Marcum 3
1 Et introivit iterum in synagogam: et erat ibi homo habens manum aridam.
Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
2 Et observabant eum, si sabbatis curaret, ut accusarent illum.
Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
3 Et ait homini habenti manum aridam: Surge in medium.
Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
4 Et dicit eis: Licet sabbatis benefacere, an male? animam salvam facere, an perdere? At illi tacebant.
Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
5 Et circumspiciens eos cum ira, contristatus super caecitate cordis eorum, dicit homini: Extende manum tuam. Et extendit, et restituta est manus illi.
Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
6 Exeuntes autem Pharisaei, statim cum Herodianis consilium faciebant adversus eum quomodo eum perderent.
Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
7 Iesus autem cum discipulis suis secessit ad mare: et multa turba a Galilaea, et Iudaea secuta est eum,
Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
8 et ab Ierosolymis, et ab Idumaea, et trans Iordanem: et qui circa Tyrum, et Sidonem, multitudo magna, audientes, quae faciebat, venerunt ad eum.
og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9 Et dixit Iesus discipulis suis ut in navicula sibi deservirent propter turbam, ne comprimerent eum.
Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
10 multos enim sanabat ita ut irruerent in eum ut illum tangerent quotquot habebant plagas.
Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
11 Et spiritus immundi, cum illum videbant, procidebant ei: et clamabant dicentes:
Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
12 Tu es Filius Dei. Et vehementer comminabatur eis ne manifestarent illum.
Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
13 Et ascendens in montem vocavit ad se quos voluit ipse: et venerunt ad eum.
Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
14 Et fecit ut essent duodecim cum illo: et ut mitteret eos praedicare.
Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
15 Et dedit illis potestatem curandi infirmitates, et eiiciendi daemonia.
og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
16 Et imposuit Simoni nomen Petrus:
Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17 et Iacobum Zebedaei, et Ioannem fratrem Iacobi, et imposuit eis nomina Boanerges, quod est, Filii tonitrui:
fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18 et Andraeam, et Philippum, et Bartholomaeum, et Matthaeum, et Thomam, et Iacobum Alphaei, et Thaddaeum, et Simonem Cananaeum,
og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19 et Iudam Iscariotem, qui et tradidit illum.
og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
20 Et veniunt ad domum: et convenit iterum turba, ita ut non possent neque panem manducare.
Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
21 Et cum audissent sui, exierunt tenere eum: dicebant enim: Quoniam in furorem versus est.
Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
22 Et Scribae, qui ab Ierosolymis descenderant, dicebant: Quoniam Beelzebub habet, et quia in principe daemoniorum eiicit daemonia.
Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
23 Et convocatis eis in parabolis dicebat illis: Quomodo potest satanas satanam eiicere?
Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24 Et si regnum in se dividatur, non potest regnum illud stare.
Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
25 Et si domus super semetipsam dispertiatur, non potest domus illa stare.
Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
26 Et si satanas consurrexerit in semetipsum, dispertitus est, et non poterit stare, sed finem habet.
Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
27 Nemo potest vasa fortis ingressus in domum diripere, nisi prius fortem alliget, et tunc domum eius diripiet.
Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
28 Amen dico vobis, quoniam omnia dimittentur filiis hominum peccata, et blasphemiae, quibus blasphemaverint:
Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
30 Quoniam dicebant: Spiritum immundum habet.
De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
31 Et veniunt mater eius et fratres: et foris stantes miserunt ad eum vocantes eum,
Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
32 et sedebat circa eum turba: et dicunt ei: Ecce mater tua, et fratres tui foris quaerunt te.
Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
33 Et respondens eis, ait: Quae est mater mea, et fratres mei?
Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
34 Et circumspiciens eos, qui in circuitu eius sedebant, ait: Ecce mater mea, et fratres mei.
Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
35 Qui enim fecerit voluntatem Dei, hic frater meus, et soror mea, et mater est.
Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
