Joba 17
1 Efa ho ritra ny aiko; Efa milopilopy ny androko; Efa miandry ahy ny fasana.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Eny, fanesoana tokoa no manodidina ahy, ary tsy maintsy mijery ny filany ady amiko aho.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Masìna Hianao, aoka ny tenanao ihany no hiantoka ahy aminao; Fa iza moa no hety hiantoka ahy?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Fa ny fon’ ireto dia voahidinao tsy hidiran’ ny fahalalana; koa izany no tsy hanandratanao azy.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 Izay manolotra ny sakaizany ho babo, dia ho pahina kosa ny mason’ ny zanany.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 Ary efa nanao ahy ho ambentinteny amin’ ny firenena Izy, ka rorany mandrakariva ny tavako.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Efa pahina ny masoko noho ny alahelo; Ary efa toy ny aloka ny momba ny tenako rehetra.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Ankona noho izany ny olona mahitsy, ary ny tsy manan-tsiny mihendratra mahita ny mpihatsaravela-tsihy.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Fa ny marina mifikitra tsara amin’ ny halehany, ary izay madio tanana no hitombo hery.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Avia avokoa indray ary ianareo rehetra tsy mahita izay olon-kendry eo aminareo aho.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Mihelina ny androko, voaongotra ny fikasako. Dia izay hevitra fikirin’ ny foko indrindra;
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Ny alina ataon’ ireny ho antoandro, ary ny mazava ho efa akaiky, nefa tamy ihany ny maizina.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Raha mbola misy antenaiko, dia ny fiainan-tsi-hita fonenako ihany; Ao amin’ ny maizina no hamelarako ny fandriako. (Sheol h7585)
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 Ny fasana no nantsoiko hoe: Raiko ianao; Ary ny kankana: Reniko sy anabaviko ianao.
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Fa aiza ary ny fanantenako? Ary iza no mahita azy?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
