Sams-Zgame 112

1 Ra Anumzamofo agi'a ahentesga hiho! Iza'o Ra Anumzamofonku'ma koro hunenteno, muse huno'ma agri kasegema amage'ma nentesnia vahe'mo'a knare asomu erigahie.

Halleluja! Sæl er den mann som ottast Herren, som hev si store lyst i hans bodord.

2 Ana nehanageno mofavre naga'amo'za ranra vaheke efore hu'za maka kaziga ama mopafina knare hu'za manigahaze. Hagi ana fatgo avu'ava zama nehania vahepinti'ma, henka forehu anante nante'ma hu'za maka kazigama vanaza vahe'mo'za asomu'ene manigahaze.

Hans avkjøme skal vera veldugt på jordi, ætti av dei ærlege skal verta velsigna.

3 Ana vahe'mokizmi nompina zagone feno zamo'enena megahie. Ana nehanigeno fatgo zamavu zamavamo'a maka zupa mevava huno vugahie.

Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferd stend æveleg fast.

4 Hani zana fore hugahianagi, Anumzamofo amagema nente'za vaheku'ma zamasunku'ma nehu'za, knare zmavuzmava hunezmante'za fatgo zamavu'zamava zama nehaza vahe'mokizmia tavi'mo remsa huzmantegahie.

Det renn upp eit ljos i myrker for dei ærlege, nådig, miskunnsam og rettferdig er han.

5 Vahe'mo'za zagoma nofi hunaku'ma nehanageno, iza'o muse huno zagoma nemino, maka zama hanifima fatgo kazigatike'ma hania vahe'mo'a, maka zama hania zamo'a knare hugahie.

Vel gjeng det den mann som er miskunnsam og gjev lån, han held uppe si sak i retten.

6 Fatgo avu'ava zama nehania vahera kefo avu'ava zamo'a azeri otregahie. Fatgo avu'ava zama nehaza vahera, vahe'mo'za zamagerakani ozamante'za, zamagesa antahizami vava hugahaze.

For dei skal ikkje rikka honom i all æva, den rettferdige skal vera i ævelegt minne.

7 Ana vahe'mo'za knazama fore hania zamofo agenkema nentahisu'za korora osugahaze. Na'ankure zamagra Ra Anumzamo'a taza hugahie hu'za amuhara nehu'za, zamentintia nehaze.

For vond tidend skal han ikkje ræddast; hans hjarta er fast, det lit på Herren.

8 Ana vahe'mo'za zamagu'a zamazeri hanaveneti'za, korora osu mani'ne'za nezmagesage'za ha' vahezmia zamazeri haviza hugahaze.

Hans hjarta er trygt; han ræddast ikkje, til dess han ser med lyst på sine fiendar.

9 Ana vahe'mo'za zamunte omane vahera refko hu'za mago'a zana amne zamigahaze. Ana nehanageno fatgo zamavu'zmavama nehaza zamo'a mevava huno nevanige'za vahe'mo'za, husga hunezmante'za ra zamagi zamigahaze.

Han strår ut, gjev til dei fatige, hans rettferd stend alltid, hans horn skal verta upplyft med æra.

10 Hagi kefo zamavu'zamava zama nehaza vahe'mo'za ana zama nege'za, zamarimpagu nehu'za zamavera aninkreki hugahaze. Ana nehu'za kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'zama knare'nare zama erinaku'ma antahintahima hu'nesaza zana e'orisageno, mago'a zama erinaku'ma amuhama nehaza zamo'a amne zankna hugahie.

Den ugudlege skal sjå det og harmast, han skal skjera tenner og tærast upp, det dei ugudlege hev lyst til, vert upp i inkje.