2 Samue 22
1 Hagi Ra Anumzamo'ma maka ha' vahe'a zamazampinti'ene Soli azampinti'enema aguma'vazigeno'a, Deviti'a ama zagame huno Ra Anumzamofona agi'a hentesaga hu'ne.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Amanage huno zagamera hu'ne, Ra Anumzana nagri hanave havene, nagri vihune, nagri naza huno naguvazi nere.
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ra Anumzanimo'a nazeri frakino nagu'vazi haveni'a mani'neno, hankoni'a mani'ne. Agrake hanave kuma'ni'a mani'neno, fraki kumani'a mani'ne. Agrake nagria nahokeheno nagu'vazi nere. Nagri nahokenka naguvazi ne'moka hazenke zampintira nagura vazi'nane.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Ra Anumzama ra agima eriga Ra Anumzamofontega nazama hinogura kezanke hugeno, ha vahe'mokizmi zamazampintira naza hu'ne.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Fri'zamo'a tusi'a hagerimo kranto kranto nehuno eme rugaginantea kna nehigeno, knazamo'a ti hageno ne-eno nazeri anakriaza nehie.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Narimpa knazampi mani'ne'na Ra Anumzamofona naza hinogu krafage huntogeno, Agra noma'afi mani'neno krafa ke'ni'a antahino naza hu'ne.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Hagi mopamo'a imi erino tore higeno, monamofo tra'mo'a tore huno kaneki'voki hu'ne. Na'ankure Ra Anumzamofona rimpa ahe'ne.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Agona kampintira toki higeno, agipintira tevemo hagna hagna huno maka'za tefanene nehigeno, rimpama ahezamo'a tankanuzare'ma tevema teankna hu'ne.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Hagi mona eri anagino eramigeno, haninentake hampomo agamofo fenka kaziga me'ne.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Hareno vano nehia hanavenentake Serabim ankeromofo agofetu manino eankna nehuno, zahomofo agekonare manino ne-e.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Hanimo'a nonka'agna higeno, koma avrenoma ne-ea tapari hampomo'a kazeri anovazi'ne.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Hagi mani'nampintira masanentake higeno, tevemo ruragareno vuno eno nehie.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Ra Anumzamo'a monafinka mani'neno kema hiazamo'a monagemo hiaza nehigeno, Marerisa Ra Anumzamo'a ke'a huama nehie.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Kopsina kevereti ha' vaheka'a zamahe panani nehunka, kopsinareti rumarave hunka ha' vaheka'a zamahanke'za panini hu'za fre'naze.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Hagi Ra Anumzamo'a ha' vahera arimpa ahezamanteno zamazeri korigeno, agonagampinti asimumo'a hagerina aheranegeno mopamofo agafa'ama azeri'nea zamo'a ama hu'ne.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Hagi agra monafinkati azana antehenkateno ti amu'nompinti navre'ne.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Hagi zamavesra hunante'za hanavema ati'za ha'ma hunenantaza vahepintira naza hugara osugeno, nagu'vazino navre'ne.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Hanaveni'a omanegena knazampima ufroa knafina, ha' vahe'nimo'za hara eme hunantageno, Ra Anumzmo'a nagu'vazino navre'ne.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Agra naza higena knare hu'na mani'noe. Agra avesinante'negu huno nagura vazino navre'ne.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Nagra fatgo navu'nava'ma huazante Ra Anumzamo'a avesinante'ne. Nagrira hazenkeni'a omnenegu huno Ra Anumzamo'a mizana nami'ne.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Na'ankure nagra Ra Anumzamofo ka nevariri'na, kefo avu'avara hu'na Ra Anumzamofona namage'na huomi'noe.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Na'ankure kasege'a nasenifi ante'ne'na, ana kasege'ane tra ke'anena rutagre'na namagena huomi'noe.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Ra Anumzamofo avurera nagra mago hazenkea osu'na, kumi'ma huzankura kegava nehu'na kumira osu'noe.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 E'ina hu'na fatgo hu'na nagra manua zante Ra Anumzamo'a mizana nenamino, agri avure'ma mani fatago hu'na manua zante knare avu'avara hunante'ne.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Kagri kema amage antaza vahera knare hunezmantenka, mani fatgoma Kagrite'ma haza vahera, knare kavukva hunezamantane.