Mazmur 38

1 Mazmur Daud waktu mempersembahkan kurban peringatan. TUHAN, jangan menghukum aku dalam kemarahan-Mu, jangan menyiksa aku dalam kemurkaan-Mu.

(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

2 Panah-Mu menembus melukai tubuhku, tangan-Mu terasa berat menekan aku.

Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

3 Aku sakit parah karena kemarahan-Mu; tak ada yang sehat pada tubuhku karena dosaku.

Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

4 Aku tenggelam dalam banjir kesalahanku, beban dosaku terlalu berat bagiku.

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

5 Luka-lukaku bernanah dan berbau busuk, karena aku telah berlaku bodoh.

Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

6 Aku tertunduk dan terbungkuk, sepanjang hari aku murung dan sedih.

jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

7 Demam membakar tubuhku, tak ada yang sehat pada badanku.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

8 Aku remuk-redam dan kehabisan tenaga, aku merintih karena hatiku resah.

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

9 TUHAN, Engkau tahu segala keinginanku, keluh kesahku tidak tersembunyi bagi-Mu.

HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

10 Jantungku berdebar-debar, tenagaku hilang, mataku sudah menjadi pudar.

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

11 Handai-taulanku menghindar karena penyakitku, bahkan kaum kerabatku menjauhi aku.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

12 Orang yang ingin membunuh aku memasang jerat bagiku; yang ingin mencelakakan aku mengancam hendak menumpas aku.

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

13 Tetapi aku seperti orang tuli yang tidak mendengar, seperti orang bisu yang tidak bicara.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

14 Sungguh, aku seperti orang yang tidak mendengar, dan karena itu tidak membantah.

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

15 Tetapi aku berharap kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau, TUHAN Allahku, menjawab aku.

Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

16 Jangan biarkan musuhku senang melihat kesusahanku, jangan biarkan mereka membual bila aku goyah.

når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

17 Aku hampir saja jatuh, terus menerus aku kesakitan.

Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

18 Aku mengakui dosa-dosaku; hatiku cemas memikirkan kesalahanku.

thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

19 Orang-orang yang memusuhi aku banyak dan kuat, mereka membenci cara hidupku.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

20 Orang yang membalas kebaikan dengan kejahatan memusuhi aku karena aku melakukan yang baik.

som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

21 Ya TUHAN, jangan meninggalkan aku, jangan jauh daripadaku, ya Allahku.

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

22 Datanglah segera menolong aku, ya TUHAN penyelamatku.

il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!