Job 32
1 Ke sripen Job el tu na ku in nunku mu wangin ma koluk lal, oru mwet tolu ah tui ac tila srike in topkol.
De tre menn svarte ikke Job mere, fordi han var rettferdig i sine egne øine.
2 Tusruktu Elihu, sie mwet su tu apkuran nu yoroltal, el koflana kutongya kasrkusrak lal, mweyen Job el sifacna pangon mu el wo ac el sis koluk uh nu sin God. (Elihu el wen natul Barakel, sie sin mwet in sruf lal Buz, ac el ma in sou lun Ram.)
Da optendtes Elihus vrede - han stammet fra Bus og var sønn av Barak'el, av Rams ætt. Mot Job optendtes hans vrede, fordi han holdt sig selv for å være rettferdig for Gud,
3 El oayapa kasrkusrak sin mwet kawuk tolu lal Job, mweyen wanginna ma eltal ku in sang topkol Job, oru oana in tuh sutuu sin God.
og mot hans tre venner optendtes hans vrede, fordi de ikke fant noget svar og allikevel dømte Job skyldig.
4 Na ke sripen Elihu pa fusr emeet sin mwet ma tu in acn sac, oru el soano nwe ke na mwet nukewa tari ke sramsram uh.
Elihu hadde ventet med å tale til Job, fordi de andre var eldre av år enn han.
5 Ke el liye lah mwet tolu ah tia ku in topkol Job, el arulana kasrkusrakak,
Da nu Elihu så at det ikke var noget svar i de tre menns munn, da optendtes hans vrede.
6 ac mutawauk in kaskas. Pa inge kas lal: [Elihu] “Nga fusr, ac komtal matu, Oru nga tuh sangeng in fahk nunak luk uh.
Så tok da Elihu, sønn av Barak'el, busitten, til orde og sa: Jeg er ung av år, og I er gråhårede; derfor holdt jeg mig tilbake og torde ikke uttale for eder hvad jeg vet.
7 Nga sifacna fahk mu fal komtal in tukeni asramsrami, Ac fahk nunak lalmwetmet lomtal an, lah komtal pa matu.
Jeg tenkte: La alderen tale og de mange år forkynne visdom!
8 Tusruktu Ngun lun God Kulana Pa ac tuku nu sin mwet uh ac sang lalmwetmet nu selos.
Dog, det er menneskets ånd og den Allmektiges åndepust som gjør forstandig.
9 Tia matwen mwet uh pa oru elos in lalmwetmet, Ku kasrelos in etu ma pwaye.
De gamle er ikke alltid vise, ikke alltid forstår oldinger hvad rett er.
10 Ke ma inge, nga ke komtal in lohngyu, Ac lela ngan fahk nu sumtal ma nga nunku uh.
Derfor sier jeg: Hør nu på mig! Også jeg vil uttale hvad jeg vet.
11 “Nga tuh mislana ac porongo ke komtal sramsram, Oayapa nga tupan ke komtal sukok kas lalmwetmet komtal in orekmakin.
Jeg ventet på eders ord, jeg lyttet efter forstandig tale fra eder, mens I grundet på hvad I skulde si.
12 Ke nga lohang nu kac ah, nga konauk lah komtal munasla sel; Komtal tiana aksutueyela ma Job el fahk ah.
Jeg gav akt på eder; men det var ingen av eder som gjendrev Job, ingen som svarte på hans ord.
13 Efu ku komtal ku in fahk mu komtal konauk lalmwetmet? Enenuyuk God Elan topkol Job, mweyen komtal tuh koflana topkolla.
Si ikke: Vi har funnet visdom hos ham; bare Gud kan få bukt med ham, ikke noget menneske!
14 Job el tuh kaskas nu sumtal, ac tia nu sik, Tusruktu nga tiana ku in topkol oana ke komtal oru ah.
Han har jo ikke rettet sin tale mot mig, og med eders ord vil jeg ikke svare ham.
15 “Job, wanginla ma eltal ku in fahk; Wanginna ma eltal ku in sang topuk kom.
De er forferdet og svarer ikke mere; ordene er blitt borte for dem.
16 Mea, nga ac srakna tupan ke eltal misla tila sramsram uh? Eltal tu na ac wanginla ma eltal ku in sifilpa fahk.
Skal jeg vente, fordi de ikke taler, fordi de står der og ikke svarer mere?
17 Mo. Nga ac sot top luk sifacna nu sum, Ac fahkot ma nga nunku uh.
Også jeg vil nu svare for min del; også jeg vil uttale hvad jeg vet.
18 Nga arulana elyala ngan tari sramsram; Nga kofla kutongya kas luk uh.
For jeg er full av ord; ånden i mitt indre driver mig.
19 Nga fin tia eis pacl luk in sramsram, Nga ac fokelik oana sie pak in neinyuk wain ma sessesla ke wain sasu.
Mitt indre er som innestengt vin; som nyfylte skinnsekker vil det revne.
20 Nga kofla muteng; enenu na nga in kaskas.
Jeg vil tale, så jeg kan få luft; jeg vil åpne mine leber og svare.
21 Nga ac fah tia wiwi mwet ke alein se inge; Nga ac tia yukin sie.
Jeg vil ikke ta parti for nogen, og jeg vil ikke smigre for noget menneske;
22 Nga tia wi yukin mwet, Ac nga fin oru, God El ac sa na in kaiyu.
for jeg forstår ikke å smigre; ellers kunde min skaper lett rykke mig bort.
