2 Samue 1

1 Hagi Soli'ma fritegeno'a, Ameleki vahera Deviti'a hara huzmagatereteno, tare zagegna Ziklaki kumatera emani'ne.

Da David efter Sauls Død var vendt tilbage fra Sejeren over Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag,

2 Hagi nampa 3 knazupa mago nehaza ne'mo kukena'a tagato nehuno, asenifina kugusopa kateno freteno, Soli sondia vahe'mokizmi seli nonkumapinti atreno freno e'ne. Hagi ana ne'mo'ma Devitinte'ma enehanatino'a, Deviti agafi avugosaregati emase'ne.

kom der Tredjedagen en Mand fra Hæren, fra Saul, med sønderrevne Klæder og Jord på Hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til Jorden og bøjede sig.

3 Hagi ana nera Deviti'a anage huno antahige'ne, Kagra igati e'nane? Higeno ana ne'mo kenona huno, Nagra Israeli vahe seli nonkumapinti fre'na e'noe.

David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "Jeg slap bort fra Israels Hær!"

4 Higeno Deviti'a antahigeno, Muse hugantonki na'a fore hu'nefi nasamio, higeno ana ne'mo'a kenona huno, rama'a vahera hapintira atre'za fri'zageno, rama vahetamine, Soline, nemofo Jonataninena zamahe fri'naze.

David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fortæl mig det!" Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket faldt og døde; også Saul og hans Søn Jonatan er døde."

5 Hagi Deviti'a ana nehaza nera antahigeno, Soli'ene nemofo Jonatanikema fri'na'e nanekea inankna hunka antahi'nane?

Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf ved du, at Saul og hans Søn Jonatan er døde?"

6 Ana nehaza ne'mo'a kenona huno, Nagra Gilboa agonare mani'nena kogeno, Soli'a karugaru keve'are rentinti huno oti'ne. Hagi ha' vahe'mofo karisimo'za eme azeri'za nehazage'na ke'noe.

Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at jeg var på Gilboas Bjerg, og se, Saul stod lænet til sit Spyd, medens Vognene og Rytterne trængte ham;

7 Hagi agra rukrahe huno nenageno, kezanke hige'na voe hu'na hugeno,

og da han vendte sig om, fik han Øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: Her er jeg!

8 agra anage hu'ne, Kagra izage huno hige'na, nagra kenona'a hu'na, Ameleki ne' mani'noe hu'na asami'noe.

Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en Amalekit!

9 Anage hugeno, agra anage hu'ne, Muse hugantonki amare enka eme nahefrio. Na'ankure nagra ofri amane mani'noanagi tusi nata negrige'na maraguzanetuanki eme nahe frige'na, fri'neno huno hu'ne.

Så sagde han til mig: Kom herhen og giv mig Dødsstødet! Thi Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu!

10 Hige'na nagra agrite uravao hu'na ahe fri'noe. Na'ankure nagra kena antahi'nama huana agra ra hazenke eri'neankino manigara osu'nege'na, ahe nefri'na, kini fetori'a e'neri'na, azampinti asama'a katufe'na ama eri'na ranimokarega neue.

Og jeg trådte hen til ham og gav ham Dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunde leve, når han faldt om. Så tog jeg Diademet, han havde på Hovedet, og et Armbånd, han bar på Armen, og dem har jeg med hid til min Herre."

11 Hagi ana ke'ma Deviti'ene mika sondia vahe'amo'zama nentahi'za zamasunku nehu'za, kukenazamia tagato hu'naze.

Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans Mænd;

12 Hagi Soline Jonatanine, Ra Anumzamofo sondia vahetamine, rama'a vahetamine Israeli vahetamima fri'naza zanku zamasunku nehu'za, zamagra zavi krafa nehu'za ne'zana one mani'nageno vuno kinagase'ne. Na'ankure rama'a vahetamina bainati kazinknonteti'ma zamahe fri'naza zanku anara hu'naze.

og de holdt Klage, græd og fastede til Aften over Saul og hans Søn Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet for Sværdet.

13 Hagi kema erino e'nea nehaza nera Deviti'a antahigeno, Kagra iga rise mani'nane, higeno ana risemo'a huno Nagra Ameleki vahe'ma kagri mopafima emani'naza vahe'mokizmi mofavre mani'noe huno hu'ne.

Derpå sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet: "Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Søn af en Amalekit, der bor her som fremmed."

