Zabbuli 102
1 Okusaba kw’oyo ali mu buyinike ng’ayigganyizibwa nga yeeyongedde okunafuwa, n’afukumula byonna ebimuli ku mutima mu maaso ga Mukama. Wulira okusaba kwange, Ayi Mukama, okkirize okukoowoola kwange kutuuke gy’oli.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Tonneekweka mu biseera eby’obuyinike bwange. Ntegera okutu kwo onnyanukule mangu bwe nkukoowoola!
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Kubanga ennaku zange zifuumuuka ng’omukka, n’amagumba gange gaaka ng’amanda.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Omutima gwange gulinnyirirwa ng’omuddo, era guwotose; neerabira n’okulya emmere yange.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Olw’okwaziirana kwange okunene, nzenna nfuuse ŋŋumbagumba.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Ndi ng’ekiwuugulu eky’omu ddungu, era ng’ekiwuugulu eky’omu nsiko.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Nsula ntunula, nga ndi ng’ekinyonyi ekitudde kyokka ku kasolya k’ennyumba.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Abalabe bange banvuma olunaku lwonna; abo abanduulira bakozesa linnya lyange nga bakolima.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Kubanga ndya evvu ng’alya emmere, n’amaziga gange ne geegattika mu kyokunywa kyange.
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 Olw’obusungu n’okunyiiga kwo; onneegobyeko n’onsuula eyo.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Ennaku zange ziri ng’ekisiikirize ky’olweggulo nga buziba; mpotoka ng’omuddo.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Naye ggwe, Ayi Mukama, obeera mu ntebe yo ey’obwakabaka emirembe n’emirembe; erinnya lyo linajjukirwanga ab’omu mirembe gyonna.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Olisituka n’osaasira Sayuuni, kino kye kiseera okulaga Sayuuni omukwano; ekiseera kye wateekateeka kituuse.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 Kubanga amayinja gaakyo abaweereza bo bagaagala nnyo, n’enfuufu y’omu kibuga ekyo ebakwasa ekisa.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Amawanga gonna ganaatyanga erinnya lya Mukama; ne bakabaka bonna ab’ensi banaakankananga olw’ekitiibwa kyo.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 Kubanga Mukama alizimba Sayuuni buto, era n’alabika mu kitiibwa kye.
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 Alyanukula okusaba kw’abanaku; talinyooma kwegayirira kwabwe.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Bino leka biwandiikirwe ab’omu mirembe egirijja, abantu abatannatondebwa bwe balibisoma balyoke batendereze Mukama.
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 Bategeere nti Mukama yatunula wansi ng’asinziira waggulu mu kifo kye ekitukuvu; Mukama yasinzira mu ggulu n’atunuulira ensi,
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 okuwulira okusinda kw’abasibe, n’okusumulula abo abasaliddwa ogw’okufa.
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 Erinnya lya Mukama, liryoke litenderezebwe mu Sayuuni, bamutenderezenga mu Yerusaalemi;
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 abantu nga bakuŋŋaanye, awamu n’obwakabaka, okusinza Mukama.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Mukama ammazeemu amaanyi nga nkyali muvubuka; akendeezezza ku nnaku z’obulamu bwange.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Ne ndyoka mmukaabira nti, “Ayi Katonda wange, tontwala nga nkyali mu makkati g’emyaka gy’obulamu bwange, ggw’abeera omulamu emirembe gyonna.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 Ku ntandikwa wassaawo omusingi gw’ensi; n’eggulu gy’emirimu gy’emikono gyo.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 Byonna biriggwaawo, naye ggwe oli wa lubeerera. Byonna birikaddiwa ng’ebyambalo. Olibikyusa ng’ebyambalo, ne bisuulibwa.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 Naye ggwe tokyuka oli wa lubeerera n’emyaka gyo tegirikoma.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 Abaana b’abaweereza bo baliba mu ddembe; ne bazzukulu baabwe banaabeeranga w’oli nga tebalina kye batya.”
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
