Maki 6
1 Hagi Jisasi'a ana kumara netreno kuma'arega ege'za, amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za avariri'za e'naze.
Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
2 Mani fruhu knama (Sabat) egeno'a agafa huno osi mono nompi rempi huzamigeno, rama'a vahe'mo'za antahizamo'za, antri hu'za zmagogogu nehu'za anage hu'naze, igati amanahu antahintahia erine? Iza amanahu knare antahintahizana ami'ne, nankna huno kagu'vazana eri fore nehie?
Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
3 Ama kapenta ne' Maria mofavrefi? Jemisi'ma Josefema Judasima Saimonikizmi nempu'zimi mani'ne. Hanki asarahe'za tagrane mani'nazafi? Anage nehu'za ha' arente'naze.
Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.
4 Anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Kasnampa ne'mofona mika vahe'mo'za antahi amiza, ra agi'a amigahazanagi, kuma'are vahe'mo'za antahi nomizageno, naga'amo'zane, noma'afi vahe'mo'zanena antahi omi'naze.
Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."
5 Anampina mago'a kaguvazana Agra eri fore osu'neanagi, mago mago kri vahete azanteno zamazeri so'e huzmantetere hu'ne.
Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem
6 Hanki zamentintima osaza'zankura Jisasi'a antahintahi hakare nehuno, mago'a kuma tamimpi vano huno, Agra rempi huzami'ne.
Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
7 Hagi Jisasi'a 12fu'a amage nentaza disaipol naga zamagi hige'za ageno, tare tare huno hunezmanteno, agru osu havi avamu humazmante hihamu zami'ne.
Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.
8 Agra amana hugahaze huno zamasami'ne, Nevanutama bretine, kutamine, zagonena erinetama oviho, azompage eritma viho.
Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
9 Tamaga ano vazigahazanagi, tare kukena hutma oviho.
men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"
10 Ina nonte'ma vanutma, ana nompinke maninetma ana kumara atretma viho.
Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
11 Hagi mago kumate nevanage'za oramavrege, naneketimi ontahisagetma zamatreta nevuta, tamagareti kugusopa rupopo hunetretma vinke'za, anazama hanaza zamo'a hazenkefi mani'naze huno zamaveri hino.
Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
12 Ana hige'za amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za vu'za, zmagu'a rukrehe hanazegu, mono kea ome huama hu'za mika vahe zmasami'naze.
Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
13 Ana nehu'za zamagra rama'a havi avamura hunezmante'za, krima eri'naza vahe'mokizimi, masave tagi'za frenezmante'za, zamazeri kanamare'naze.
Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
14 Hagi kini ne' Heroti'a Jisasi agi agenkemo'a ra higeno nentahige'za, mago'amo'za hu'za mono ti frezmante Joni fri'nefinti oti'negu kagu'vazana nehie hu'naze.
Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."
15 Hianagi mago'amo'za Elaiaj'e hu'za nehazageno, mago'amo'za hu'za, agra korapa mani'naza kasnampa vahekna nere hu'naze.
Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."
16 Hagi mago'ane Heroti'ma nentahino'a anage hu'ne, Joni agenama akafrinoa ne'mo otino e'negahie! Hu'ne.
Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."
17 Na'ankure nefu, Filipi nenaro Herotiasi, Herotima rehanare'nea agenke Jonima huama hu'neazanku, Heroti'a huzmantege'za Jonina ome azeri'za kina nompi ome ante'naze.
Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
18 Na'ankure Joni'a hanavetino ke huvava huno Herotina asamino, negafu a'ma rehanarenka a'ma erinanana kasege rufutaginka knare avu'avara osu'nane.
Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."
19 Ana higeno Herodiasi'a Jonina rimpa ahenteno ahe frinaku hu'ne. Hianagi ahe ofri'ne.
Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.
20 Na'ankure Heroti'a Joninku koro nehuno, kegava krintene. Na'ankure agra antahino keno hu'ne. Joni'a fatgo huno ruotage hu'nea nere. Joni agenke nentahino agogogu hu'neanagi, Jonima hania kema antahinakura muse hu'ne.
Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
21 Mago kankamu eforema hu'neana, Herotima kasente'nea kna fore higeno, muse huno kasente'nea kna'are ne'za nenaku atru nehu'za, agri nompima eri'zama e'neriza vahe'ene, sondia vahe'mokizimi ugagota kva vahe'ene, Heroti'a ne'zana ne'ne.
Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
22 Herodiasi mofamo'a efreno avoa eme nehagegeno, Heroti'ene ne'za neku zamagima hu'nea vahe'mo'za muse hu'naze. Ana hazageno Heroti'a ana kasefa mofara asamino, na'ankuro kave'masinia zanku'ma nantahi kesnanke'na, amane kamigahue hu'ne.
og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."
23 Heroti'a huvempa huno ana mofara asamino, na'ankuro kavesinesia zanku'ma nantahi kesnankena amane negamina, kegavama kri'noa kumara amu'nompintira refko hu'na kamigahue.
Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."
24 Anage higeno ana mofa'mo atiramino vuno, nererankura na'ane hu'na ome antahigegahue? Higeno nerera'a anage hu'ne, mono ti frezmante Joni agenope hunka ome huo huno asamigeno,
Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."
25 ana mofa'mo'a ame huno Herotinte vuno, menintfa Mono ti frezmante Joni agenopa rukafrinka zuompafi antenka erinka eme namisane huno higeno,
Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."
26 Kini ne'mo'a nentahino Joninkura tusiza huno asuragi ante'neanagi, hanave huvempa kema mofa'ama agrane mani'naza vahe zamufi hunte'nea kegu nentahino, i'ora osu'ne.
Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:
27 Hagi kini ne'mo'a ame huno agenama ome akafri vahe huntegeno kina nompi vuno, Joni agena ome akafrine.
Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved
28 Ana ne'mo'a agenopa'a zoumpafi erino vuno, ana mofa ome ami'geno, ana mofamo erino vuno nererana ome ami'ne.
Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
29 Hagi Joni amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za ana kema nentahi'za, avufa'a emeri'za havegampi ome asente'naze.
Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
30 Anante Jisasi aposol naga'mo'za, ehanati'za miko'zama nehu'za, vahe'ma rempima hu'zami'naza nanekea eme asami'naze.
Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
31 Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Nagrane enketa vahe omanitega onsia umanikasa hamneno, (na'ankure vahe'mo'za vute'ete hazageno, ne'zama nesaza knazimi omanenegure.)
Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
32 Zamagraku vahe omani kaziga vunaku votifi mareri'za vu'naze.
Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
33 Hianagi zahufama nevazageno, hakare veamo'za e'irega vazanki hu'za nentahi'za, mopafi rugagi'za miko kumapinti veamo'za kote'za anama umanisare, ko umani'naze.
Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
34 Hagi Jisasi'ma anante uhanitino votifinti'ma takaureno, tusi'a vea kevu nezamageno'a asunku huzmante'ne. Na'ankure zamagra kvazimi omani sipisipigna hu'nazageno agafa huno hakare kea rempi huzami'ne.
Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
35 Hagi kinaga nesegeno'a amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za Jisasinte e'za anage hu'naze, Vahe omani ka'ma kopi mani'nonkeno hago kinaga nesegu,
Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
36 huzmantege'za hozafi kiza mani'naza kumapine, kuma tamimpi vu'za ne'zama nesazazana ome miza seho hu'naze.
Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."
37 Hianagi Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamagratmi ne'zana zaminke'za neho, hige'za zamagra anage hu'naze, 8'a ikampi eri'za erino miza eriga mizanteti ne'zana mizaseta zamigara hu'ne hu'za asami'naze.
Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"
38 Agra anage huno zamasami'ne, Nama'a breti eri'nazafi ome keho? Huno hige'za ome kete'za e'za 5fu'a bretigi, tare nozame me'ne hu'za hu'naze.
Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."
39 Anante Jisasi'a amage'ma nentaza disaipol naga'a huzmanteno, zafa asinage hu'nea apepate huzmantenke'za omeri atru, eme eritru hu'za maniho huno huzmante'ne.
Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.
40 Maka vahe'mo'za refko hu'za mago'a kevufina 100'a vahe nemanizageno, mago'a kevufina 50'a nemanizageno hutere hu'naze.
Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.
41 Mani'nageno 5fu'a bretine, tare noza'ene erino kesga huno monafi negeno, Anumzamofontega susu huteno, eri korino amage'ma nentaza disaipol naga'a veva hanazegu nezamino, nozamea anazanke huno refko huno zami'ne.
Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
42 Ana maka'mo'za nazageno zamu hu'ne.
Og de spiste alle og bleve mætte.
43 Nene'zama atraza bretine, noza enena zogi'za, 12fu'a eka eka kupi eri avite'naze.
Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.
44 Bretima ne'nazana 5tauseni'a venenemo'za ne'naze.
Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
45 Hagi Jisasi'a ame huno amagema nentaza disaipol naga'a votifi vugote'za kantu Betsaida kaziga vihogu huzmantage'za nevazageno, vahetaminkura viho huno huzmante'ne.
Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.
46 Viho huno huso'e huzmanteteno, agonarega nunamu hunaku vu'ne.
Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.
47 Kinagama segeno'a votimo'a timofo amunompi nevigeno, Agrake moparera mani'ne.
Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.
48 Jisasi'a nezmagege'za, tusi maraguzati'za azotanu tina vakakiza vu'naze. Na'ankure zahomo tusiza huno eme zamaretunefege'za, maraguzati'za nevazageno ko'ma atu masa hu'za nehigeno, Jisasi'a timofo avozare eno zamagatere'za nehige'za,
Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.
49 zamagrama timofo agofetu nevigeza nege'za, zamagesama antahi'zana hankrore nehu'za zamagogo nehu'za krafa hu'naze.
Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
50 Na'ankure makamo'za nege'za zmagogogu hu'naze. Hianagi hantaka huno anage huno zamasami'ne, Nagragi oti hanavenetita, korora osiho.
Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"
51 Anage huteno mani'naza ventefi marerigeno, zaho'mo amane nehige'za tusiza hu'za antri hu'naze.
Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.
52 Na'ankure bretima tamanasino zami'nea zamofo agafa'a, ke so'e osazageno zamagu'amo hanavetine.
Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet
53 Hanki kantu kaziga takahe'za Genesareti mopare uhanati'za, votia kina rentete'za,
Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
54 ana votifinti atineramizageno'a, vahe'mo'za ame hu'za Jisasi'e hu'za keama nehu'za,
Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.
55 zamaga re'za vu'za e'za hu'za, ana kazigama me'nea maka kumatamimpinti kri vahetamina sesenku hu'za zamavarente'za, Jisasima mani'ne hu'zama hazankumate vu'naze.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
56 Hagi ina osi kumatero rankumatero, hozafi ki'za mani'naza kumapino, Jisasi'ma virega kri vahera zamavare'za maketi kumapi ome zmantene'za, Knare zamatresanke'za za'za kena kamofo atupare azerigahuno huza antahinege'za, kukena'arema avakoma hazamokizmia kri zamimo'a vagare'ne.
Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
