Jovu 28

1 Vahe'mo'za mopafinti silva kafi'za e'neri'za, golia tevefi kre'za erigru hu'za e'nerize.

Sylv hev sin stad, der dei det finn, og gullet, som dei reinsa vinn,

2 Ainia mopafinti kafi'za eneri'za, have krefrage'za kopa e'nerize.

og jarn fram or jordi fær, og kopar ut or steinen bræ’r;

3 Mopa agu'ama golima me'nea havegu'ma nehakaza vahe'mo'za ofenkame hanintirima hu'neama'afi tavi tagizageno remasa hu'nege'za, tavi masare ana haveramina hake'za e'nerize.

På natteskuggen gjer dei slutt og myrkheims steinar granskar ut.

4 Ana vahe'mo'za mopa agu'afina vahe'ma ovu'are keria kafi'za ufrete'za, ana kerifina nofite urami'za ihimareaza hu'za vute ete nehu'za eri'zana e'nerize.

Djupt under by med annsamt liv i gruvor bergmenn kliv og sviv.

5 Hagi mopamofo agofetura vahe'mo'za hoza eri'za nentaze. Hianagi mopamofo agu'afina goligu'ma nehakraza, tusi teve hanavazi'za haveramina kre nefragazageno tevemo'a tusi amuho huno mopa temara'mra nehie.

På jordi brødkorn fram dei driv, men inni upp som eld dei riv.

6 Anampinti'ma e'nerizana zago'amo'ma marerisa havema safaema nehaza have e'neri'za, golima me'nea mopanena kafi'za e'nerize.

Safiren sit i steinar der, og der seg og gullklumpar ter,

7 Goligu'ma nehakraza vahe'mo'zama ana kerifima unefraza kana oku'a me'nege'za, namamo'zane tumpamo'zanena zamavua onke'naze.

Ei ørnen kjenner denne veg, for haukesyn han løyner seg.

8 Ana nehazage'za zamavufaga rama nehaza afi zaga kfamo'za anankerifina zamagia rente'za vano nosazage'za, laioni mo'zanena anankerifina zamagaka renontaze.

Ei stolte rovdyr vegen fann, og løva aldri gjeng på han.

9 Goli eri'zama e'neriza vahe'mo'za kazinkazima hu'nea haveramina ru frage mafrage hunetre'za, agona kafi'za eri ankrinesaze.

På harde steinen dei handi legg; då sturtar mang ein bergevegg.

10 Ana vahe'mo'za haveramimpina kafi'za ufre'za, zago'amo'ma marerisa haveramina ke'za e'nerize.

I berget seg gangar grev og skodar mang ein skatt so gjæv.

11 Anama nehu'za ana vahe'mo'za mopa kafi'za tima agafama huno'ma ne-eama'a renkaninere'za marerisa zantamima oku'ama fraki'nea zana erinte ama' nehaze.

Dei dytter til for rennand’ å, det løynde fram for ljoset må.

12 Hianagi vahe'mo'za knare antahi'zana igati ome e'neri'za, ama' antahi'zana igati ome e'nerize?

Men visdomen, kvar er han å få? Og kvar skal ein vitet nå?

13 Mago vahe'mo'e huno knare antahi'zane, ama' antahi'zama eri kumara keno antahinora osu'ne. Na'ankure ama mopafima nemaniza vahe amu'nompina knare antahi'zane, ama' antahi'zana onketfa hugahane.

Slett ingen veit hans verd og vinst; i manneheim han ikkje finst;

14 Ra hagerimo'a huno, nagranena omani'ne nehanigeno, amefenkame mopa agu'afima me'nea tirumo'enena huno nagranena omani'ne huno hugahie

Avgrunnen dyn: «Her ei han er!» Og havet segjer: «Ikkje her!»

