Izikeli 37
1 Hagi mago zupa Ra Anumzamo'a azana nagrite antegeno, Avamumo'a navareno vuno vahe zaferinamo avite'nea agupofi ome nante'ne.
Herrens hand kom yver meg, og han førde meg i Herrens ande og sette meg ned midt i dalen, som no var full av bein.
2 Hagi Ra Anumzamo'a navareno ana agupofina vano nehige'na omege emegema huana, rama'a fri vahe'mofo zaferinarami'mo hagege huno ana agupofina avitente'ne.
Og han let meg ganga framum deim rundt ikring, og sjå, det var ei ovmengd av deim utyver dalen, og sjå, dei var ovleg turre.
3 Ra Anumzamo'a amanage huno nantahige'ne, vahe'mofo mofavre Izikieliga ama vahe zaferinaramimo'za zamasimura ete amane eri'za manigahazafi? Hige'na nagra hu'na, Ra Anumzana Anumzamoka Kagrake'za kenka antahinka hu'nane.
Og han sagde med meg: «Menneskjeson! Skal tru dei vil livna upp att, desse beini?» Og eg sagde: «Herre, Herre, du veit det.»
4 Anagema hugeno'a, ete amanage huno nasami'ne, ama zaferinaraminkura amanage hunka kasnampa kea huzmanto, ama hagege zaferinaramimota Ra Anumzamo'ma nehia nanekea antahiho.
Og han sagde med meg: «Spå yver desse beini! Og seg med deim: De turre bein, høyr Herrens ord!
5 Ra Anumzana Agra Anumzamo'a ama zaferinaramotagura amanage hie, Nasimura atresugeno tamagu'afina efre'na tamasimura erigahaze.
So segjer Herren, Herren, med desse beini: Sjå, eg let ånd koma i dykk, og de skal livna upp att.
6 Nagra tamagruna nofira ome hagerafi emeri hagerafi huneramante'na, tame'a zaferinarera eri rukamre neramante'na, tamavufgareti tamazeri ano vazineramantena, nasimura huhu huvaziramantane'na tamasimura erita ete kasefa huta manigahze. E'ina hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
Og eg vil setja senar på dykk og lata det koma kjøt på dykk og draga hud yver utanpå dykk og gjeva ånd i dykk, og de skal livna upp att. Og de skal sanna at eg er Herren.»
7 Hige'na Ra Anumzamo'ma hunanteaza hu'na kasnampa kea hu'noe. Ana kasnampa kema hugeno'a, ana zaferinaramimo'za zamagasasa nerazage'na nentahugeno, ankrare ankraru nehu'za zamagrare uvu evu hu'za ome rekanu eme rekanu henaze.
Og eg spådde so som eg var fyresagd. Då vart det ei skråving medan eg spådde, og sjå, det tok til å braka, og beini drog seg imot kvarandre, bein til bein.
8 Hagi negogeno ana zaferinaramintera agrunaramina efore higeno, ame'arami'na efore huno zaferinaramintera ukamaregeno, zamavufagamo'a ana zaferinaramina eri hananegeno vahe fore hu'naze. Hianagi zamagra zamasimura e'ori'naze.
Og eg såg, og sjå, det kom senar og kjøt på deim, og det drog seg hud utanpå deim. Men ånd var det ikkje i deim.
9 Ana'ma higeno'a Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, Vahe'mofo mofavre Izikieliga, amanage hunka zaho'mofonkura kasnampa kea huo, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, 4'a asoparegati zahomoka enka amama fri'za mase'naza vahera zamasimura eme zamige'za, zamasimura eri'za ete kasefa hu'za maniho.
Og han sagde med meg: «Spå til anden! Spå, menneskjeson, og seg med anden: So segjer Herren, Herren: Kom, du ande, frå dei fire vindar og anda på desse drepne menner, so dei kann livna upp att!»
10 Anagema hige'na hunanteaza hu'na ana kasnampa kea hugeno, zamasimumo'a ufreno zamazeri otige'zama oti'nazana, rama'a sondia vahekrerfa oti'naze.
