Jòb 19
1 Epi Job te reponn:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Pou konbyen de tan, nou va toumante m, e kraze mwen avèk pawòl yo?
Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3 Dis fwa sa yo nou te ensilte m; nou pa menm wont fè m tò.
I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Menm si m fè erè, erè sa repoze anndan m.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 Si anverite nou vin ògeye kont mwen, e fè m wè prèv a gwo wont mwen,
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 alò, konnen byen ke Bondye te fè m tò, e te fèmen pèlen Li an antoure mwen.
Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 “Gade byen, mwen kriye: ‘Vyolans!’ Men nanpwen repons. Mwen rele sekou! Men nanpwen jistis.
Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 Li te bare chemen mwen pou m pa kab pase, e Li te mete fènwa sou pa m yo.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Li te retire lonè sou mwen e te retire kouwòn nan sou tèt mwen.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Li kraze desann mwen tout kote e mwen fin disparèt; Li te dechouke espwa m kon yon pyebwa.
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11 Anplis, Li te limen lakòlè Li kont mwen e te konsidere m kon lènmi Li.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Lame Li a vin rasanble pou bati chemen pa yo kont mwen. Yo fè kan kap antoure tant mwen an.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 “Li te retire frè m yo byen lwen mwen e sila mwen te konnen yo vin separe de mwen nèt.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Fanmi mwen yo vin fè fayit e pi pwòch zami m yo te bliye m.
mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Sila ki rete lakay mwen yo ak sèvant mwen yo konsidere m kon yon etranje. Mwen se yon etranje menm nan zye yo.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Mwen rele sèvitè mwen an, men li pa reponn; mwen oblije sipliye l ak bouch mwen.
ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17 Menm souf mwen fè bay ofans a madanm mwen, e mwen vin abominab a pwòp frè m.
ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Timoun yo meprize mwen. Mwen leve e yo pale kont mwen.
selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19 Tout asosye m yo etone ak krent devan m. Sila ke m byen renmen yo te vire kont mwen.
Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Zo m yo kole sou po m ak chè m; se sèl pa po dan m ke m chape lanmò.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 “Gen pitye pou mwen, gen pitye, O nou menm ki zanmi mwen yo, paske men Bondye vin frape mwen.
Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22 Poukisa n ap pèsekite mwen menm tankou Bondye e pa satisfè ak chè mwen.
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 O ke pawòl mwen yo te ekri! O ke yo te enskri nan yon liv!
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 Ke avèk pwent plim ak plon, yo te grave sou wòch la jis pou tout tan!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25 Men pou mwen, mwen konnen ke Redanmtè mwen an vivan. Epi apre tout sa a, li va vin kanpe sou latè.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26 Menm lè po m fin detwi, malgre chè m fin sòti, mwen va wè Bondye nan chè a;
Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 ke mwen, mwen menm va wè, ke zye m va wè, e se pa kon yon etranje. “Kè m vin fèb anndan m.
hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28 Si nou di: ‘Men kijan nou va pèsekite li!’ pwiska rasin ka sa a se nan mwen,’
Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29 fè lakrent nepe a pou kont nou, paske lakòlè Bondye mennen pinisyon nepe a. Fòk nou kab konnen, gen jijman.”
saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