15 Knare antahi'zane, ama' antahi'zamofo mizama'amo'a rugatere'neankita, golireti'ene silvaretira miza osugahune.

Du kann’kje kjøpa han for gull, men sylv ei vega prisen full,

16 Ofiri mopafinti'ma eri'naza golimofo mizama'ane, zago'amo'ma marerisa haverarena, Oniksine Safaema nehaza havemofo mizama'a agatere'ne.

og ei for gull ifrå Ofir, ei for onyks, ei for safir.

17 Knare antahi'zamo'a golimofo mizane kritoraisie nehaza havemofo mizama'a agatere'ne. Ana hu'neankino goliretike'ma tro'ma hu'nesnia zanteti'enena, knare antahi'zana miza osegahie.

Ei gull og glas er nok til kaup, og ei til byte fingull-staup.

18 Hagi hagerimpima kororiema nehaza zama me'nea zanteti'ene, zago'amo'ma marerisa havema Jaspema nehaza haveretira miza osegahane. E'ina hu'neankino knare antahi'zamo'a periema nehaza zamofo mizanena agatere'ne.

Korall, krystall gjeld ikkje her. Visdom er meir enn perlor verd.

19 Hagi zago'amo'ma marerisa havema topasiema nehaza havema Itiopia mopareti'ma eri'naza havemofona, knare antahi'zamo'a agatere'ne. E'ina hu'neankino knare antahi'zamo'a hentofaza huno agruma hu'nea golia agatere'ne.

Topas frå Kus er altfor ring, ja, reinast gull vert ingen ting.

20 E'ina hu'neankita, knare antahi'zamo'a igati ne-e? Hagi ama' antahi'zana inantega me'nesnigeta kegahune?

Visdomen, kvar kjem han ifrå? Og kvar skal ein til vitet nå?

21 Mika zagamofo avurera knare antahi'zamo'a frakino me'neankino, knare avurgama hunte'negenoma anamifima hareno vanoma nehania namamo'enena onkegahie.

Det ingen veit på denne jord; ei fugl det fann, kvar helst han for.

22 Fri vahe kumamo'ene vahe'ma zamazeri havizama hu kumamokea huke, knare antahi'zama hakeno ke kumara me'ne hazageta zaho kea antahino'e.

Avgrunn og daude segjer greidt: «Eit gjetord er alt det me veit.»

23 Knare antahi'zama eri kana Anumzamo Agrake keno antahino hu'ne. Ana hu'neankinka igati knare antahi'zana erighane. Anumzamo agrake antahi'ne.

Men Gud han kjenner denne veg; han veit kvar visdom løyner seg.

24 Na'ankure maka zama ama mopamofo agofetu'ma me'nea zantamina Anumzamo'a keharu huno negeno, monamofo fenka kazigama me'nea zantamina nege.

Han skodar heilt til heimsens tram, og under himmeln ser han fram.

25 Anumzamo'a zaho'mofona zaho'ma erisnia hankave'a avamente refko huno nemino, hampompima me'neno ko'ma arania zana tina, avamente refko huno Anumzamo'a ante'ne.

Då vinden han med vegti vog og sette mål for vatnet og,

26 Ko'ene kopsi'nanena e'ikante megaha'e huno Anumzamo'a kasege retro hunte'negene ana kante amage nenta'e.

då han gav regnet lovi si og ljomet veg å ganga i,

27 Hagi ana'ma huteno'a Anumzamo'a knare antahi'zama rezagane so'e huno keno erinte fatgo nehuno, knare huno me'ne huno nehie.

då såg han og synte fram og granska honom umhugsam.

28 Ana nehuno Anumzamo'a amanage huno vahe'motagura hu'ne, Ra Anumzamofoma koro'ma huntezana, knare antahi'zana megeno, havi avu'ava zamofoma amefi'ma humisnanana, ama' antahi'zana erigahane hu'ne.

Til menneskja han sagde so: «I Herrens otte visdom sit, og fly det vonde, det er vit.»»