< Jovu 22 >

1 Hanki anante Temani kumateti ne' Elifasi'a amanage huno Jopuna kenona hunte'ne.
Då tok Elifaz frå Teman til ords og sagde:
2 Magore huno ama mopafi vahe'mo'a Anumzamofona aza osugahie. Ana nehanigeno, knare antahi'zane vahe'mo'a agra'a aza hugahianagi, Anumzamofona aza osugahie.
«Er mannen vel til gagn for Gud? Nei, vitug mann seg sjølv mun gagna.
3 Kagrama fatgo kavukva'ma hanana zamo'a Hankavenentake Anumzamofo avurera amne zankna nehanigeno, knare kavukva'ma hnana zamo'a, Anumzamofona aza osugahie.
Hev Allvald bate av di rettferd? Er det hans vinst, at rett du ferdast?
4 Hagi kagrama Anumzamofo agorga nemaninka, mono'ma hunentanana amanahu knazana atregeno kazeri havizana nehuno keaga huganteresino?
Er det din gudlegdom han refser, når han med deg held rettargang?
5 I'o kagra rama'a kumi hunka nevankeno kumikamo'a hihi huno mareri'nea agafare Anumzamo'a keaga hunegante.
Hev ei din vondskap vore stor og dine syndar utan ende?
6 Hagi roneka'amo'za kagripinti'ma zagoma nofi hunaku'ma hazagenka, zagoni'ma eme nenamita ete erisaze nehunka kukena'zamia erintanke'za zamavufaga zamavapako vu'naze.
Grunnlaust du panta dine brøder; halvnakne drog du klædi av;
7 Ana nehunka tinku'ma nehaza vahera tina nozaminka, zamagaku'ma nehaza vahera ne'zana ozami'nane.
den trøytte gav du ikkje vatn, den svoltne negta du ditt brød.
8 Kagrama kagesa antahi'nana, hankave vahe'mo'zage'za mopa eri nafa'a nehazage'za, mopama eriga vahe'mo'zage enerize hunka kagesa nentahine.
Det er den sterke som eig landet, den stolte hev si bustad der.
9 Kento a'nanemo'zama zamazama hananegu'ma kagrite'ma ne-azana zamatranke'za amne nevazagenka, megusa mofavre nagazmia zamazeri haviza nehane.
Du jaga enkjor burt tomhendt’ burt, slo armen av på faderlause.
10 E'ina hu'negu menina hazenke zamo'a kukomo hiaza huno, maka asoparega kazeri kagigenka mani'nankeno antri hanaza huno koro'zamo'a kagrite ne-e.
Difor ligg snaror kringum deg, og rædsla skræmer deg so brått.
11 E'ina agafare hanizamo'a kavua rehani higenka nonkankeno, ti hageno refiteaza huno knazamo'a, kagrira rufitenegante.
Ell’ vert du ikkje myrkret var, den flaum som fossar yver deg?
12 Hianagi menina Jopuga antahio, Anumzana rankrerfa hu'nea Anumzankino amunagamuma me'nea hanafitamina zamagatereno amenagame monafi nemanie.
Bur ikkje Gud i himmelhøgd, sjå øvste stjernor, høgt dei sit!
13 Hianagi kagra amanage hunka nehane, nagrama nehua navu'nava zana inankna huno Anumzamo'a keno antahino nehie? Agra haninentake hampompi mani'neankino inankna huno tage amara huno nerageno, refkora huno tagegahie?
Du segjer so: «Kva veit vel Gud? Kann attum skyerne han døma?
14 Tapa hampomo Anumzamofo avurera anteso higeno norage. Ana nehigeno agra monamofona agatereno onaga'a vano nehuno norage.
For skyer dimmer augo hans; han hev sin gang på himmelkvelven.»
15 Hanki Jopuga antahio, ko'ma kumi vahe'mo'zama hu'naza zamavu'zmava nehunka zamage ante'za nehampi?
Seg, vil du fylgja fortids-vegen, den stig som illverksmenner gjekk?
16 Nozamima azeri oti'zama ki'naza tra'ma timo hageno erino viankna huno ana kumi'ma nehaza vahera tavava ozafa ore'ne'za kasefa vahe mani'neza frigahaze.
