詩篇 69
1 百合花にあはせて伶長にうたはしめたるダビデのうた 神よねがはくは我をすくひたまへ 大水ながれきたりて我がたましひにまでおよべり
Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
2 われ立止なきふかき泥の中にしづめり われ深水におちいるおほみづわが上をあふれすぐ
Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
3 われ歎息によりてつかれたり わが喉はかわき わが目はわが神をまちわびておとろへぬ
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
4 故なくしてわれをにくむ者わがかしらの髪よりもおほく謂なくしてわが仇となり我をほろぼさんとするものの勢力つよし われ掠めざりしものをも價はせらる
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
5 神よなんぢはわが愚なるをしりたまふ わがもろもろの罪はなんぢにかくれざるなり
flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 萬軍のヱホバ主よ ねがはくは汝をまちのぞむ者をわが故によりて辱かしめらるることなからしめたまヘ イスラエルの神よねがはくはなんぢを求むる者をわが故によりて恥をおはしめらるることなからしめたまへ
Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 我はなんぢのために謗をおひ恥はわが面をおほひたればなり
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 われわが兄弟には旅人のごとく わが母の子には外人のごとくなれり
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
9 そはなんぢの家をおもふ熱心われをくらひ汝をそしるものの謗われにおよべり
fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 われ涙をながして食をたち わが霊魂をなげかすれば反てこれによりて謗をうく
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
11 われ麁布をころもとなししにかれらが諺語となりぬ
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 門にすわる者はわがうへをかたる われは酔狂たるものに謳ひはやされたり
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 然はあれどヱホバよわれは恵のときに汝にいのる ねがはくは神よなんぢの憐憫のおほきによりて汝のすくひの眞實をもて我にこたへたまへ
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 ねがはくは泥のなかより我をたすけいだして沈まざらしめたまへ 我をにくむものより深水よりたすけいだしたまへ
Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 大水われを淹ふことなく淵われをのむことなく坑その口をわがうへに閉ることなからしめたまヘ
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 ヱホバよねがはくは我にこたへたまへ なんぢの仁慈うるはしければなり なんぢの憐憫はおほしわれに歸りきたりたまへ
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 面をなんぢの僕にかくしたまふなかれ われ迫りくるしめり ねがはくは速かに我にこたへたまへ
Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 わがたましひに近くよりて之をあがなひわが仇のゆゑに我をすくひたまへ
dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
19 汝はわがうくる謗とはぢと侮辱とをしりたまへり わが敵はみな汝のみまへにあり
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 譭謗わが心をくだきぬれば我いたくわづらへり
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
21 われ憐憫をあたふる者をまちたれど一人だになく慰むるものを俟たれど一人をもみざりき かれら苦草をわがくひものにあたへ わが渇けるときに醋をのませたり
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
22 ねがはくは彼等のまへなる筳は網となり そのたのむ安逸はつひに羂となれ
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 その目をくらくして見しめず その腰をつねにふるはしめたまへ
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
24 願くはなんぢの忿恚をかれらのうへにそそぎ汝のいかりの猛烈をかれらに追及せたまへ
lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 かれらの屋をむなしくせよ その幕屋に人をすまはするなかれ
Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
26 かれらはなんぢが撃たまひたる者をせめ なんぢが傷けたまひたるものの痛をかたりふるればなり
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 ねがはくはれらの不義に不義をくはへてなんぢの義にあづからせ給ふなかれ
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
28 かれらを生命の册よりけして義きものとともに記さるることなからしめたまへ
Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
29 斯てわれはくるしみ且うれひあり 神よねがはくはなんぢの救われを高處におかんことを
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 われ歌をもて神の名をほめたたへ 感謝をもて神をあがめまつらん
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 此はをうしまたは角と蹄とある力つよき牡牛にまさりてヱホバよろこびたまはん
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 謙遜者はこれを見てよろこべり 神をしたふ者よなんぢらの心はいくべし
det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 ヱホバは乏しきものの聲をきき その俘囚をかろしめたまはざればなり
Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
34 天地はヱホバをほめ蒼海とその中にうごくあらゆるものとはヱホバを讃まつるべし
Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
35 神はシオンをすくひユダのもろもろの邑を建たまふべけれぱなり かれらは其處にすみ且これをおのが有とせん
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
36 その僕のすゑも亦これを嗣その名をいつくしむ者その中にすまん
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