Og eg spådde so som han sette meg til. Og anden kom i deim, og dei livna, og dei stod på føterne sine, ein ovleg, ovleg stor her.
11 Ana'ma hazageno'a Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne, vahe'mofo mofavre Izikieliga, ama zaferinaramina e'i Israeli vahetami mani'naze. Ana hu'neankiza zamagra hu'za zaferinatimo'a hagege higeno, amuha zantia omane nehaze.
Og han sagde med meg: «Menneskjeson! Desse beini, dei er heile Israels-lyden. Sjå, dei segjer: «Turre er våre bein; vår von vart um inkje, det er ute med oss.»
12 Hianagi amanage hunka kasnampa kea zamasamio, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Keho, Nagra mati keria eri anagi hagro hu'na matipintira tamazeri otina tamavre'na Israeli moparega ete vugahue.
Spå difor og seg med deim: So segjer Herren, Herren: Sjå, eg opnar graverne dykkar og let dykk, lyden min, risa upp or graverne dykkar, og eg vil føra dykk til Israels land.
13 E'ina hu'nama mati kerima eri anagi hagro hu'nama vahe'nimotama tamazeri oti'nugeta, Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.
Og de skal sanna at eg er Herren når eg opnar graverne dykkar og let dykk, folket mitt, risa upp or graverne dykkar.
14 Ana nehu'na Avamuni'a tamagu'afina ante'ramantenugeno tamasimura taminigeta kasefa huta nemanisage'na, tamavre'na vanugeta tamagra'a mopafi umanigahaze. E'ina'ma hanugeta, Nagrikura Ra Anumzamo Agra hu'neankino, hugahuema hu'nea zana hie huta keta antahita hugahaze huno Ra Anumzana Agra Anumzamo'a hu'ne.
Og eg vil senda min ande i dykk, og de skal livna upp att, og eg vil lata dykk få bu i landet dykkar. Og de skal sanna at eg er Herren; eg hev tala og vil setja det i verk, segjer Herren.»
15 Hagi Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,
Herrens ord kom til meg; han sagde:
16 Vahe'mofo mofavre Izikieliga, mago azota erinka ana azotarera Juda vahe'ene agri'enema eri mago'ma hanaza avameza me'ne hunka krenentenka, ete mago azota erinka ana azotarera, Efraemi naga'mozama Israeli vahe'enema eri mago'ma hanaza avame'za me'ne hunka krento.
Og du, Menneskjeson! Tak deg ein trestav og skriv på honom: «For Juda og dei Israels-born som er med honom.» Og tak deg ein annan stav og skriv på honom: «For Josef, ein stav for Efraim og all Israels-lyden som er med honom!»
17 Hagi ana tare zota erinka atupa'arare'na magopi eri rekanu heznantegeno magoke azota kna hi'o.
Legg deim so i hop, ein attåt hin, so du fær deim til ein stav, og dei vert til eitt i handi di.
18 Hagi ana'ma hu'nenankeno'ma kagri vahe'mo'zama kantahige'za, nagafare e'inara hunampi tasamio hu'zama hanagenka,
Og når landsmennerne dine segjer til deg: «Vil du ikkje lata oss få vita kva du meiner med dette?»
19 amanage hunka zamasamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, menina Nagra Efraemi nagapinti' ne' Josefente'ma mago'a Israeli naga'ma hagerafi'naza azota eri'na Juda azotare eri rekanu ahe'nuge'ne Nagri nazampina mago azota megahie.
tala då til deim: «So segjer Herren, Herren: Sjå, eg tek Josefs stav, som er i Efraims hand, og Israels ætter som er med honom, og eg legg deim attåt Judas stav og gjer deim til ein stav, so dei vert til eitt i handi mi.»
20 Hagi avoma krente'nana azotarare'na zamavure kazampi eri'nege'za negesagenka,
Og stavarne som du skriv på, skal du halda i handi di framfor augo på deim.
