< Yobu 27 >
1 Yobu n’ayongera okwogera kwe bw’ati nti,
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 “Nga Katonda bw’ali omulamu, agaanye okusala ensonga yange mu mazima, oyo Ayinzabyonna, aleetedde emmeeme yange okulumwa,
Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 gye nkomye okuba nga nkyalina obulamu mu nze, omukka gwa Katonda nga gukyali mu nnyindo zange,
Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,
4 emimwa gyange tegijja kwogera butali butuukirivu, era olulimi lwange terujja kwogera bulimba.
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 Sirikkiriza nti muli batuufu; okutuusa lwe ndifa, siryeggyako bugolokofu bwange.
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 Nzija kwongera okunywerera ku butuukirivu bwange obutabuleka; omutima gwange tegunsalira musango nga nkyali mulamu.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 “Abalabe bange babeere ng’abakozi b’ebibi, n’abo abangolokokerako babeere ng’abatali batuukirivu!
Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 Kubanga ssuubi ki oyo atalina Katonda ly’aba nalyo ng’asaliddwako, nga Katonda amuggyeko obulamu?
Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 Katonda awulira okukaaba kwe ng’ennaku emujjidde?
Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?
10 Alifuna essanyu mu oyo Ayinzabyonna? Aliyita Katonda ebbanga lyonna?
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?
11 Nzija kubayigiriza ebikwata ku maanyi ga Katonda; ebikwata ku oyo Ayinzabyonna sijja kubikweka.
Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 Weekalirize bino byonna bye mwerabiddeko, lwaki kaakano okwogera ebyo ebitalina makulu?
se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?
13 “Eno y’empeera Katonda gy’awa abakozi b’ebibi, omugabo omuntu omujoozi gw’afuna okuva eri oyo Ayinzabyonna:
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:
14 Abaana be ne bwe baba bangi batya, enkomerero yaabwe kitala; ezzadde lye teririfuna byakulya bibamala.
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 Abo abaliwona kawumpuli, balifa ne baziikibwa, ne bannamwandu baabwe tebalibakaabira.
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 Wadde ng’atereka effeeza ng’enfuufu, n’engoye ng’entuumo y’ebbumba,
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —
17 ebyo bye yeeterekera omutuukirivu y’alibyambala, era abo abatalina musango be baligabana effeeza ye.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 Ennyumba gy’azimba eribeera ng’ey’ekiwojjolo; ng’akasiisira akazimbiddwa omukuumi.
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 Agenda okwebaka nga mugagga, naye ekyo tekiddemu kubaawo, kubanga alizuukuka nga byonna biweddewo.
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;
20 Entiisa erimuzingako ng’amataba; kibuyaga amutwala ekiro mu kyama.
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 Embuyaga ey’ebuvanjuba emutwalira ddala n’agenda; emuggya mu kifo kye n’amaanyi.
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 Emukuba awatali kusaasira, ng’adduka ave mu maanyi gaayo.
Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;
23 Erimukubira engalo zaayo, n’emusiiya okuva mu kifo kye.”
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!