Sòm 3
1 Yon Sòm a David lè l te sove ale devan Absalom, fis li a O SENYÈ, gade kijan lènmi mwen yo ap miltipliye; Anpil moun leve kont mwen.
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
2 Anpil moun pale de nanm mwen, “Nanpwen delivrans pou li nan Bondye.” Tan
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
3 Men Ou menm, O SENYÈ, se yon pwotèj ki antoure mwen, glwa mwen, ak (Sila) ki fè tèt mwen leve a.
mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
4 Mwen t ap kriye a SENYÈ a ak vwa mwen; Li te reponn mwen soti nan mòn sen Li an Tan
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
5 Mwen te kouche e dòmi; mwen te leve, paske se SENYÈ a ki ban m fòs.
Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Mwen p ap pè menm dè milye de moun ki ta pran pozisyon kont mwen de tout kote.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
7 Leve, O SENYÈ! Sove mwen, O Bondye mwen! Paske Ou te souflete tout lènmi mwen yo. Ou te kraze dan a mechan yo.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Delivrans se nan SENYÈ a. Ke benediksyon Ou toujou poze sou pèp Ou a.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
