< מִשְׁלֵי 29 >

איש תוכחות מקשה-ערף-- פתע ישבר ואין מרפא 1
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
ברבות צדיקים ישמח העם ובמשל רשע יאנח עם 2
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
איש-אהב חכמה ישמח אביו ורעה זונות יאבד-הון 3
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
מלך--במשפט יעמיד ארץ ואיש תרומות יהרסנה 4
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
גבר מחליק על-רעהו רשת פורש על-פעמיו 5
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
בפשע איש רע מוקש וצדיק ירון ושמח 6
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
ידע צדיק דין דלים רשע לא-יבין דעת 7
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
אנשי לצון יפיחו קריה וחכמים ישיבו אף 8
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
איש-חכם--נשפט את-איש אויל ורגז ושחק ואין נחת 9
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
אנשי דמים ישנאו-תם וישרים יבקשו נפשו 10
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
כל-רוחו יוציא כסיל וחכם באחור ישבחנה 11
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
משל מקשיב על-דבר-שקר-- כל-משרתיו רשעים 12
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
רש ואיש תככים נפגשו-- מאיר עיני שניהם יהוה 13
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
מלך שופט באמת דלים-- כסאו לעד יכון 14
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
שבט ותוכחת יתן חכמה ונער משלח מביש אמו 15
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
ברבות רשעים ירבה-פשע וצדיקים במפלתם יראו 16
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
יסר בנך ויניחך ויתן מעדנים לנפשך 17
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
באין חזון יפרע עם ושמר תורה אשרהו 18
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
בדברים לא-יוסר עבד כי-יבין ואין מענה 19
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
חזית--איש אץ בדבריו תקוה לכסיל ממנו 20
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
מפנק מנער עבדו ואחריתו יהיה מנון 21
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
איש-אף יגרה מדון ובעל חמה רב-פשע 22
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
גאות אדם תשפילנו ושפל-רוח יתמך כבוד 23
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
חולק עם-גנב שונא נפשו אלה ישמע ולא יגיד 24
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
חרדת אדם יתן מוקש ובוטח ביהוה ישגב 25
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
רבים מבקשים פני-מושל ומיהוה משפט-איש 26
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
תועבת צדיקים איש עול ותועבת רשע ישר-דרך 27
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.

< מִשְׁלֵי 29 >