Sams-Zgame 37

1 Kefo avu'ava'ma nehaza vahekura antahintahi hakarea osuo. Hagi kefo avu'ava'ma nehia vahera keganunua osuo.

Av David. Vreidskast ikkje yver illgjerningsmennerne, harmast ikkje yver deim som gjer urett!

2 Na'ankure zamagra trazankna hu'za ame hu'za hagage huge, trazamofo amosre'agna hu'za ame hu'za frigahaze.

For liksom gras vert dei brått avskorne, og som grøne urter visnar dei burt.

3 Hagi Ra Anumzamofonte tamentinti nehuta knare tamavutmava hiho. Ama mopafina knare huta nemanita fatgo avu'ava'zama hu'zanku hankavetita eri'zana eriho.

Lit på Herren og gjer det gode, bu i landet og legg vinn på truskap!

4 Ra Anumzamofonku musena huntegeno kagu'amo'ma ave'manesia zana kamino.

Og hugnast i Herren, so skal han gjeva deg det som ditt hjarta ynskjer.

5 Maka zama hunaku'ma hanana zana Ra Anumzamofo azampi nentenka Agrite'ma kamentintima hanankeno'a, Agra amne anazana hugahie.

Gjev Herren din veg i vald, og lit på honom! Han skal gjera det;

6 Agra fatgo kavu'kva zanka'a erinte ama hanigeno, nantera zagemo hanatino remsa hiankna nehanigeno, fatgoma hunka refkoma nehana kavukvara zamo'a ferusegeno zage renteankna hugahie.

og han skal lata di rettferd ganga fram som ljoset, og din rett som middagsklåren.

7 Ra Anumzamofo avuga akohenka mani'negeno, nazano hunaku'ma haniazana, Agra'a hino. Hanki kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'zama rama'a fenoma ante'za knare'ma hanaza zankura kagesa nontahinka, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama kefo avu'ava'ma hanaza zankura antahintahi hakarea osuo.

Ver still for Herren og stunda på honom! Vreidast ikkje yver den som hev lukka på sin veg, den mannen som legg upp meinråd!

8 Krimpagura osunka atregeno krimpama ahe'zamo'a evuneramina, ana zankura antahintahi hakarea osuo. Na'ankure e'i ana zamo'a kavreno hazenkefi ufregahie.

Haldt deg frå vreide, lat harm fara, vreidast ikkje, det er berre til å gjera ilt!

9 Hanki kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za fanane hugahazanagi, Ra Anumzamofonku'ma amuhama hunemiza vahe'mo'za mopa erisanti haregahaze.

For illgjerningsmenner skal verta utrudde, men dei som ventar på Herren, dei skal erva landet.

10 Hanki kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za ame hu'za fanane hanagenka, anama mani'narega ome hakegahananagi, ozmagegosane.

Og um ei liti stund er den ugudlege ikkje til, og legg du merke til hans stad, so er han der ikkje.

11 Hianagi zamavufagama anterami'za nemaniza vahe'mo'za ana mopa erisanti hare'za musena hu'za nemani'za, maka zampina knare hu'za manigahaze.

Men dei spaklyndte skal erva landet og hugnast ved mykjen fred.

12 Hagi kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za Anumzamofoma amage'ma nentaza vahe' zmahenaku kea oku'a ananeki'za, zamarimpa ahenezmante'za, zamavera aninkreki nehaze.

Den ugudlege tenkjer upp vondt imot den rettferdige og skjer tenner imot honom.

13 Hianagi Ra Anumzamo'a ana vahekura zamagiza nere. Na'ankure zamagri'ma keagama huzmantesia knamo'a ne-eankino, Agra antahino keno hu'ne.

Herren lær åt honom; for han ser at hans dag kjem.

14 Hanki zamunte omane vahe'ene, vahe'ma havigema hu'za zamazeri havizama nehaza vahe'ene, fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmia, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za zamahe frinaku kazinknozmia hefiza zamazampi eneri'za, kevea atifi erinte'za atia eri krikraranepaze.

