< מִשְׁלֵי 16 >
לאדם מערכי-לב ומיהוה מענה לשון | 1 |
Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
כל-דרכי-איש זך בעיניו ותכן רוחות יהוה | 2 |
Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
גל אל-יהוה מעשיך ויכנו מחשבתיך | 3 |
Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
כל פעל יהוה למענהו וגם-רשע ליום רעה | 4 |
Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
תועבת יהוה כל-גבה-לב יד ליד לא ינקה | 5 |
Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
בחסד ואמת יכפר עון וביראת יהוה סור מרע | 6 |
Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
ברצות יהוה דרכי-איש גם-אויביו ישלם אתו | 7 |
Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
טוב-מעט בצדקה-- מרב תבואות בלא משפט | 8 |
Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
לב אדם יחשב דרכו ויהוה יכין צעדו | 9 |
Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
קסם על-שפתי-מלך במשפט לא ימעל-פיו | 10 |
Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
פלס ומאזני משפט--ליהוה מעשהו כל-אבני-כיס | 11 |
Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
תועבת מלכים עשות רשע כי בצדקה יכון כסא | 12 |
Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
רצון מלכים שפתי-צדק ודבר ישרים יאהב | 13 |
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
חמת-מלך מלאכי-מות ואיש חכם יכפרנה | 14 |
Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
באור-פני-מלך חיים ורצונו כעב מלקוש | 15 |
I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
קנה-חכמה--מה-טוב מחרוץ וקנות בינה נבחר מכסף | 16 |
At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
מסלת ישרים סור מרע שמר נפשו נצר דרכו | 17 |
De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
לפני-שבר גאון ולפני כשלון גבה רוח | 18 |
Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
טוב שפל-רוח את-עניים (ענוים) מחלק שלל את-גאים | 19 |
Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
משכיל על-דבר ימצא-טוב ובוטח ביהוה אשריו | 20 |
Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
לחכם-לב יקרא נבון ומתק שפתים יסיף לקח | 21 |
Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
מקור חיים שכל בעליו ומוסר אולים אולת | 22 |
Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
לב חכם ישכיל פיהו ועל-שפתיו יסיף לקח | 23 |
Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
צוף-דבש אמרי-נעם מתוק לנפש ומרפא לעצם | 24 |
Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
יש דרך ישר לפני-איש ואחריתה דרכי-מות | 25 |
Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
נפש עמל עמלה לו כי-אכף עליו פיהו | 26 |
Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
איש בליעל כרה רעה ועל-שפתיו (שפתו) כאש צרבת | 27 |
En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
איש תהפכות ישלח מדון ונרגן מפריד אלוף | 28 |
En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
איש חמס יפתה רעהו והוליכו בדרך לא-טוב | 29 |
En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
עצה עיניו לחשב תהפכות קרץ שפתיו כלה רעה | 30 |
Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
עטרת תפארת שיבה בדרך צדקה תמצא | 31 |
Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
טוב ארך אפים מגבור ומשל ברוחו מלכד עיר | 32 |
Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
בחיק יוטל את-הגורל ומיהוה כל-משפטו | 33 |
Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.