< מִשְׁלֵי 29 >
איש תוכחות מקשה-ערף-- פתע ישבר ואין מרפא | 1 |
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
ברבות צדיקים ישמח העם ובמשל רשע יאנח עם | 2 |
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
איש-אהב חכמה ישמח אביו ורעה זונות יאבד-הון | 3 |
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
מלך--במשפט יעמיד ארץ ואיש תרומות יהרסנה | 4 |
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
גבר מחליק על-רעהו רשת פורש על-פעמיו | 5 |
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
בפשע איש רע מוקש וצדיק ירון ושמח | 6 |
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
ידע צדיק דין דלים רשע לא-יבין דעת | 7 |
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
אנשי לצון יפיחו קריה וחכמים ישיבו אף | 8 |
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
איש-חכם--נשפט את-איש אויל ורגז ושחק ואין נחת | 9 |
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
אנשי דמים ישנאו-תם וישרים יבקשו נפשו | 10 |
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
כל-רוחו יוציא כסיל וחכם באחור ישבחנה | 11 |
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
משל מקשיב על-דבר-שקר-- כל-משרתיו רשעים | 12 |
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
רש ואיש תככים נפגשו-- מאיר עיני שניהם יהוה | 13 |
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
מלך שופט באמת דלים-- כסאו לעד יכון | 14 |
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
שבט ותוכחת יתן חכמה ונער משלח מביש אמו | 15 |
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
ברבות רשעים ירבה-פשע וצדיקים במפלתם יראו | 16 |
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
יסר בנך ויניחך ויתן מעדנים לנפשך | 17 |
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
באין חזון יפרע עם ושמר תורה אשרהו | 18 |
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
בדברים לא-יוסר עבד כי-יבין ואין מענה | 19 |
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
חזית--איש אץ בדבריו תקוה לכסיל ממנו | 20 |
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
מפנק מנער עבדו ואחריתו יהיה מנון | 21 |
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
איש-אף יגרה מדון ובעל חמה רב-פשע | 22 |
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
גאות אדם תשפילנו ושפל-רוח יתמך כבוד | 23 |
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
חולק עם-גנב שונא נפשו אלה ישמע ולא יגיד | 24 |
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
חרדת אדם יתן מוקש ובוטח ביהוה ישגב | 25 |
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
רבים מבקשים פני-מושל ומיהוה משפט-איש | 26 |
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
תועבת צדיקים איש עול ותועבת רשע ישר-דרך | 27 |
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.