Engero 13
1 Omwana omugezi assaayo omwoyo eri ebiragiro bya kitaawe, naye omunyoomi tafaayo ku kunenyezebwa.
Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke paa skænd.
2 Omuntu asanyuka olw’ebirungi ebiva mu bibala bya kamwa ke, naye atali mwesigwa yeegomba kuleeta ntalo.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.
3 Oyo eyeegendereza by’ayogera akuuma obulamu bwe, naye oyo amala googera, alizikirira.
Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.
4 Omuntu omugayaavu yeegomba kyokka n’atabaako ky’afuna, naye omunyiikivu byayagala byonna abifuna.
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.
5 Omuntu omutuukirivu akyawa obulimba, naye omukozi w’ebibi yeereetera kunyoomebwa.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
6 Obutuukirivu bukuuma omuntu omwesimbu, naye okukola ebibi kuzikiriza omwonoonyi.
Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.
7 Omuntu omu ayinza okwefuula omugagga ate nga taliiko ky’alina, ate omulala ne yeefuula okuba omwavu so nga mugagga nnyo.
Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.
8 Obugagga bw’omuntu buyinza okumununula, naye omwavu talina ky’atya.
Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand faar ingen Trusel at høre.
9 Ekitangaala ky’abatuukirivu kyaka nnyo, naye ettaala y’abakozi b’ebibi ezikira.
Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe gaar ud.
10 Amalala gazaala buzaazi nnyombo, naye amagezi gasangibwa mu abo abakkiriza okulabulwa.
Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig raade, er Visdom.
11 Ensimbi enkumpanye ziggwaawo, naye ezijja empolampola zeeyongera obungi.
Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Haandfuld for Haandfuld, øges.
12 Essuubi erirwawo okutuukirira lirwaza omutima, naye ekyegombebwa bwe kituukirira kiba muti gwa bulamu.
At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.
13 Omuntu anyooma ebiragiro aligwa mu mitawaana, naye oyo awuliriza ebimulagirwa aliweebwa empeera.
Den, der lader haant om Ordet, slaas ned, den, der frygter Budet, faar Løn.
14 Okuyigiriza kw’omuntu alina amagezi nsulo ya bulamu, era kuggya omuntu mu mitego gy’okufa.
Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
15 Okutegeera okulungi kuleeta okuganja, naye ekkubo ly’abateesigibwa liba zzibu.
God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.
16 Omuntu omwegendereza akola amaze kulowooza, naye omusirusiru alaga obutamanya bwe.
Hver, som er klog, gaar til Værks med Kundskab, Taaben udfolder Daarskab.
17 Omubaka omubi yeesuula mu mitawaana, naye omubaka omwesigwa aleeta kuwonyezebwa.
Gudløs Budbringer gaar det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.
18 Anyooma okukangavvulwa yeereetako obwavu n’obuswavu, naye oyo assaayo omwoyo ku kunenyezebwa aweebwa ekitiibwa.
Afvises Tugt, faar man Armod og Skam; agtes paa Revselse, bliver man æret.
19 Ekyegombebwa bwe kituukirira kisanyusa omutima, naye okulekayo okukola ebibi kya muzizo eri abasirusiru.
Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Taaber en Gru.
20 Oyo atambula n’abantu abagezi ageziwala, naye oyo atambula n’abasirusiru alaba ennaku.
Omgaas Vismænd, saa bliver du viis, ilde faren er Taabers Ven.
21 Emitawaana gigoberera aboonoonyi, naye okukulaakulana y’empeera y’abatuukirivu.
Vanheld følger Syndere, Lykken naar de retfærdige.
22 Omuntu omulungi alekera bazzukulu be ebyobusika, naye obugagga bw’omwonoonyi buterekerwa omutuukirivu.
Den gode efterlader Børnebørn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
23 Ennimiro z’abaavu ziyinza okuvaamu emmere nnyingi, naye obutali bwenkanya ne bugyera yonna.
Paa Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.
24 Atakozesa kaggo akyawa omwana we, naye oyo amwagala afaayo okumukangavvula.
Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.
25 Omutuukirivu alya emmere ye n’akkuta, naye abakozi b’ebibi basigala nga bayala.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
