< Zabura 122 >
1 Waƙar haurawa. Ta Dawuda. Na yi farin ciki tare da waɗanda suka ce da ni, “Bari mu tafi gidan Ubangiji.”
(Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
2 Ƙafafunmu suna tsaye a ƙofofinki, ya Urushalima.
Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
3 An gina Urushalima kamar birnin da aka yi a harhaɗe wuri guda.
Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
4 A can ne kabilu suke haurawa, kabilan Ubangiji, don su yabi sunan Ubangiji bisa ga farillan da aka ba wa Isra’ila.
thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
5 A can kursiyoyin shari’a yake tsaye, kursiyoyin gidan Dawuda.
Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
6 Ku yi addu’a don salamar Urushalima, “Bari waɗanda suke ƙaunarki su zauna lafiya.
Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
7 Bari salama ta kasance a katangarki zaman lafiya kuma a fadodinki.”
Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
8 Saboda’yan’uwana da kuma abokaina, zan ce, “Salama tă kasance tare da ke.”
For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
9 Saboda gidan Ubangiji Allahnmu, zan nemi wadatarki.
for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.