< Zabura 26 >
1 Ta Dawuda. Ka nuna rashin laifina, ya Ubangiji, gama na yi rayuwa marar zargi; Na dogara ga Ubangiji ba tare da kaucewa ba.
Af David. Skaf mig Ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.
2 Ka jarraba ni, ya Ubangiji, ka kuma gwada ni, ka bincike zuciyata da tunanina;
Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
3 gama ƙaunarka kullum tana a gabana, kuma ina cin gaba da tafiya a cikin gaskiyarka.
thi din Miskundhed staar mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
4 Ba na zama tare da masu ruɗu, ko in yi tarayya da masu riya;
Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
5 na ƙi jinin taron masu aikata mugunta na ƙi in zauna tare da mugaye.
Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
6 Na wanke hannuwana cikin rashin laifi, ina yawo a bagadenka Ya Ubangiji,
Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
7 ina shelar yabonka da ƙarfi ina faɗin dukan ayyukanka masu banmamaki.
for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
8 Ina ƙaunar gidan da kake zama, ya Ubangiji, wurin da ɗaukakarka ke zaune.
HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
9 Kada ka ɗauke raina tare da masu zunubi raina tare da masu son yin kisankai
Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
10 waɗanda akwai mugayen dabaru a hannuwansu, waɗanda hannuwansu na dama suna cike da cin hanci.
i hvis Hænder er Skændselsdaad, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
11 Amma na yi rayuwa marar zargi; ka cece ni ka kuma yi mini jinƙai.
Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig naadig!
12 Ƙafafuna suna tsaye daram; cikin taro mai girma zan yabi Ubangiji.
Min Fod staar paa den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.