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Fatgo zamavu'zamava'ma haza vahera, fatgo kavukava hunezamantane. Hianagi kefo zamu'zamavama nehaza vahera, zamazeri henkami netrane.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Kagra zamufga anteramiza maniza vahera zamagu nevazinka, zamufga ra nehaza vahe'mokizmia, zamazeri anteneramine.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Ra Anumzamoka Kagra nagri tavi masani'e. Kagra remsa hunantenka, hanizana nagritetira eri netrane.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Kagri hanavefi ha' vaheni'a hara huzmageteregahue. Kagri hanavefi rankumofo kegina haguteregahue.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Ra Anumzamoka Kagri kavukava zamo'a fatgo higeno, mika kagrama huvempa hu'nana kemo'a tamage naneke me'ne. Hagi iza'zo kagripima efraki'za vahera hankozami nemanine.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Na'ankure magora kagrikna Anumzana omani'neanki Kagrake Ra Anumzana mani'nane. Kagrake hankave havea mani'nane.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Anumzamoka Kagra fraki havegani'a mani'nanankinka, makazampina naza hanke'na fatgo kantera nevue.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Kagra nagri nagia azeri dia afumofo agiagana nehunka, nazahankena mareri saga huno roro hunte'nea agonarega vano nehue.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Kagra ha'ma hanugura nazamofo rempi hunaminke'na, bronsireti'ma tro hu'naza atia amne avazuhu kararapena nehoe.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Kagra nagu'vazi hankoni'a mani'nenka, Kagra vahenimofo zamavufina nazeri ra vahera nante'nane.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Kagrake kama vu'noa kana eri ra hankeno, nagiamo'a tanafara osu'ne.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Nagra ha' vaheni'a kazigazi hu'na zamarotago hu'na hara huzamante'na zamahe vagare'noe.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Nagra kazinteti zamahe nefrina, naganu zamare hapa atuge'za oraoti'naze.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Kagra naza hunka hanave nenaminka, ha' vahe'ni'a nazampi zamavarentanke'na ha' huzamante'na hara huzamagatere'noe.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Kagra ha' vahe'nimokizmia zamazeri rukrahe hanke'za atre'za nefrage'na, ha'marenantaza vahera zamazeri havizana hu'noe.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Zamagra zamazahu vaheku kea nehazanagi mago'mo'e huno eme zamaza osu'ne. Hagi zamagra Ra Anumzamofonku tazahuo hu'zma antahige'nazanagi, Agranena zamaza osu'ne.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Nagra zamarehapatuge'za zamagra kugupa se'naze. Nagra zamazeri'na zamarentrako huge'za, hapa kna hu'naze.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Vahe'nimozama haframa hunantaza vahepintira, naza hu'nane. Kagra kva ne' nazeri ontinke'za, vahe'mo'za nagri kvafi manizageno, ke'na antahi'na osu'noa vahe'mo'zanena nagri kvafi mani'naze.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Rurega vahe'mo'za nagri nagenkema nentahi'za, koro hu'za nagri agoraga mani'naze.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Rurega vahe'mokizmia hanavezami'a omaneno zamahirahi nerege'za, frama'ki'za mani'naza kumazamia atre'za e'naze.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 Ra Anumzamo'a kasefa huno manine. Nagra agi'a erisga hugahue. Agra naguvazi hankave haveni'e. Agri agi ahentesga hanune.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Agra nahokeno havizama hunantaza ha' vaheni'a zamahe'ne. Hagi ruga'a kumara nagri kvafi ante'ne.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Kagra ha' vahe'mokizmi zamazampintira nagu'vazinka navre'nane. Hanavenentake ha' vaheni'amofo zamazampintira Kagra naza hunka nagu'vazi'nane.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 E'ina hu'negu ruga'a vahe'mokizmi amu'nompina muse hu'na Ra Anumzamoka Kagri kagia hentesga hugahue.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Agra'a kini manio huno huhamprinantege'na tusi'a hatamina agatere'na kinia mani'noe. Maka knafina Agra avesinante'neankino, henkama nagripinti fore'ma hanaza vahera zamavesinte vava hugahie.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
