Zabura 81

1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Bisa ga gittit. Ta Asaf. Ku rera don farin ciki ga Allah ƙarfinmu; ku yi sowa ga Allah na Yaƙub!

Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.

2 Ku fara kaɗe-kaɗe, ku buga ganga, ku kaɗa garaya da molo masu daɗi.

Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud,

3 Ku busa ƙahon rago a Sabon Wata, da kuma sa’ad da wata ya kai tsakiya, a ranar Bikinmu;

istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;

4 wannan ƙa’ida ce domin Isra’ila, farilla ta Allah na Yaƙub.

stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag!

5 Ya kafa shi a matsayin ƙa’ida domin Yusuf sa’ad da ya fito daga Masar. Muka ji yaren da ba mu fahimta ba.

Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

6 Ya ce, “Na kau da nauyi daga kafaɗunku; an’yantar da hannuwansu daga kwando.

han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.

7 Cikin damuwarku kun yi kira na kuwa kuɓutar da ku, na amsa muku daga girgijen tsawa; na gwada ku a ruwan Meriba. (Sela)

»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.

8 “Ku ji, ya mutanena, zan kuwa gargaɗe ku, in ba za ku saurare ni ba, ya Isra’ila!

I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)

9 Kada ku kasance da baƙon allah a cikinku; ba za ku rusuna ga baƙon allah ba.

Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

10 Ni ne Ubangiji Allahnku wanda ya fitar da ku daga Masar. Ku buɗe bakinku zan kuwa cika shi.

En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!

11 “Amma mutanena ba su saurare ni ba; Isra’ila bai miƙa kansa gare ni ba.

Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!

12 Saboda haka na ba da su ga zukatansu da suka taurare don su bi dabararsu.

Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.

13 “A ce mutanena za su saurare ni, a ce Isra’ila zai bi hanyoyina,

Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad.

14 da nan da nan sai in rinjayi abokan gābansu in kuma juye hannuna a kan maƙiyansu!

Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje!

15 Waɗanda suke ƙin Ubangiji za su fāɗi a gabansa da rawar jiki, hukuncinsu kuma zai dawwama har abada.

Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner!

16 Amma za a ciyar da ku da alkama mafi kyau; da zuma daga dutsen da zai ƙosar da ku.”

Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!«