Dei ugudlege dreg sverdet og spenner sin boge til å fella den arme og fatige og myrda deim som fer ærleg fram.

15 Hianagi zamagri'a bainati kazinknomo tumozmi reragino zamaregahie. Ana nehanigeno ati zmimo'a hantagigahie.

Deira sverd skal ganga inn i deira eige hjarta, og deira bogar verta brotne sund.

16 Fatgo avu'ava'ma nehuno osi'a feno ante'zamo'a, kefo avu'ava zanteti'ma feno vahe'ma mani nomani'zana agatere'ne.

Betre er det vesle den rettferdige hev, enn mykje gods hjå mange ugudlege.

17 Na'ankure kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofo hihamua eri amne nehie. Hianagi Ra Anumzamo'a Agri amage'ma nentaza vahera kegava hunezmante.

For armarne vert brotne på dei ugudlege, men Herren styd dei rettferdige.

18 Hagi hazenkezmima omne vahera Ra Anumzamo'a kegava hunezmantenige'za, mevavama hania zantamina erisanti haregahaze.

Herren kjenner dei dagar dei ulastande skal liva, og deira arv skal vara til æveleg tid.

19 Hanki havi knama esige'za ana vahe'mo'za zamagra zamagakura nosu'za, agatonto knafina rama'a ne'za ante'ne'za negahaze.

Dei skal ikkje verta til skammar i den vonde tid, og i hungers dagar skal dei verta mette.

20 Hianagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za frigahaze. Hanki Ra Anumzamofo ha' vahe'mo'za traza amosre'agna hu'nazanki'za, kumo ome amne hiankna hu'za fanane hugahaze.

For dei ugudlege skal ganga til grunnar, og Herrens fiendar som blomeskrud på engjar; dei kverv som røyk, kverv burt.

21 Hagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za zagoa kehu'za erite'za, ete ome nozamize. Hianagi fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za muse hu'za keonke zana vahera nezamize.

Den ugudlege låner og gjev ikkje att, men den rettferdige gjer miskunn og gjev.

22 Hagi Ra Anumzamo'ma asomu'ma hunezmantesia vahe'mo'za mopa erisanti haregahazanagi, Ra Anumzamo'ma kazusima huzmantesia vahe'mo'za frigahaze.

For dei han velsignar, skal erva landet; men dei han forbannar, skal verta utrudde.

23 Fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'zama vanoma nehazageno'a, Ra Anumzamo'a kegava hunezmanteno nomani'zazmigura musena nehie.

Herren gjer ein manns steg faste, og han hev hugnad i hans veg.

24 Zamagra tanafa hugahazanagi, trakara hu'za zamasenia reofragegahaze. Na'ankure Ra Anumzamo'a zmazante zamazerigahie.

Når han fell, vert han ikkje støypt til marki; for Herren styd hans hand.

25 Hanki mofavrereti'ma manime e'na menima ozafama emeroana, Ra Anumzamo'a fatgo avu'ava'ma nehie vahera amefira huomige, zamatregeno ana vahe'mofo mofavreramimo'za ne'zankura upara nehu'za memea hu'za vano osu'naze.

Eg hev vore ung og vorte gamall, men aldri hev eg set den rettferdige forlaten eller hans born beda um brød.

26 Hanki fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za muse nehu'za keonke'zana vahera nezamizageno, mofavrezmia asomura hunezmante.

Heile dagen gjer han miskunn og låner ut, og hans born vert velsigna.

27 Hanki kefo avu'ava zampinti'ma atrenka rukrahe hunka fatgo avu'ava zama hanunka, manivava hugahane.

Vik frå det vonde og gjer det gode, so vert du æveleg buande i landet.

