< Salamo 106 >

1 Haleloia. Miderà an’ i Jehovah, fa tsara Izy, Fa mandrakizay ny famindram-pony.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Iza no mahalaza ny asa lehibe ataon’ i Jehovah, Na mahatonona ny fiderana Azy rehetra?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Sambatra izay mitandrina ny mety Ka manao ny marina mandrakariva.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Jehovah ô, tsarovy aho araka ny fankasitrahanao ny olonao; Vangio amin’ ny famonjenao aho,
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 Hahitako ny soa azon’ ny voafidinao, Hifaliako amin’ ny fifalian’ ny firenenao, Hiravoravoako miaraka amin’ ny lovanao.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Efa nanota izahay mbamin’ ny razanay, Efa nanao izay meloka sy ratsy izahay.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Ny razanay tany Egypta tsy mba nandinika ny fahagagana nataonao; Tsy mba nahatsiaro ny habetsahan’ ny famindram-ponao ireny, Fa niodina teo amoron-dranomasina, Dia teo amoron’ ny Ranomasina Mena
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Kanefa namonjy azy ihany Izy noho ny anarany, Mba hampahafantarany ny asany lehibe.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 Dia noteneniny mafy ny Ranomasina Mena, ka tonga maina iny; Ary nitondra azy nita ny rano lalina tahaka ny efitra Izy,
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 Namonjy azy tamin’ ny tanan’ ny mpandrafy Izy Ary nanavotra azy tamin’ ny tanan’ ny fahavalo.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 Dia nosaronan’ ny rano kosa ny rafiny. Ka tsy nisy niangana na dia iray akory aza.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Dia nino ny teniny izy Ka nihira ny fiderana Azy.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 Nalaky nanadino ny asany izy ka tsy niandry ny saina hatolony,
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Fa fatra-pila izy tany an-efitra, Sady naka fanahy an’ Andriamanitra tany an-tany foana.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 Dia nomeny azy izay nilainy, Kanefa nampahahiaziny kosa izy.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 Dia nialona an’ i Mosesy tany an-toby Izy ireo Sady nialona an’ i Arona, olo-masin’ i Jehovah.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Nisokatra ny tany, dia nitelina an’ i Datana Ka nanarona ny antokon’ i Abìrama.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 Dia nisy afo nirehitra tamin’ ny antokony; Lelafo no nandoro ny ratsy fanahy.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Nanao ombilahy kely tany Horeba izy Ka niankohoka teo anoloan’ ny sarin-javatra an-idina.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Ary ny voninahiny dia natakalony Sarin’ ny omby homana ahitra.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Nohadinoiny Andriamanitra, Mpamonjy azy, Izay efa nanao zava-dehibe tany Egypta,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 Dia fahagagana tany amin’ ny tanin’ i Hama sy zava-mahatahotra teo amin’ ny Ranomasina Mena.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Ary nikasa handringana azy Izy, Raha tsy Mosesy voafidiny no nandroso hijoro tamin’ ny banga teo anatrehany hampiala ny fahatezerany mba tsy handringanany azy.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Ary nanamavo ny tany mahafinaritra ireo Sady tsy mba nino ny teniny,
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 Fa nimonomonona tany an-dainy Ka tsy nihaino ny feon’ i Jehovah.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Dia nanandratra ny tànany taminy Izy, Fa hampiampatrampatra azy any an-efitra
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 Ary ny taranany kosa any amin’ ny jentilisa, Ary hampihahakahaka azy any amin’ ny tany maro Izy.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Nikambana tamin’ i Bala-peora ireo ka nihinana ny fanatitra ho an’ ny maty,
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 Dia nampahatezitra an’ i Jehovah tamin’ ny nataony, Ka dia namely azy tampoka ny areti-mandringana.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Fa nitsangana nandroso Finehasa ka nanao fitsarana; Dia nitsahatra ny areti-mandringana.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 Ary nisaina ho fahamarinany izany Hatramin’ ny taranaka fara mandimby mandrakizay.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Nampahatezitra an’ i Jehovah teo anilan’ ny ranon’ i Meriba ireo, Ka nisy nanjo an’ i Mosesy noho ny nataon’ ireo;
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 Fa niodina tamin’ ny Fanahin’ i Jehovah ireo, ka dia nihoa-bava Mosesy.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 Tsy naringany ny firenena Izay nasain’ i Jehovah naringany;
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 Fa nifangaro tamin’ ny jentilisa izy Ka nianatra ny fanaony,
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 Dia nanompo ny sampiny izy, Ka dia nody fandrika ho azy izany.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Namono ny zananilahy sy ny zananivavy ho fanatitra ho an’ ny demonia ireo;
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 Eny, nandatsaka rà marina izy, Dia ny ran’ ny zananilahy sy ny zananivavy, Izay novonoiny ho fanatitra ho an’ ny sampin’ i Kanana; Ka dia nametaveta ny tany tamin’ ny rà izy.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 Ary naloto tamin’ ny asany izy Ary nahatonga azy ho mijangajanga ny nataony.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Dia nirehitra tamin’ ny olony ny fahatezeran’ i Jehovah, Ka nataony ho zava-betaveta ny lovany.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 Dia nanolotra azy teo an-tànan’ ny jentilisa Izy, Ka izay nankahala azy no nanapaka azy.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 Ary nampahory azy ny fahavalony, Ka naetry tambanin’ ny tànany izy.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Matetika Izy no nahafaka azy; Fa ireo kosa niodina taminy ihany araka ny fisainany Ka nihalevona noho ny helony.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Kanefa nijery ny fahoriany ihany Izy. Raha nandre ny fitarainany;
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Dia nahatsiaro ny fanekeny Izy Ka nanenina araka ny haben’ ny famindram-pony.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Dia nataony nahita famindram-po ireny Tamin’ izay rehetra namabo azy.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Vonjeo izahay, ry Jehovah Andriamanitray ô, Ka angòny avy amin’ ny jentilisa, Mba hisaoranay ny anaranao masìna Sy hifalianay amin’ ny fiderana Anao.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Isaorana anie Jehovah Andriamanitry ny Isiraely, hatramin’ ny taloha indrindra ka mandrakizay; Ary aoka ny olona rehetra hanao hoe: Amena! Haleloia.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

< Salamo 106 >