Zabbuli 106
1 Mumutendereze Mukama! Mwebaze Mukama kubanga mulungi, kubanga okwagala kwe tekuggwaawo emirembe gyonna.
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 Ani ayinza okwogera ku bikulu Mukama by’akola n’abimalayo, oba okumutendereza obulungi nga bw’asaanira?
Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
3 Balina omukisa abalina obwenkanya, era abakola ebituufu bulijjo.
Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
4 Onzijukiranga, Ayi Mukama, bw’obanga okolera abantu bo ebirungi; nange onnyambe bw’olibalokola,
Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
5 ndyoke neeyagalire wamu n’abalonde bo nga bafunye ebirungi, nsanyukire wamu n’eggwanga lyo, era ntendererezenga mu bantu bo.
at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
6 Twonoonye, nga bajjajjaffe bwe baakola; tukoze ebibi ne tusobya nnyo.
Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
7 Bakadde baffe tebaafaayo kujjukira ebyamagero bye wakola nga bali mu Misiri; n’ebyekisa ebingi bye wabakolera tebaabijjukira, bwe baatuuka ku Nnyanja Emyufu ne bakujeemera.
Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
8 Naye Mukama n’abalokola, olw’erinnya lye, alyoke amanyise amaanyi g’obuyinza bwe obungi.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
9 Yaboggolera Ennyanja Emyufu, n’ekalira; n’abakulembera okubayisa mu buziba ng’abayita ku lukalu mu ddungu.
han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
10 Yabawonya abalabe baabwe; n’abanunula mu mikono gy’abo ababakyawa.
han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
11 Amazzi ne gabuutikira abalabe baabwe; ne wataba n’omu awona.
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
12 Olwo ne bakkiriza ebigambo bye, bye yabasuubiza; ne bayimba nga bamutendereza.
da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
13 Waayita akabanga katono ne beerabira ebyo byonna bye yakola; ne batawulirizanga kubuulirira kwe.
Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
14 Bwe baatuuka mu ddungu, okwegomba ne kubasukkirira; ne bagezesa Katonda nga bali mu lukoola olwo.
de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
15 Bw’atyo n’abawa kye baasaba, kyokka n’abaleetera n’olumbe olw’amaanyi.
saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
16 Nga bali mu lusiisira baakwatirwa obuggya eri Musa ne Alooni abalonde ba Mukama.
De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
17 Ettaka ne lyasama ne limira Dasani; Abiraamu ne banne ne libasaanyaawo.
Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
18 Omuliro ne gukoleera ne gukwata abagoberezi baabwe; ennimi z’omuliro ne zookya aboonoonyi.
Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
19 Bwe baali e Kolebu ne beekolera ennyana; ne basinza ekifaananyi ekyo kye baakola mu byuma bye baasaanuusa.
De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
20 Ekitiibwa kya Katonda ne bakiwaanyisaamu ekibumbe ekifaanana ente erya omuddo.
de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
21 Ne beerabira Katonda eyabanunula, eyabakolera ebintu ebikulu bwe bityo mu Misiri,
de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
22 ebyamagero bye yabakolera mu nsi ya Kaamu, n’ebikolwa eby’entiisa ku Nnyanja Emyufu.
Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
23 N’agamba nti, Ajja kubazikiriza. Naye Musa, omulonde we, n’ayimirira mu maaso ge n’amwegayirira, obusungu bwe ne bumuggwaako n’atabazikiriza.
Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
24 Baanyooma eby’ensi ennungi, kubanga ekisuubizo kye tebaakirinaamu bwesige.
De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
25 Beemulugunyiriza mu weema zaabwe, ne batagondera ddoboozi lya Mukama.
men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
26 Kyeyava yeerayirira nti alibazikiririza mu ddungu,
da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
27 era nga n’abaana baabwe balisaasaanira mu mawanga ne bafiira eyo.
splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
28 Baatandika okusinza Baali e Peoli; ne balya ebyaweebwangayo eri bakatonda abataliimu bulamu.
De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
29 Ne banyiiza Katonda olw’ebikolwa byabwe ebibi; kawumpuli kyeyava abagwamu.
de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
30 Naye Finekaasi n’ayimirira wakati waabwe ne Katonda, kawumpuli n’agenda.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
31 Ekyo ne kimubalirwa nga kya butuukirivu emirembe gyonna.
og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
32 Bwe baatuuka okumpi n’amazzi ag’e Meriba ne banyiiza Mukama, ne baleetera Musa emitawaana;
De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
33 kubanga baajeemera ebiragiro bye, ne kimwogeza n’ebigambo ebitaali bya magezi.
thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
34 Abantu be baalwanyisa tebaabazikiriza nga Mukama bwe yali abalagidde,
De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
35 naye beetabika n’abannaggwanga ago ne bayiga empisa zaabwe.
med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
36 Baasinza ebifaananyi ebikole n’emikono eby’amawanga ago ne bibafuukira omutego.
deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
37 Baawaayo batabani baabwe ne bawala baabwe eri bakatonda abo.
til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
38 Ne bayiwa omusaayi gwa batabani baabwe ne bawala baabwe abataliiko musango, be baawangayo eri ebifaananyi ebikole n’emikono Abakanani bye baakola, ensi n’eyonoonebwa n’omusaayi gwabwe.
de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
39 Beeyonoona olw’ebyo bye baakola, ebikolwa byabwe ne bibafuula abataliimu nsa nga bavudde ku Katonda waabwe.
de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
40 Mukama kyeyava asunguwalira abantu be, n’akyawa ezzadde lye.
Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
41 N’abawaayo eri amawanga amalala, abalabe ne babafuga.
han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
42 Abalabe baabwe ne babanyigiriza, ne babatuntuza nnyo ddala.
deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
43 Yabawonyanga abalabe baabwe emirundi mingi, naye obujeemu ne bubalemeramu, ebibi byabwe ne bigenda nga bibasaanyaawo.
Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
44 Naye bwe yawulira okukaaba kwabwe, n’abakwatirwa ekisa;
dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
45 ku lwabwe, n’ajjukira endagaano ye; okwagala kwe okungi ne kumuleetera okukyusa ekirowoozo kye.
han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
46 N’abaleetera okusaasirwa abo abaabawambanga.
han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
47 Ayi Mukama Katonda, otulokole, otukuŋŋaanye, otuggye mu mawanga, tulyoke twebazenga erinnya lyo ettukuvu, era tusanyukenga nga tukutendereza.
Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
48 Mukama atenderezebwenga, Katonda wa Isirayiri, emirembe n’emirembe. Abantu bonna ka boogere nti, “Amiina!” Mumutendereze Mukama.
Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