14 Hagi ana risera Deviti'a antahigeno, nahigenka masavema frenteno Ra Anumzamofonte'ma huhampri ante'nea nera korera osunka ahe fri'nane?

Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lægge Hånd på HERRENs Salvede og dræbe ham!"

15 Huteno Deviti'a mago sondia ne' ke higeno egeno, ana nera bainati kazinknoteti ome akafrio, huno higeno ana nehaza nera ome ahe fri'ne.

David kaldte så på en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og stød ham ned!" Og han slog ham ihjel.

16 Ana higeno Deviti'a ana Ameleki ne'mofo avufga negeno anage hu'ne, kagra'a hu'nana hazenke zamofo nona'a frine. Kagraka'a huama hunka nagra Ra Anumzamo'ma huhamprinte'nea kini ne' ahe fri'noe hunka hu'nane.

Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved! Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs Salvede Dødsstødet!"

17 Hagi Deviti'a Soline Jonatanikiznigura asunku nehuno zavi asunenteno,

Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Søn Jonatan.

18 Judia vahekura ana zagamera rempi huzaminke'za hiho huno hu'ne. Hagi ama ana zagamera atimofo zagamere hu'za nehazankino, Jasari avontafepi krente'naze. Amanage huno ana zagamera Deviti'a hu'ne,

Den skal læres af Judas Sønner; den står optegnet i de Oprigtiges Bog.

19 Israeli vahe'mota tamagimo'ma mareri'nea vahetamimotma agonaramimpi frizageno, himamunentake sondi'a vahetamimo'zanena fri'naze.

Din Pryd, Israel, ligger dræbt på dine Høje. Ak, at dog Heltene faldt!

20 Ana zamofo agenkea Gati kumapina ome huama nosuta, Askeloni kumapinena ome hu amara osiho. Ru Filistia vahe'mokizmi mofa'nemo'za muse hugahaze. Hagi oku zamavufaga taga osu Filistia vahe'mokizmi mofa'nemo'za antahisu'za muse nehu'za tagizaregahaze.

Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Glædesbud på Askalons Gader, at ikke Filisternes Døtre skal fryde sig, de uomskårnes Døtre juble!

21 Gilboa agonarera atara ohesigeno, kora ruontena, hozafima ofama hu witi raga reontesie. Na'ankure hanave ne'mofo hankoa azeri pehana higeno, Solina mago'ane hankoarera masavena freontegosie.

Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn på eder, I Dødens Vange! Thi Heltenes Skjolde vanæredes der; Sauls Skjold er ej salvet med Olie.

22 Jonatani atia vahe ahe vagare ati me'neankino hatetira amane omegosie. Hagi Soli bainati kazimo'a, amane nomaneanki hanave sondia vahe nezamahegeno, ha' vahe'zamimofo koramo'a ana kazintera avite'ne.

Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke tilbage, Sauls Sværd ikke sejrløst hjem.

23 Soli'ene Jonatanikea kasefa'ma huke mani'natera, vahe'mo'za zamavesi neznante'za knare huznante'naze. Zanagra kasefa'ma hu'ne maninatera tagrote'ne mani'nene, fri'ana magoka frie. Zanagra tumpa namamo'ma ame huno eankna nehuke, laionimofo hanavegna hanavezanimo'a hu'ne.

Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller Død; hurtigere var de end Ørne, stærkere var de end Løver!

24 Hagi Israeli mofanemota Solinkura tamasunku nehuta, zavira ateho. Agra marerirfa korankre kukena huneramanteno, golire pasesu kukenatamirera rekamrente'ne.

O, Israels Døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i Purpur, satte Guldsmykker på eders Klæder!

25 Hagi ana hapina hanavenentake sondia vahera frizageno, Jonatani'enena fri'negeno, avufgamo'a agonafi me'ne.

Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dræbt ligger Jonatan på dine Høje!

26 Hagi nenafu Jonataniga kagrikura tusiza hu'na zavi krafa nehu'na, kagrira tusiza hu'na navesigantoe. Kagrama nagri'ma kavesinante'nanana vene'nemo'ma a'nema avesinentea avamena agaterenka, kavesinante'nane.

Jeg sørger over dig, Jonatan, Broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din Kærlighed, mere end Kvinders Kærlighed.

27 Hanavenentake sondia vahera ha'pi zamahe vagarazageno, ha'zazmimo'a haviza hu'ne.

Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvåbnene lagdes øde!