28 Na'ankure Ra Anumzamo'a fatgoma huno refkoma hu'zanku ave'nesiankino, fatgo avu'ava'ma nehia vahera amefira huomigahie. Agra knare huno kegava huzmantenige'za knare hu'za manivava hugahaze. Hianagi kefo avu'ava'ma nehia vahe'mofo mofavreramina zamahefri hana hugahie.

For Herren elskar rett og forlet ikkje sine trugne; til æveleg tid vert dei haldne uppe; men avkjøme av ugudlege vert utrudt.

29 Fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za mopa erisanti hare'za manivava hugahaze.

Dei rettferdige skal erva landet og bu i det til æveleg tid.

30 Fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmia, zmagipintira knare antahi'zana atineramigeno, knare avu'avazane kefo avu'avazanema keama'ma hu'zana rempi hunezmie.

Rettferdig manns munn andar visdom, og hans tunga taler det som rett er.

31 Hagi Anumzamofo kasegemo zamagu'afina avite'neankino, hazaonkre Anumzamofona amage ante fatgo hugahaze.

Hans Guds lov er i hans hjarta, hans stig er ikkje ustøde.

32 Hagi kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za kafo ante'za mani'neza, fatgo avu'ava'ma nehaza vahe zamahe frinaku kankamunku nehakaze.

Dei ugudlege lurer på den rettferdige og søkjer å drepa honom.

33 Hianagi Ra Anumzamo'a zamatrenige'za ana kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za hunaku'ma nehazazana osuge, fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama keagare'ma oti'nageno'a, zamazahinke'za keagafina zamazeri zamagate'oregahaze.

Herren yvergjev honom ikkje i hans hand og fordømer honom ikkje, når han vert dømd.

34 Ra Anumzamofonte kamentintia nehunka, Agri avu'avaza'ma'a nevararigeno, rankagi negamino mopa kamigahie. Hagi negesankeno kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za haviza hugahaze.

Venta på Herren og haldt deg på hans veg! so skal han upphøgja deg til å erva landet; du skal sjå på at dei ugudlege vert utrudde.

35 Hagi vahe'ma ha'ma renezmantaza vahe'mo'za, knare mopafima zafamo'ma afovage huno hageno mareriankna hu'za knare nomani'za nemanizage'na negoe.

Eg såg ein ugudleg ovrikjen mann, og han breidde seg ut som eit heimevakse tre med sitt grøne lauv.

36 Hianagi mago'a knama evutege'na, ana kefo avu'ava'ene vahetmima nemanizare'ma ome koana, nomanizanki ko fanane nehaze. Ana'ma hazage'na ana vahetminku'ma hake'na vanoma huana nozamagoe.

Men han gjekk burt, og sjå, han var ikkje meir, og eg leita etter honom, men han vart ikkje funnen.

37 Hagi tamage kege nehu'za, fatgo avu'vazama nehu'za, zamarimpa fruma hu'za nemaniza vahe'mokizmi naga'mo'za henka knare hugahaze.

Merk deg den ulastande mann, og sjå på den rett-tenkte, at freds mann hev ei framtid.

38 Hianagi kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahera zamahe fanane hanige'za, vahera zamagripintira fore hu'za ovugahaze.

Men dei fråfalne vert alle saman utøydde, framtidi vert avskori for dei ugudlege.

39 Hianagi Ra Anumzamo'a Agri'ma amage'ma nentaza vahera zamagu'nevazino hazenke knafina kegava hunezmante.

Og frelsa for dei rettferdige kjem frå Herren, deira sterke vern i trengsels tid.

40 Ra Anumzamo'a fatgo avu'ava'zama nehaza vahera zamaza nehuno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi zamazampintira zamagu'vazige'za so'e hu'za nemanize. Na'ankure zamagra Agripinka fra'maki'za nemanizagu anara nehie.

Og Herren hjelper deim og friar deim ut, han friar deim frå dei ugudlege og frelser deim, for dei flyr til honom.