< Sams-Zgame 11 >
1 Nagra Ra Anumzamofompinka frakina nemanuanki, nahigenka nagrikura namamo'za zamagu'vazinaku hare'za agonarega frazankna hunka korora nefrane hunka nehane.
Til songmeisteren; av David. Til Herren flyr eg inn; kor kann de då segja til mi sjæl: «Fly til dykkar fjell som ein fugl!
2 Na'ankure kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama fraki'za mani'ne'za, fatgo vahera zamahenaku atizamifi keve erinte'za eri negrize.
For sjå, dei ugudlege spenner bogen, dei hev lagt si pil på strengen til å skjota i myrkret på dei trugne i hjarta.
3 Hagi kasegema amage anteno fatgo avu'ava'ma hu'zama omanesigeno'a, fatgo vahe'mo'za na'a hugahaze.
Når grunnvollarne vert nedrivne, kva kann då ein rettferdig gjera?»
4 Hagi Ra Anumzamo'a Agra'a ruotage mono nompi monafina kini tra'are mani'neno, avua omege emege nehuno, Agra'a avurgareti vahera rezagneno nezamage.
Herren er i sitt heilage tempel, Herrens kongsstol er i himmelen, hans augo skodar, ein blink av hans augo prøver menneskjeborni.
5 Hagi Ra Anumzamo'a fatgo vahera refko huno nezamage. Hianagi havi zamavu'zmavama nehu'za, vahe'ma hazenkema nezamiza vahera tusi avesra hunezmante.
Herren prøver den rettferdige; men den ugudlege og den som elskar vald, honom hatar hans sjæl.
6 Hagi ana nehuno kefo avu'ava'ma nehaza vahe'ma hazenkema zamisiana monafinti amuho teve tankanuza herafi atrenigeno ko'arianka huno eramino zamahegahiankino, e'i miza zamia erigahaze.
Han skal lata snaror regna ned på dei ugudlege, eld og svåvel og glodheit vind vert deim tilmælt i deira staup.
7 Hagi Ra Anumzamo'a fatgo avu'ava nehia Anumza mani'neankino, fatgo avu'ava zanku ave'nesie. Hanki fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zage, Agri avufina kegahaze.
For Herren er rettferdig, han elskar rettferd, den trugne skal skoda hans åsyn.