< Proverbiorum 15 >

1 Responsio mollis frangit iram: sermo durus suscitat furorem.
Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
2 Lingua sapientium ornat scientiam: os fatuorum ebullit stultitiam.
Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
3 In omni loco oculi Domini contemplantur bonos et malos.
Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
4 Lingua placabilis, lignum vitæ: quæ autem immoderata est, conteret spiritum.
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
5 Stultus irridet disciplinam patris sui: qui autem custodit increpationes, astutior fiet. In abundanti iustitia virtus maxima est: cogitationes autem impiorum eradicabuntur.
Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
6 Domus iusti plurima fortitudo: et in fructibus impii conturbatio.
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
7 Labia sapientium disseminabunt scientiam: cor stultorum dissimile erit.
Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
8 Victimæ impiorum abominabiles Domino: vota iustorum placabilia:
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
9 Abominatio est Domino via impii: qui sequitur iustitiam, diligitur ab eo.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
10 Doctrina mala deserenti viam vitæ: qui increpationes odit, morietur.
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
11 Infernus, et perditio coram Domino: quanto magis corda filiorum hominum? (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)
12 Non amat pestilens eum, qui se corripit: nec ad sapientes graditur.
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
13 Cor gaudens exhilarat faciem: in mœrore animi deiicitur spiritus.
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
14 Cor sapientis quærit doctrinam: et os stultorum pascitur imperitia.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
15 Omnes dies pauperis, mali: secura mens quasi iuge convivium.
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
16 Melius est parum cum timore Domini, quam thesauri magni et insatiabiles.
Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
17 Melius est vocari ad olera cum charitate: quam ad vitulum saginatum cum odio.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
18 Vir iracundus provocat rixas: qui patiens est, mitigat suscitatas.
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
19 Iter pigrorum quasi sepes spinarum: via iustorum absque offendiculo.
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
20 Filius sapiens lætificat patrem: et stultus homo despicit matrem suam.
Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
21 Stultitia gaudium stulto: et vir prudens dirigit gressus suos.
Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
22 Dissipantur cogitationes ubi non est consilium: ubi vero sunt plures consiliarii, confirmantur.
Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
23 Lætatur homo in sententia oris sui: et sermo opportunus est optimus.
Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
24 Semita vitæ super eruditum, ut declinet de inferno novissimo. (Sheol h7585)
Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)
25 Domum superborum demolietur Dominus: et firmos faciet terminos viduæ.
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
26 Abominatio Domini cogitationes malæ: et purus sermo pulcherrimus firmabitur ab eo.
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
27 Conturbat domum suam qui sectatur avaritiam: qui autem odit munera, vivet. Per misericordiam et fidem purgantur peccata: per timorem autem Domini declinat omnis a malo.
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
28 Mens iusti meditatur obedientiam: os impiorum redundat malis.
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
29 Longe est Dominus ab impiis: et orationes iustorum exaudiet.
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
30 Lux oculorum lætificat animam: fama bona impinguat ossa.
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
31 Auris, quæ audit increpationes vitæ, in medio sapientium commorabitur.
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
32 Qui abiicit disciplinam, despicit animam suam: qui autem acquiescit increpationibus, possessor est cordis.
Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
33 Timor Domini, disciplina sapientiæ: et gloriam præcedit humilitas.
HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.

< Proverbiorum 15 >