Job 8
1 respondens autem Baldad Suites dixit
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 usquequo loqueris talia et spiritus multiplex sermones oris tui
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 numquid Deus subplantat iudicium et Omnipotens subvertit quod iustum est
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 etiam si filii tui peccaverunt ei et dimisit eos in manu iniquitatis suae
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 tu tamen si diluculo consurrexeris ad Deum et Omnipotentem fueris deprecatus
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 si mundus et rectus incesseris statim evigilabit ad te et pacatum reddet habitaculum iustitiae tuae
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 in tantum ut priora tua fuerint parva et novissima tua multiplicentur nimis
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 interroga enim generationem pristinam et diligenter investiga patrum memoriam
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 hesterni quippe sumus et ignoramus quoniam sicut umbra dies nostri sunt super terram
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 et ipsi docebunt te loquentur tibi et de corde suo proferent eloquia
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 numquid vivere potest scirpus absque humore aut crescet carectum sine aqua
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 cum adhuc sit in flore nec carpatur manu ante omnes herbas arescit
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 sic viae omnium qui obliviscuntur Deum et spes hypocritae peribit
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 non ei placebit vecordia sua et sicut tela aranearum fiducia eius
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 innitetur super domum suam et non stabit fulciet eam et non consurget
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 humectus videtur antequam veniat sol et in horto suo germen eius egreditur
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 super acervum petrarum radices eius densabuntur et inter lapides commorabitur
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 si absorbuerit eum de loco suo negabit eum et dicet non novi te
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 haec est enim laetitia viae eius ut rursum de terra alii germinentur
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Deus non proiciet simplicem nec porriget manum malignis
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 donec impleatur risu os tuum et labia tua iubilo
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 qui oderunt te induentur confusione et tabernaculum impiorum non subsistet
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
