< Zabura 113 >

1 Yabi Ubangiji. Ku yabe shi, ya ku bayin Ubangiji, ku yabi sunan Ubangiji.
Halleluja! Pris, I HERRENS Tjenere, pris HERRENS Navn!
2 Bari a yabi sunan Ubangiji, yanzu da har abada kuma.
HERRENS Navn være lovet fra nu og til evig Tid;
3 Daga fitowar rana zuwa inda take fāɗuwa, a yabi sunan Ubangiji.
fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge være HERRENS Navn lovpriset!
4 Ana ɗaukaka Ubangiji a bisa dukan al’ummai, ɗaukakarsa a bisa sammai
Over alle Folk er HERREN ophøjet, hans Herlighed højt over Himlene.
5 Wane ne yake kamar Ubangiji Allahnmu, Wannan mai zama a kursiyi can bisa,
Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje
6 wanda yake sunkuya yă dubi sammai da duniya?
og skuer ned i det dybe — i Himlene og paa Jorden —
7 Yakan tā da matalauta daga ƙura yakan ɗaga mabukata daga tarin toka;
som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet
8 ya zaunar da su tare da sarakuna, tare da sarakunan mutanensu.
og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,
9 Yakan zaunar da matar da ba haihuwa a gidanta ta zama kamar mahaifiyar’ya’ya mai farin ciki. Yabi Ubangiji.
han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

< Zabura 113 >