< Tiuteronomi Kasege 30 >

1 Hagi menina tare kantre tamaveri nehuanki, mago kana Rana tamagri Anumzamo'a tamazeri so'e hugahianki, mago kana Ramo'a tamazeri haviza hugahianki, tamagra'a inankante vugahaze huhamprigahaze. Hagi maka ama ana knazamo'ma Rana tamagri Anumzamo'ma huramante'nigetma umanisaza vahe'mokizmi kumapima tamagrite'ma fore'ma hanigetma, amana tare kantrema tamaveri'ma huankanku tamagesa antahigahaze.
Når då alt dette kjem yver deg, velsigningi og våbøni som eg no hev lagt fyre deg, og du tek det til hjarta i dei framande landi som Herren, din Gud, hev drive deg burt til,
2 Tamagrane tamagripinti'ma fore hanaza vahe'ene rukrahe huta Rana tamagri Anumzamofonte eta, tumotimireti'ene tamagu'areti'ene huta Rana tamagri Anumzamofonkea maka menima tamasamua kante anteta avaririho.
og du so vender um til Herren, din Gud, og lyder honom av heile ditt hjarta og heile din hug i alt det eg segjer med deg i dag, både du og borni dine,
3 Ana'ma hanageno'a, Rana tamagri Anumzamo'a ete tamazeri knare nehuno, asunku huneramanteno, tamahe panani'ma higetama ufre efrema hu'naza moparegatira tamavre atru hugahie.
då skal Herren, din Gud, ynkast yver deg og venda lagnaden din, og sanka dykk i hop att or alle dei landi som han hadde spreidt dykk utyver.
4 Hagi mopa atumparega afete umanigahazanagi, Rana tamagri Anumzamo'a ete tamavre atruhuno tamavreno egahie.
Um de so var burtstøytte til verdsens ende, so skal Herren, dykkar Gud, samla dykk og henta dykk derifrå.
5 Hagi Rana tamagri Anumzamo'a ete tamavreno ko'ma tamafahe'zama erisantima hare'naza mopafi enigetama ana mopa erisintihareta mani'ne'nageno maka'zama hanaza zampina, tamazeri knare nehina tamafahe'ina zamagatereta rama'a vahe fore huta manigahaze.
Han skal føra deg heim att til det landet federne dine hev ått, og du skal få eiga det, og han skal gjera vel mot deg, og auka dykk, so de vert endå mannsterkare enn federne dykkar.
6 Ana nehuno Rana tamagri Anumzamo'a tamagri'ene mofavretimimofo zamagu'a eri rukrahehinketa tamagu'areti'ene tumotamireti'ene huta, Rana tamagri Anumzamofona avesinenteta za'zatera manita vugahaze.
Og han skal gjeva deg og ætti di ein ny og skir hug, so du elskar Herren, din Gud, av heile ditt hjarta og heile di sjæl, og då skal du få liva.
7 Hagi Ra Anumzana tamagri Anumzamo'a ha' vahetimo'zama tazeri havizama nehaza vahete ama ana maka knazana zamino zamazeri haviza hugahie.
Då skal Herren, din Gud, lata alle desse våbønerne koma yver fiendarne dine og yver deim som hev hata og sete etter deg;
8 Ana hanigeta ete Ramofo kea nentahita, maka menima neramasamua kasege'a avaririgahaze.
og du skal på nytt lag lyda Herren, din Gud, og halda alle bodi hans, som eg lærer deg i dag.
9 Ana'ma hanageno'a Rana tamagri Anumzamo'a maka zama hanaza zana erimporeno eri knare hinketa, maka zampina knare hugahaze. Ramo'a mofavreramina rama'a neramamino, bulimakao afutamina zamazeri hakare nehuno, nezantamina erimporenenteno, hozatamia eri knare hinketa rama'a hoza vasagegahaze. Na'ankure Rana tamagri Anumzamo'a tamagrikura tusi muse huneramanteno, tamagehe'ima hu'neaza huno tamazeri knare hinketa, maka zampima knare nehutma,
Og Herren, din Gud, skal velsigna deg i alt du tek deg til; du skal hava lukka både med born og buskap og avling, so du vert sæl; for Herren skal då gleda seg yver deg og gjera vel imot deg, liksom han fyrr gledde seg yver federne dine,
10 ke'ama nentahita, ama avontafepima krente'nea tra ke'ane kasege'anena nevariritma, tamagu'areti'ene tumotmi'areti'enema hutma Rana tamagri Anumzamofonte'ma esageno'a, Agra muse huramanteno avesiramantegahie.
so sant du lyder Herren, din Gud, og held bodi og fyresegnerne hans, alt det som er skrive denne lovboki, og so sant du vender um til Herren, din Gud, av heile ditt hjarta og heile din hug.