21 amanage hunka zamasamio, Ra Anumzamo'a amanage hie, Keho, nagra Israeli vahetamina vahe kamategama umani emanima hu'naregatira uzamavare ezamavare hu'na zamazeri atru hutena, zamavare'na mopazmire vugahue.
Og du skal tala til deim: «So segjer Herren, Herren: Sjå, eg tek Israels-borni burt frå dei folki som dei for til, og eg vil samla deim frå alle stader og føra deim inn i landet sitt.
22 Hagi ana mopafina, Israeli agonaramimpina Nagra magoke vahe zamazeri tro hugahue. E'ina hanugeno magoke kinimo kegava huzmante'na, ete ru'enena atane'za tare mopafi vahera forera osugahaze.
Og eg vil gjera deim til eitt folk i landet, på Israelsfjelli, og ein konge skal vera konge yver deim alle, og dei skal aldri meir vera tvo folk, og aldri meir vera sundbytte i tvo rike.
23 E'ina hanuge'za ete ru'enena havi anumzante'ene, kasrino agote zantaminte'ma mono'ma huzmante'za kumima nehu'za zamazeri pehenama hu'naza mago'enena osugahaze. Hianagi kumi'ma hu'za zamagenama hunami naza zampintira, zamagu'nevazi'na zamazeri agru ha'nena zamagra Nagri vahe mani'nage'na, Nagra zamagri Anumza manigahue.
Og dei skal aldri meir sulka seg med dei ufysne avgudarne sine og med styggjorne sine eller med nokor av alle misgjerningarne sine. Og eg vil fri deim ut frå alle sine bustader, der dei hev synda, og eg vil reinsa deim, og dei skal vera mitt folk, og eg vil vera deira Gud.
24 Hagi Nagri eri'za ne' Deviti'a kini ne'zmia mani'nigeno, magoke sipisipi kva ne' azampi manigahaze. Ana nehu'za Nagri kasegene tra kenena amage ante fatgo hugahaze.
Og min tenar David skal vera konge yver deim, og ein hyrding skal vera åt deim alle. Og i mine lover skal dei ferdast, og mine bod skal dei halda og gjera etter deim.
25 Hagi eri'za ne'ni'a Jekopuma amugeno tamagehe'zama mani'naza mopafi manigahaze. Hagi zamagrane, mofavrezmine, zamagehe'mozane forehu anante anante'ma hu'za maniza vanaza vahe'enena mani'vava hu'za nevanageno, eriza ne'ni'a Deviti ugagota kva mani'vava huno vugahie.
Og dei skal bu i det landet som eg gav min tenar Jakob, der som federne dykkar budde. Dei skal bu i det, dei sjølve og borni deira og barneborni deira, æveleg, og David, min tenar, skal vera deira fyrste, æveleg.
26 Hagi Israeli vahe'mo'zanema narimpa fru hu'nama manisua huhagerafi huvempa ke hanugeno, ana huhagerafi huvempa kemo'a mevava huno vugahie. Ana nehu'na mikazama hanazana zamazeri ampore'nugeno rama'a vahe rupazi hu'za manisage'na, amuno'zmifina mono noni'a antesugeno mevava huno vugahie.
Og eg vil gjera ei fredspakt med deim, ei ævepakt med deim skal det vera. Og eg vil busetja deim og lata deim aukast og setja min heilagdom midt ibland deim æveleg.
27 Hagi Nagrama manisua kumamo'a zamagrane me'nena, Nagra zamagri Anumza mani'nugeno, zamagra Nagri vahe manigahaze.
Og min bustad skal vera yver deim, og eg skal vera deira Gud, og dei skal vera mitt folk.
28 Hagi mono noni'a zamagri amu'nompima antesugeno mevavama hanigeno'a, ama mopafi vahe'mo'za Nagrikura Agra Ra Anumzamo'a Israeli vahera zamazeri ruotge hie hu'za ke'za antahiza hugahaze.
Og folki skal sanna at eg er Herren som helgar Israel, når min heilagdom vert verande millom deim æveleg.»
