Yobu 28
1 “Ddala ddala waliwo ebirombe mwe basima effeeza, n’ekifo gye balongooseza effeeza.
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
2 Ekyuma kisimibwa mu ttaka, n’ekikomo ne bakisaanuusa okukiggya mu mayinja.
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 Omuntu agoberera enzikiza n’anoonya eyo mu ttaka wansi, asime ekyuma mu kizikiza ekiri wansi ennyo.
Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Asima ekinnya ekiri ewala n’abantu gye babeera, mu bifo eteyita bantu, ewala okuva abantu gye bayita.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 Ensi evaamu emmere, naye wansi waayo yafuusibwa nga muliro.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 Safira eva mu mayinja gaayo, era enfuufu yaayo erimu zaabu.
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Tewali kinyonyi kiyizzi kimanyi kkubo lino, wadde n’amaaso ga kamunye tegarirabanga.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 Ekibinja ky’empologoma ento tekituukangayo, tewali mpologoma yali eyiseeyo.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 Omuntu ayasa n’omukono gwe ejjinja ery’embaalebaale, n’avuunika ensozi okuviira ddala we zisibuka.
Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
10 Asima ensalosalo ku njazi; n’amaaso ge galaba eby’omuwendo byonna.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Anoonya wansi mu migga, n’aggyayo ebintu ebyakwekebwa.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 “Naye amagezi gasangibwa wa? Okutegeera kuva wa?
Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Omuntu tayinza kutegeera mugaso gwago; tegasangibwa mu nsi y’abalamu.
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Obuziba bwogera nti, ‘Tegali mu nze,’ ennyanja eyogera nti, ‘Tegali mu nze.’
Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
15 Tegayinza kugulibwa na zaabu asingayo obulungi, wadde omuwendo gwago okupimibwa mu ffeeza.
Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 Tegayinza kugulibwa na zaabu wa Ofiri, mu mayinja ag’omuwendo aga onuku oba safiro.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Zaabu n’endabirwamu tebiyinza kugenkana: so tegayinza kugeraageranyizibwa n’amayinja ag’omuwendo.
Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Kolali n’amayinja ag’endabirwamu tebyogerwa nako; omuwendo ogugula amagezi gusinga amayinja amatwakaavu.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Topazi eva mu Esiyopya teyinza kugenkana, tegayinza wadde okugulibwa mu zaabu etetabikiddwamu kantu konna.
Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 “Kale amagezi gava ludda wa? N’okutegeera kubeera ludda wa?
Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Gakwekebwa okuva mu maaso g’ebintu byonna ebiramu, era gakwekeddwa ebinyonyi by’omu bbanga.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Okuzikiriza n’Okufa kwogera nti, ‘Nawulirako buwulizi ku lugambo lwakwo mu matu gange.’
Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
23 Katonda ategeera ekkubo erigatuukako era ye yekka y’amanyi gye gabeera,
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 kubanga alaba enkomerero y’ensi era alaba ebintu byonna wansi w’eggulu.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Bwe yateekawo amaanyi g’empewo, n’apima n’amazzi,
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
26 bwe yateekera enkuba etteeka era n’ekkubo eggulu we linaayitanga nga limyansa,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 olwo n’atunuulira amagezi n’agalangirira; n’agateekawo, n’agagezesa.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 N’agamba omuntu nti, ‘Laba, okutya Mukama, ge magezi, n’okuleka ekibi, kwe kutegeera.’”
Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
