Sams-Zgame 82

1 Anumzamo Agra mona kumapina vugota huno mani'neno, anumza mani'nonema huza nehaza kva vahetamima omeritruma hu'za keagama nehazageno'a, nanekea refko nehuno antahintahi'a huama nehie.

Ein salme av Asaf. Gud stend i Guds samling; midt imillom gudar held han dom:

2 Tamagra nama'a zupa havizama nehaza vahe'mokizmia zamavesi nezmanteta, kefo avu'ava'ma nehaza vahera knare avu'avara hunezmantaze?

«Kor lenge vil de døma rangt og halda med dei ugudlege? (Sela)

3 Hankavezmima omne vahe'ene megusa mofavre nagara zamaza nehuta, zamunte omne vahe'ene zamazeri havizama nehaza vahe'enena zamahokeho.

Døm den ringe og farlause! Lat armingen og den fatige få sin rett!

4 Zamunte omne vahe'ene maka zanku'ma upa'ma nehaza vahe'enena zamagu'nevazita kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi zamazampintira zamahoketa zamavareho.

Berga den ringe og fatige, frels han frå handi åt dei ugudlege!

5 Hagi vahe'ma zamazeri havizama nehaza vahe'mota, mago zana antahita keta osuta hanimpi vano nehazageno, ama mopamofo tra'amo'a tore'vare nehie.

Dei veit inkje og skynar inkje, dei ferdast i myrker; alle grunnvollar til jordi ruggar.

6 Nagra amanage hu'noe, tamagra anumza mani'naze, ana makamota tamagra Marerirfa Anumzamofo mofavre mani'naze hu'na hu'noe.

Eg hev sagt: «De er gudar, søner til den Høgste er de alle.»

7 Hianagi vahe'mo'zama nehazaza huta frigahaze. Mago'a kva vahe'mo'zama nehazaza huta frigahaze.

Men sanneleg, som menneskje skal de døy, og som ein av hovdingarne skal de falla.»

8 Anumzamoka otinka ama mopafi vahera keaga huzmanto. Na'ankure ana maka vahe'ma mani'nazana kagri vaheke'za mani'naze.

Statt upp, Gud, haldt dom yver jordi! For du eig alle heidningar.