< Sams-Zgame 126 >

1 Israeli vahe'ma kinama ome hu'naza vahe'ma Ra Anumzamo'ma ete zamavarenoma Jerusalemi kumate'ma egeta, tagra ava'na negompi huta hu'none.
Ein song til høgtidsferderne. Då Herren førde Sions fangar heim att, då var me som drøymande.
2 Ana zupa tagra tusi kizazokago nehuta, zagame huta muse hu'none. Ana'ma nehunke'za ana zupa kokankoka vahe'mo'za amanage hu'naze. Ra Anumzamo'a ruzahu'za huno Israeli vahera zamaza hie hu'za hu'naze.
Då fylltest vår munn med lått, og vår tunga med fagnadrop. Då sagde dei millom heidningarne: «Store ting hev Herren gjort mot desse.»
3 Tamage, Ra Anumzamo'a ruzahu'za huno tagrira taza higeta tusi muse hu'none.
Store ting hev Herren gjort mot oss, og me vart glade.
4 Negevi hagage kokampima tima enevuno mikazama eri kasefa'ma nehiaza hunka, knare'zanu Ra Anumzamoka ante vitenerantenka tazeri kasefa huo.
Herre, før du våre fangar heim att som bekkjer i Sudlandet!
5 Zavi'manete'za avimzama nehankresaza vahe'mo'za ranke hu'za muse zagame nehu'za ne'zana hamaregahaze.
Dei som sår med tåror, skal hausta med glederop.
6 Avimzama hankre'naku'ma eri'za kantegama nevu'za, zavitemema nevanamo'za, hozafinti'ma ne'zama hamre'za nontegama eri'za ne-esuza ranke hu'za muse zagamera nehu'za eri'za egahaze.
Dei gjeng av stad og græt og ber sitt såkorn. So kjem dei att med fagnadrop og ber sine kornband.

< Sams-Zgame 126 >