11 Amama menima neramamua kasegemo'a amuhoa osu'nenkita amane antahi ama nehuta, tavaontamire me'neankita kegahaze.
For dette bodet, som eg legg fyre deg i dag, det er ikkje for høgt for deg, og ikkje for langt burte;
12 Hagi ama ana kasegea monafina omneneankita, iza marerino omerino eme tamisigeta antahigahune huta osugahaze.
det er ikkje uppi himmelen, so du lyt segja: «Kven vil fara upp til himmelen og henta det, og lata oss få høyra det, so me kann liva etter det?»
13 Hagi ete ama ana kasegemo'a hagerimofo kantu kaziga omne'neankita, iza hagerina takaheno omerino eme tami'nigeta antahigahune huta osugahaze.
Og det er ikkje på hi sida av havet, so du lyt segja: «Kven vil fara yver havet og henta det åt oss, so me kann få høyra det og liva etter det?»
14 I'o, ama ana kasegemo'a tava'ontmire'ene tamagipine, tamagu'afine me'neankita amane avaririgahaze.
Bodet er deg næmare enn so: det er i din eigen munn og i ditt eige hjarta, so du vel kann liva etter det.
15 Hagi antahiho, menina asimu'ma erino mani'zane, knare nomani'zana tamaveri nehu'na, fri'zane tamazeri havizama hania zanena tamaveri nehuankitma tamagra'a huhamprigahaze.
Sjå, i dag legg eg fram for deg livet og det gode, og dauden og det vonde.
16 Hagi nagra menima hiho hu'nama nehuana, Ra Anumzana tamagri Anumzamofo avesinenteta kasege'ane, tra ke'ane Agri avu'ava'ene avaririho hu'na huneramantoe. E'i anama hanutma amama unefraza mopafina knare huta mani'neta vahera kasepazi nehanageno, Rana tamagri Anumzamo'a asomu huramantegahie.
Gjer du som eg segjer med deg i dag, elskar du Herren, din Gud, og gjeng på hans vegar, og held bodi og fyresegnerne og loverne hans, då skal du liva og veksa, og Herren, din Gud, skal velsigna deg i det landet du kjem til å eiga.
17 Hianagi tamagu'amo'ma rukarahe'ma nehina, kema ontahita atreta ru anumzantamima ome nevaririta mono'ma huntesazana,
Men vender du hugen din burt, og ikkje vil lyda, og let du deg lokka til å dyrka andre gudar og tena deim,
18 tamage hu'na menina huama hu'na neramasamuankita frigahaze. Hagi Jodani tima takaheta vuta ome eri'zama nehaza mopafina za'zatera omanigahaze.
so segjer eg dykk i dag beint ut at de skal verta utrudde; de skal ikkje få liva lenge i det landet de no fer yver til og skal leggja under dykk.
19 Hagi menina monane mopane kehugeke negake'na, asimu'ma erino mani'zane knare nomani'zana nente'na, fri'zane tamazeri havizama hania kanena me'negu tamagrane mofavretiminena asimu erino mani'za e'nerita knare huta maniho.
Himmel og jord tek eg i dag til vitne på at eg hev lagt fram for deg liv og daude, velsigning og våbøn! Vel då livet, so skal du få liva, både du og ætti di!
20 Hagi Rana tamagri Anumzamofona avesinenteta, ke'a nevaririta azeri antarako hiho. Na'ankure asimu'ma erino mani'zana Agra neramamino kafu zagetimia eri za'za hina tamagehe'i, Abrahamuma, Aisaki'ma Jekopukizmima Ramo'ma huvempa huno huhampri zamante'nea mopafina zazate manigahaze.
Elska Herren, din Gud, og lyd bodi hans, og haldt deg til honom! for då vinn du livet, og når ein høg alder, og fær bu i det landet som Herren lova federne dine, Abraham og Isak og Jakob.»

< Tiuteronomi Kasege 30 >