< Sams-Zgame 86 >
1 Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamu keni'a antahinka nona hunanto. Na'ankure nagrira kna nami'za nazeri haviza nehazage'na, maka zankura atupa nehu'na, naza hugara osu'noe.
Ei bøn av David. Herre, bøyg ditt øyra, svara meg! for arm og fatig er eg.
2 Anumzamoka kegava nagrira hunanto. Na'ankure kagri kavariri fatgo nagra nehue. Kagrite'ma namentintima nehua Anumzanimoka eri'za vahekamo'na nagu'vazio.
Tak vare på mi sjæl, for eg er gudleg. Frels din tenar, du min Gud, han som lit på deg!
3 Ra Anumzamoka kasunku hunanto, na'ankure maka kna kagritega nunamuna huvava nehue.
Ver meg nådig, Herre! For til deg ropar eg heile dagen.
4 Ra Anumzamoka eri'za vahekamo'na nagu'afina muse'za antenanto, na'ankure kagritega nunamuna nehu'na monora hunegantoe.
Gled din tenars sjæl! For til deg, Herre, lyfter eg mi sjæl.
5 Ra Anumzamoka kagra knare'zantfa hu'nanankinka kumizmia atrezmante'naku retro hu'nane. Zamazama hananegu'ma kagri'ma kantahigaza miko vahe'mokizmia vagaore kavesizanu ante avite'nezmantane.
For du, Herre, er god og viljug til forlating, og rik på miskunn for alle deim som kallar på deg.
6 Ra Anumzamoka kagesa antenka nunamu ke'ni'a antahinamio. Kasuraginantenka nazama huogu'ma krafama nehua krafageni'a antahinamio.
Herre, vend øyra til mi bøn, og merka på mi bønerøyst!
7 Hazenke knafima ufresuna kagritega nunamuna hanugenka, nunamu keni'a antahinamigahane.
Den dag eg er i naud, ropar eg på deg, for du svarar meg.
8 Ra Anumzamoka kagrikna anumzana magore huno omani'ne. Kagrama nehana kna kagu'vazana mago'a anumzantmimo'za osugahaze.
Ingen er som du millom gudarne, Herre, og ingi verk er som dine.
9 Mika kokankoka vahe'ma tro'ma huzmante'nana vahe'mo'za Ra Anumzamoka kavuga e'za monora eme hunegante'za ruotge'ma hu'nea kagia ahentesga hugahaze.
Alle heidningar som du hev skapt, skal koma og tilbeda for di åsyn, Herre, og dei skal æra ditt namn.
10 Na'ankure kagra knarezantfa huno mareri agatere'nea kavu'kvaza erifore nehane. Kagrake'za Anumzana mani'nane.
For du er stor og gjer undergjerningar, du er Gud og ingen annan.
11 Ra Anumzamoka kavukva zanka'a rempi hunamige'na, tamage nanekeka'a amage antena va'neno. Nagu'a nazeri agru huge'na, kagri kagigura koro hunte'na agorga mani'neno.
Lær meg, Herre, din veg, eg vil ferdast i di sanning; sameina mitt hjarta til å ottast ditt namn!
12 Ra Anumzana nagri Anumzamoka nagu'areti hu'na susu hunegante'na, zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue. Kagi'a ahentesga huvava hu'na vugahue.
Eg vil prisa deg, Herre min Gud, av alt mitt hjarta, og eg vil æra namnet ditt æveleg.
13 Na'ankure Kagrama navesi'nantenka knare'ma hunenantana zamo'a rankrerfa hu'ne. Kagra fri vahe kumapinti nagu'vazi'nane. (Sheol )
For di miskunn er stor yver meg, og du hev frelst mi sjæl frå den djupe helheimen. (Sheol )
14 Hazenke vahe'mo'za ha'renantaze. Vahe'ma zamahe'za zamazeri havizama nehaza vahe'mo'za nahe fri'za nehu'za, Kagrira kagefenkami atre'za kage amneza nehaze.
Gud, stormodige hev reist seg imot meg, og ein flokk av valdsmenner stend etter livet mitt, og dei hev ikkje deg for auga.
15 Hianagi Ra Anumzana kagra keke nehunka kasunku hu Anumza mani'nanankino, vagaore kavesizanu knare hunerantenka, ame hunka krimpa ahenorantenka, kema hu'nana kema avaririnka ana zama hu kavukva zamo'a kagripina avite'ne.
Men du, Herre, er ein miskunnsam og nådig Gud, langmodig og rik på miskunn og truskap.
16 Ra Anumzamoka kavugosa hunaminka, kasunku hunanto. Eri'za vaheka'amofona hankavea neminka, eri'zama erinegantea a'mofo nemofona agu'vazio.
Vend deg til meg og ver meg nådig, gjev din tenar styrken din, og frels son åt di tenestkvinna!
17 Ra Anumzamoka nagri'ma navesi nenantana zamofo avame'zana naveri huo. E'ina hugeno zamavaresrama hunentaza vahe'mo'za nege'za zamagazegura hugahaze. Na'ankure Ra Anumzamoka knarera hunenantenka naza nehane.
Gjer eit teikn med meg til det gode, at dei som hatar meg, må sjå det og skjemmast, av di du, Herre, hev hjelpt meg og trøysta meg.