Proverbiorum 20
1 Luxuriosa res, vinum, et tumultuosa ebrietas: quicumque his delectatur, non erit sapiens.
Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
2 Sicut rugitus leonis, ita et terror regis: qui provocat eum, peccat in animam suam.
Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
3 Honor est homini, qui separat se a contentionibus: omnes autem stulti miscentur contumeliis.
Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
4 Propter frigus piger arare noluit: mendicabit ergo aestate, et non dabitur illi.
Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
5 Sicut aqua profunda, sic consilium in corde viri: sed homo sapiens exhauriet illud.
Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
6 Multi homines misericordes vocantur: virum autem fidelem quis inveniet?
Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
7 Iustus, qui ambulat in simplicitate sua, beatos post se filios derelinquet.
Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
8 Rex, qui sedet in solio iudicii, dissipat omne malum intuitu suo.
En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
9 Quis potest dicere: Mundum est cor meum, purus sum a peccato?
Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
10 Pondus et pondus, mensura et mensura: utrumque abominabile est apud Deum.
To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
11 Ex studiis suis intelligitur puer, si munda et recta sint opera eius.
Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
12 Aurem audientem, et oculum videntem, Dominus fecit utrumque.
Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
13 Noli diligere somnum, ne te egestas opprimat: aperi oculos tuos, et saturare panibus.
Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
14 Malum est, malum est, dicit omnis emptor: et cum recesserit, tunc gloriabitur.
Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
15 Est aurum, et multitudo gemmarum: vas autem pretiosum labia scientiae.
Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
16 Tolle vestimentum eius, qui fideiussor extitit alieni, et pro extraneis aufer pignus ab eo.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
17 Suavis est homini panis mendacii: et postea implebitur os eius calculo.
Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
18 Cogitationes consiliis roborantur: et gubernaculis tractanda sunt bella.
Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
19 Ei, qui revelat mysteria, et ambulat fraudulenter, et dilatat labia sua, ne commiscearis.
Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
20 Qui maledicit patri suo, et matri, extinguetur lucerna eius in mediis tenebris.
Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
21 Hereditas, ad quam festinatur in principio, in novissimo benedictione carebit.
Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
22 Ne dicas: Reddam malum: expecta Dominum, et liberabit te.
Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
23 Abominatio est apud Dominum pondus et pondus: statera dolosa non est bona.
To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
24 A Domino diriguntur gressus viri: quis autem hominum intelligere potest viam suam?
En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
25 Ruina est homini devotare sanctos, et post vota retractare.
Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.
26 Dissipat impios rex sapiens, et incurvat super eos fornicem.
En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
27 Lucerna Domini spiraculum hominis, quae investigat omnia secreta ventris.
Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
28 Misericordia, et veritas custodiunt regem, et roboratur clementia thronus eius.
Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
29 Exultatio iuvenum, fortitudo eorum: et dignitas senum canities.
En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
30 Livor vulneris absterget mala: et plagae in secretioribus ventris.
En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
