le nifehe folo-raik’ amby taoñe e Ierosalaime ao;
Zedekias var et og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede elleve Aar i Jerusalem.
12 le nanao haratiañe am-pivazohoa’ Iehovà Andrianañahare’e, tsy nirè-batañe añatrefa’ Ieremià mpitoky nampisaontsiem-palie’ Iehovà.
Og han gjorde det, som var ondt for Herren, hans Guds, Øjne; han ydmygede sig ikke for Profeten Jeremias, som talte af Herrens Mund.
13 Niolà’e ka t’i Nebokadnetsare mpanjaka nampi­tangèñe aze aman’ Añahare; f’ie nampigàn-kàtoke, le nampiliets’ arofo tsy hitolike amy Iehovà Andrianañahare’ Israele.
Tilmed faldt han og af fra Kong Nebukadnezar, som havde ladet ham sværge ved Gud; og han gjorde sin Nakke stiv og forhærdede sit Hjerte og vilde ikke omvende sig til Herren, Israels Gud.
14 Mbore songa nandilatse raty o mpiaolo’ o mpisoroñeo naho ondatioo, sindre nañorike o haloloa’ o kilakila’ ondatioo vaho nitivae’ iareo i anjom­ba’ Iehovà navahe’e e Ierosalaimey.
Og alle de øverste iblandt Præsterne og Folket forsyndede sig saare meget, idet de efterlignede alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
15 Nahitri’ Iehovà Andrianañaharen-droae’ iareo am’ iereo añamo ìra’eo, beteke nañaleñaleñe te nampionjone’e mb’eo, amy te niferenaiña’e ondati’eo naho i kiboho’ey;
Og Herren, deres Fædres Gud, sendte til dem ved sine Sendebud tidligt og ideligt; thi han vilde skaane sit Folk og sin Bolig.
16 fe ninjè’ iereo o ìran’ Añahareo naho nitsambolitio’ iereo o tsara’eo naho nonjira’ iareo o mpi­toki’eo ampara’ te nionjoñe am’ on­dati’eo ty haviñera’ Iehovà, sikala amy t’ie tsy aman’ aoly ka.
Men de bespottede Guds Sendebud og foragtede hans Ord og forhaanede hans Profeter, indtil Herrens Vrede tog til over hans Folk, indtil der var ingen Lægedom mere.
17 Aa le nendese’e am’ iereo ty mpanjaka’ o nte-Kasdio, nanjamañe o ajajalahi’ iareoo am-pibara amy anjomba fipalira’ iareoy, le tsy nitre­treze’e ndra ajalahy ndra somondrara, ndra androanavy ndra ty maròy foty; fonga natolo’e am-pità’e.
Og han førte Kaldæernes Konge op imod dem, og denne ihjelslog deres unge Karle med Sværd udi deres Helligdoms Hus og sparede hverken unge Karle eller Jomfruer, gamle eller udlevede; han gav dem alle i hans Haand.
18 Le songa nen­dese’e mb’e Bavele mb’eo o fana’ i anjomban’ Aña­hareio, ty bey naho ty kede naho o varan’ anjomba’ Iehovào naho o vara’ i mpanjakaio vaho o roan­dria’eo—hene nente’e mb’e Bavele añe.
Og alle Kar fra Guds Hus, store og smaa, og Herrens Hus's Skatte og Kongens og hans Fyrsters Skatte førte han alt sammen til Babel.
19 Le noroa’ iareo i anjomban’ Añaharey naho rinoba’ iareo ty kijoli’ Ierosala­ime naho kila niforototoeñe añ’ afo o anjomba’eo naho nirotsaheñe iaby o harao’e soao;
Og de opbrændte Guds Hus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle dens kostelige Kar bleve ødelagte.
20 naho nendese’e mb’e Bavele añe ze nipolititse amy fibaray, ie nitoroñe aze naho o ana’eo, am-para’ te nifehe ty fifehea’ i Parasè;
Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil Persiens Rige fik Magten;
21 hampañenefañe ty tsara’ Iehovà am-palie’ Iirmeày ampara’ te navahañe amy taney o Sabata’eo; amy te, ie nangoakoake, ro nañambeñe o Sabata’eo, nañeneke ty fitom-polo taoñe.
at Herrens Ord skulde opfyldes, som var talt ved Jeremias's Mund, indtil Landet havde faaet nok af sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, som Ødelæggelsen varede, indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve fyldte.
22 Aa ie amy taom-baloha’ i Korese, mpanjaka’ i Parasey, hampañeneke i tsara’ Iehovà am-palie’ Iirmeàiy, le trinobo’ Iehovà ty arofo’ i Korese mpanjaka’ i Parase, hampitsitsihe’e am-pifehea’e ty tsei-valo, mbore pinate’e an-tsokitse ty hoe:
Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første Aar, da Herrens Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte Herren Kyrus's, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige, ja kundgøre ved Skrift, og sige:
23 Hoe t’i Korese, mpanjaka’ i Parase: Fa natolo’ Iehovà, Andrianañaharen-dikerañe ahy, ze hene fifehea’ ty tane toy; vaho nafanto’e amako ty handranjiañ’ aze anjomba e Ierosalaime e Iehodà ao. Aa ndra ia ia ty eo am’ondati’eo—ho ama’e abey t’Iehovà Andrianañahare’e—ehe te hionjomb’eo.
Saa siger Kyrus, Kongen i Persien: Herren, Himmelens Gud, har givet mig alle Riger paa Jorden, og han har befalet mig at bygge sig et Hus i Jerusalem, som er i Juda. Hvo der maatte være iblandt eder af alle hans Folk, med ham være Herren hans Gud, og han drage op!

< 2 Tantara 36 >