< Sams-Zgame 128 >
1 Ra Anumzamofoma koro'ma hunente'za agri avu'ava'ma amage'ma nentaza vahe'mo'za muse hugahaze.
Ein song til høgtidsferderne. Sæl er kvar den som ottast Herren, som ferdast på hans vegar!
2 Kagrama kamu'nasisima hunka eri'zama eri'nesana eri'zamofo raga'a, kagraka'a taginka negahane. Ana'ma hanunka asomu'ene knare hunka manigahane.
Det dine hender avlar, skal du njota, sæl er du, og det gjeng deg vel.
3 Nonka'afina kagri a'mo'a wainimo knare huno rama'a ragama renteankna hugahie. Kagri mofavre naga'mo'zama ne'zama nenaku'ma trate'ma manikagi snazana, mensi nehagea olivi zafagna hu'za manigagi kantegahaze.
Kona di er som eit fruktrikt vintre inne i ditt hus; borni dine er som oljekvister kringum bordet ditt.
4 Tamagerfa huno e'inahu zama fore'ma haniana, Ra Anumzamofoma koro'ma hunentaza vahete fore hugahie.
Sjå, soleis vert den mann velsigna, som ottast Herren.
5 Ra Anumzamo'a Saioni kumate mani'neno, asomu hugantegahie. Kagrama kasefa'ma hunka manisnana kna'afina, Jerusalemi kumamo'a maka zampina so'e zantfa huno nehagesigenka kegahane.
Herren signe deg frå Sion! sjå med lyst på Jerusalems lukka alle dine livedagar!
6 Kagra muse hunka mani'nenka mofavre naga kamo'zama kasezamante'naza mofavre nagara zamagegahane. Israeli vahe'mo'za ha'zana omanesige'za fru hu'za manisaze.
Og måtte du sjå born av dine born! Fred vere yver Israel!