Dei som i utid tekne vart - og deira grunn flaut burt i flaum -
17 Anage nehu'za Hankavenentake Anumzamo'a na'a hurantegahie. Tatarenka vuo hu'za nehaze.
som sagde til Gud: «Haldt du deg burte!» Kva skulde Allvald vel deim gjera?
18 Anage nehazanagi e'i ana Anumzamoke nozamifina knare'nare fenozana eri antevi tezmante'ne. E'ina hu'negu kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'zama nentahi'za antahintahia nagra ovaririgahue.
Endå han signa deira hus - langt burt frå meg med gudlaus råd!
19 Kefo avu'ava zama nehaza vahe'ma Anumzamo'ma zamazeri havizama hige'zama, fatgo avu'ava'zama nehaza vahe'mo'za nezamage'za muse nehaze. Ana nehanage'za ke'zami omne vahe'mo'zama nezamage'za zamagiza regahaze.
Rettvise folk det såg med gleda, og den skuldlause spotta deim:
20 Ana nehu'za, anage hugahaze, ha' vahetimofona tamagerfa hu'za zamazeri haviza nehazageno, tevemo fenozamia tefanane hie hu'za hugahaze.
«Fiendarn’ våre gjekk til grunns! Sjå elden øydde det dei leivde!»
21 Hagi Jopuga menina Anumzamofonte kagraka'a anteraminka nemaninka, kasunku hunka Agrane kea eri fatgo nehunka krimpa fru hunka manio. E'inama hanankeno'a, nomani zanka'afina maka zamo'a knare hugahie.
Vert ven med honom, og få fred! So skal og lukka timast deg.
22 Amama kavumaro'ma antekema kasamuana antahiso'e nehunka, kagu'afi erintegeno meno.
Og tak so lærdom av hans munn, og legg deg ordi hans på hjarta!
23 Hanki kagrama ete rukrahe hunka Hankavenentake Anumzamofonte'ma esnankeno'a, maka knazanka'a eri netreno ete nomani'zanka'a eri so'e hugantegahie. E'ina hu'negu menina nomanizankafima kefo kavukva zama me'neniana eri atro.
Vend um til Allvald, då du byggjest og jagar syndi frå ditt tjeld.
24 Ana nehunka goligu'ma kavesikavesi'ma nehana zana netrenka, knare zantfama hu'nea golima Ofiri mopafinti'ma eri'nana golia atregeno havemoke'ma hu'nea tinkagomupi vino.
Kast gullet ditt i moldi ned - Ofir-gull millom bekkjesteinar.
25 Ana nehunka atregeno Hankavenentake Anumzamo goli ka'agnara huno nemanino, knare zantfama hu'nea silvagnara huno manino.
Allvald skal vera då ditt gull og haugar utav sylv for deg.
26 Anama hanigenka kagra Hankavenentake Anumzamofona tusi muse hunentenka, kesga hunka Anumzamofona antahimigahane.
Då skal du frygda deg i Allvald, di åsyn lyfta upp til Gud.
27 Kagra Anumzamofontega nunamuna hanankeno, nunamunka'a antahi kamigahie. Ana nehanigenka kagrama huvempama hu'nana keka'a amage antegahane.
Og når du ropar, vil han høyra, so du kann halda det du lovar.
28 Kagrama nazano hunaku'ma kagesama nentahinka anazama tro'ma hnana zamo'a knare zanke nehanigeno, kama vanana kampina tavi'mo remsa huganteno vugahie.
Det du deg etlar, skal du vinna, og ljos skal skina på din veg.
29 Hanki mago'a vahe'mo'zama knafima mani'nesnagenka kagrama hunka, zamaza huo hunkama hanankeno'a, Anumzamo'a zamagu'vazigahie.
Gjeng vegen ned, du ropar: «Upp!» Han hjelpar den bljug-øygde mann.
30 Kumi'ma nehaza vahe'enena Anumzamo'a zamagu vazigahie. Na'ankure kagrama Anumzamofo avure'ma agruma hunka mani'nana zanku huno zamagura vazigahie.
Ja, ikkje-skuldfri mann han bergar, frelst vert han ved di reine hand.»

< Jovu 22 >