Canticum Canticorum 1
Højsangen, som er af Salomo.
2 osculetur me osculo oris sui quia meliora sunt ubera tua vino
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 fraglantia unguentis optimis oleum effusum nomen tuum ideo adulescentulae dilexerunt te
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 trahe me post te curremus introduxit me rex in cellaria sua exultabimus et laetabimur in te memores uberum tuorum super vinum recti diligunt te
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 nigra sum sed formonsa filiae Hierusalem sicut tabernacula Cedar sicut pelles Salomonis
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 nolite me considerare quod fusca sim quia decoloravit me sol filii matris meae pugnaverunt contra me posuerunt me custodem in vineis vineam meam non custodivi
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 indica mihi quem diligit anima mea ubi pascas ubi cubes in meridie ne vagari incipiam per greges sodalium tuorum
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 si ignoras te o pulchra inter mulieres egredere et abi post vestigia gregum et pasce hedos tuos iuxta tabernacula pastorum
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 equitatui meo in curribus Pharaonis adsimilavi te amica mea
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 pulchrae sunt genae tuae sicut turturis collum tuum sicut monilia
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 murenulas aureas faciemus tibi vermiculatas argento
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 dum esset rex in accubitu suo nardus mea dedit odorem suum
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 fasciculus murrae dilectus meus mihi inter ubera mea commorabitur
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 botrus cypri dilectus meus mihi in vineis Engaddi
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 ecce tu pulchra es amica mea ecce tu pulchra oculi tui columbarum
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 ecce tu pulcher es dilecte mi et decorus lectulus noster floridus
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 tigna domorum nostrarum cedrina laquearia nostra cypressina
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
