Maki 7
1 Hagi Farisi mono vahe'mo'zane kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za Jerusalemi kumateti' e'za, Jisasinte emeri atru nehu'za,
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 Jisasi amage'ma nentaza disaipol nagapinti mago'amo'za zamazana sese osu'za bretia nenage'za ke'naze.
Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 Na'ankure Farisi vahe'ene, mika Jiu vahe'mo'za, zmagehe'mofo zamavu zmavama avaririza, zamazana sese huso'e osune'za ne'zana nonaze.
thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 Hagi maketi kumapinti ne-e'za, zamagra ne'zana onene'za zamazana sese hute'zage ne'zana nenaze. Hagi zamagra rama'a zmagehemofo kasegea eri'naze. Kapuma kavoma tinkavoma nezama anteno ne' zantamima sesehu agruma hute'za, ne'zama ne'zana azenerize.
og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,
5 Hagi Farisi vahe'mo'zane, kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za Jisasina antahige'za, Nahige'za kamage'ma nentaza disaipol nagakamo'za tagehe'i avu'avamofo kea amage onte'za, ne'zama nenakura zamazana sese nosaze?
så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"
6 Hazageno Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, Aisaia'a fatgo huno krunage vahere huno krenteneana, tamagriku hu'ne, Ama vahe'mo'za zamagiteti nagi'a ahentesga nehaze. Hianagi zamagu'amo'a nagritera omaneno, afete'are me'ne.
Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 Amegati nezama'a omane mono hunenante'za, vahe'mofo kasege rempi nehaze.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."
8 Hagi Anumzamo'ma hihoma hu'nea kasegea netre'za, vahe'mofo zamuzma'mofo ke azeri hanavetiza amage nentaze.
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."
9 Anage huno mago'ane zamasami'ne, Anumzamofo kasegema eritre kaziga knare hu'naze. Hanki tamagehe'i avu'ava'mofo amagera nentaze.
Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Na'ankure Mosesi'a anage hu'ne, negafane negreranena antahiminka agoraga'a manio. Hagi iza'o nefama nererama agoraga'a omanino, huhaviza huntesimofona, ahe friho hu'ne hutma nehaze.
Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".
11 Hianagi tamagra anage nehaze, aza'o nefama nererama asamino, Nagrama tanaza hu'zama ante'noana, Anumzamofo ami'naku ante'noe haniana e'i knare hu'ne huta nehaze.
Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"
12 Ana nehutma, ana ne'mofona atrageno nefane nereranena mago'zana aza nosie.
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 Tamagri tami tamavu tamava'za rempima huzamiza'zamo higeta Anumzamofo ke'mofo hanavea eri netreta, rama'a ama anahu'zana nehaze.
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."
14 Hagi maka veaku Jisasi'a ke hige'za ageno anage huno zamasmi'ne, Tamagra nanekeni'a nentahita antahi ama' hiho.
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!
15 Magore huno fegiatima vahe'mofo agu'afima ufresiazamo'a, vahera azeri pehena osugahie. Hianagi vahe'mofo agu'afinti atiramino esiazamo, vahera azeri pehena hugahie.
Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16 [Kagesa antahinamoka antahio.]
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
17 Anage huteno, ana vahe zamatreno Jisasi'a nompi marerige'za, amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za, ana fronka ke'mofo agafa'agu antahige'naze.
Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 Anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamagrira knare antahi'zana omane'nefi? Tamagra antahi amara nosazo, inankanzamo'ma fegiatima vahe'mofo agu'afinka ufrezamo'a, vahe'mofona azeri pehena nosie.
Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 Na'ankure anazamo'a vahe'mofo agu'afina novie. Hanki rimpafi uramiteno, anantetira rifa kerifi nevie. (Jisasima anagema hu'nea kemo'a, mafka ne'zamo'a agru huno hu'ne.)
Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."
20 Hagi Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Vahe'mofo zmaguafinti atiramiazamo, zamazeri pehena nehie.
Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 Vahe'mofo agu'afinti'ma efore'ma nehiana, havi agu'agesa antahi'zane, monko zane, kumzafa se'zane, vahema ahe fri'zana ne-e,
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 arave hu'nea a'ene vene monko avu'ava hu'zane, agraguke antahi'zane, havi avu'ava'ene, vahe'mofo krunage hunte'zane, vahe'mofo kumipi avrente avu'avazane, vahe'mofo zanku kenunu hu'zama, knare vahe'mofo havige hunte'zane, neginagi avu'ava hu'zane, avufga eriantesga hu'zane,
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 ana mafkazana vahe'mofo agu'afinti atiramiazamo vahera azeri pehena nehie.
alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."
24 Hagi Jisasi'a otino ana mopa atreno Tairi kuma kaziga vu'ne. Vuno mago nompi ufreno, vahe'mo'za emenine huza ontahisaze nehuno umanine, hianagi frakigara osu'ne.
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 Ana hianagi mago mofara havi avamu'mo agu'afi fre'nea mofa'mofo nerera'a Jisasi'ma emani'nea kema nentahino, ame huno eno agafi eme prihuno,
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 ana ara Sairofonesia kumateti Griki megi'a vahepinti a'kino, Jisasinkura muse hugantoanki havi avamura ome hunto huno asami'ne.
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.
27 Higeno Jisasi'a anage huno ana akura hu'ne, Mofavremofo bretima erita kramofo amizamo'a knarera osu'neanki, atregeno mofavremo kotazana nemu huteno.
Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."
28 Higeno ana a'mo'a anage hu'ne, Ramoka tamage hananagi, itaretima mofavre'mo'za nenazageno ankrama heramiama'a kramo'za zogi'za nenaze.
Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."
29 Anante Jisasi'a anage hu'ne, E'inahu kenona hanku vuo, havi avamumo'a mofaka'amofo agu'afinti hago atiramino vu'ne.
Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"
30 Higeno noma'arega vuno ome keana, mofa'amofona havi avamumo'a ko atreno vigeno, sipare mase'negeno ome ke'ne.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.
31 Anante Jisasi'a Tairi kumara atreno, Saido kumapinti rugitagino Dekapolisi kaziga, Galili tirutega uhanatige'za,
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 mago agesa ankaniregeno kea nosia ne' avare'za e'za, Jisasinku muse hugantonanki kazana agofetu anto hu'naze.
Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.
33 Jisasi'a veara nezmatreno ana ne' avareno znagrake umanine'ne, agesa gampi azana nevazino, avetu aheno azankonu aganefunare avako nehuno,
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 kesga huno monafi negeno ra asimu nenteno, Efata huno hu'ne, (ana kemofo agafa'a ruhagro huo hu'ne.)
og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!
35 Higeno ame huno ana ne'mofo agesamo'a ru hagro higeno, agefunamo'a oza higeno, knare huno kea hu'ne.
Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.
36 Jisasi'a amazama huazana vahera ozmasamiho huno nezmasamiana netre'za, ete mago'ane vahera huama hu'za zamasami'naze.
Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 Hagi tusi zamagogo fege'za, Agra mika' zana knare'za nehie hu'za nehu'za, zamagesa ankanire'naza vahe erinkro huzmantege'za, knare hu'za kea nentahize. Hagi zamagnefu'na kna hu'nea vahe zamazeri so'e hige'za knare hu'za kea nehaze hu'za hu'naze.
Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."
