Jòb 39

1 “Èske ou konnen lè kabrit mòn yo fè pitit? Èske ou konn wè lè sèf yo metba?

Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?

2 Èske ou kab kontwole mwa ke yo rete plenn yo, oswa èske ou konnen lè yo fè pitit?

Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?

3 Yo bese a jenou, yo pouse fè pitit yo parèt, yo fòse fè doulè yo fini nèt.

De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.

4 Pitit yo vin fò, yo grandi nan chan lib; yo ale e yo pa retounen kote yo.

Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.

5 “Se kilès ki te fè bourik mawon yo vin lib? Epi kilès ki te lache kòd ki te mare sou bourik kous la,

Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,

6 ke Mwen te bay savann nan kon abitasyon li, ak tè sale a kon kote pou l rete a?

hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

7 Li pa bay valè a zen lavil la; kri a chofè yo, li pa okipe yo.

Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.

8 Li chache nan tout mòn yo pou manje l e chache jwenn tout sa ki vèt.

Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.

9 “Èske bèf mawon va dakò pou sèvi ou, oswa èske l ap pase nwit lan devan manjwa ou?

Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?

10 Èske ou kab mare bèf mawon a ak kòd pou l rete nan ranp li, oswa èske l ap boulvèse jaden an dèyè w?

Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?

11 Èske ou va fè l konfyans akoz gran fòs li, e kite l responsab travay ou?

Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?

12 Èske ou va mete lafwa ou nan li pou li pote semans lakay, o ranmase seryel sou glasi vannen an?

Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?

13 “Zèl a otrich yo bat anlè ak gran jwa, men èske se plimaj lanmou?

Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?

14 Veye byen, li abandone pwòp ze li yo sou latè a pou yo ka chofe yo nan pousyè,

Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,

15 Li bliye yon grenn pye ka kraze yo, oswa yon bèt sovaj kab foule yo.

og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.

16 Li maltrete pitit li yo ak mechanste, konsi yo pa t pou li; menm si tout travay li ta an ven, sa pa regade l;

Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

17 Akoz Bondye te fè li bliye sajès li, e pa t bay li yon pòsyon bon konprann.

Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.

18 Lè l leve kò l anlè, li giyonnen cheval la ak chevalye a.

Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.

19 Èske se ou ki te bay cheval la fòs? Èske ou te abiye kou li ak krenyen?

Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?

20 Èske ou fè l vòltije tankou yon krikèt? Gran souf ki sòti nan nen l byen etonnan.

Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.

21 Pye li fouye tè a nan vale a, e li kontan fòs li. Li sòti parèt pou rankontre zam yo.

Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning

22 Li ri sou danje, ni li pa gen lakrent. Li pa vire fè bak devan nepe;

Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.

23 fouwo soukwe akote l, lans k ap briye a, ak gwo frenn nan.

Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.

24 Byen anraje e tranblan, li fè kous sou tè a, e li p ap kanpe lè vwa twonpèt la sone.

Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.

25 Depi twonpèt la sone li di: ‘Aha!’ Soti lwen, li pran sant batay la, tonnè a kapitèn yo ak kri gè a.

Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.

26 Èske se pa bon konprann ou ke malfini an konn vole anlè, avèk zèl li lonje vè sid?

Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?

27 Èske se pa kòmand pa ou ke èg la monte wo pou fè nich li nan wotè?

Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?

28 Anwo sou falèz la, li rete e fè abitasyon li, sou kwen wòch yon kote ki pa kab pwoche.

Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.

29 Se la li veye manje li; zye li wè l soti lwen.

Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,

30 Pitit li yo, anplis, konn souse san; epi kote mò yo ye; se la li ye.”

og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.