Psalmorum 139
1 in finem David psalmus
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Domine probasti me et cognovisti me tu cognovisti sessionem meam et surrectionem meam
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 intellexisti cogitationes meas de longe semitam meam et funiculum meum investigasti
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 et omnes vias meas praevidisti quia non est sermo in lingua mea
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 ecce Domine tu cognovisti omnia novissima et antiqua tu formasti me et posuisti super me manum tuam
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 mirabilis facta est scientia tua ex me confortata est non potero ad eam
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 quo ibo ab spiritu tuo et quo a facie tua fugiam
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 si sumpsero pinnas meas diluculo et habitavero in extremis maris
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 etenim illuc manus tua deducet me et tenebit me dextera tua
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 et dixi forsitan tenebrae conculcabunt me et nox inluminatio in deliciis meis
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 quia tenebrae non obscurabuntur a te et nox sicut dies inluminabitur sicut tenebrae eius ita et lumen eius
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 quia tu possedisti renes meos suscepisti me de utero matris meae
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 confitebor tibi quia terribiliter magnificatus es mirabilia opera tua et anima mea cognoscit nimis
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 non est occultatum os meum a te quod fecisti in occulto et substantia mea in inferioribus terrae
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 inperfectum meum viderunt oculi tui et in libro tuo omnes scribentur die formabuntur et nemo in eis
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 mihi autem nimis honorificati sunt amici tui Deus nimis confirmati sunt principatus eorum
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 dinumerabo eos et super harenam multiplicabuntur exsurrexi et adhuc sum tecum
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 si occideris Deus peccatores et viri sanguinum declinate a me
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 quia dices in cogitatione accipient in vanitate civitates tuas
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 nonne qui oderunt te Domine oderam et super inimicos tuos tabescebam
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 perfecto odio oderam illos inimici facti sunt mihi
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 proba me Deus et scito cor meum interroga me et cognosce semitas meas
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 et vide si via iniquitatis in me est et deduc me in via aeterna
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
