Jòb 6
1 Epi Job te reponn:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “O ke doulè m ta kab peze pou mete nan balans lan, ansanm ak gwo dega ki vin sou mwen yo!
Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3 Paske li ta pi lou pase sab lanmè yo. Akoz sa a, pawòl mwen yo te tèlman san règ.
Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4 Paske flèch Toupwisan an fin antre anndan m; lespri m ap bwè pwazon. Gwo laperèz Bondye a vin alinye kont mwen.
Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5 Èske bourik mawon ranni sou zèb li, oswa bèf rele sou manje li?
Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6 Èske bagay san gou kapab manje san sèl, oswa èske pati blan nan zye poul a gen gou?
Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7 Nanm mwen p ap touche yo. Yo tankou manje abominab pou mwen.
Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8 “O ke sa m mande ta kab rive, e ke Bondye ta ban m sa m anvi wè a!
Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;
9 Ke Bondye ta dakò pou kraze m nèt, ke Li ta lache men l pou retire mwen nèt!
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,
10 Kite sa toujou kòm konsolasyon mwen; wi, kite mwen rejwi nan doulè k ap kraze mwen, pou m pa t renye pawòl a Sila Ki Sen an.
saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11 Ki jan fòs mwen ye, pou m ta tan? Epi kilès lafen mwen, ke m ta dwe sipòte?
Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?
12 Èske fòs mwen tankou wòch, o èske chè m kon bwonz?
Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13 Èske se pa ke nanpwen sekou anndan m, ke tout sajès fin chase lwen mwen?
Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14 “Paske pou nonm ki pèdi tout espwa a, li ta dwe twouve konpasyon nan zanmi li; menm a li menm ki kon pèdi lakrent Wo Pwisan an.
Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15 Frè m yo te aji ak desepsyon kon yon ravin, kon flèv ravin ki vin sèch;
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16 ki vin sal tankou glas k ap fonn kote lanèj kon kache.
de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17 Nan sezon sèch, yo pa la; lè li cho, yo disparèt sou plas yo.
men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18 Chemen a kous pa yo tòde tout kote; yo monte rive vin anyen; yo vin disparèt.
Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;
19 Karavàn Théma yo te vin veye; vwayajè Séba yo te gen espwa yo.
Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,
20 Yo te desi paske yo te mete konfyans; yo te vini la, e te etone.
men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21 Anverite, koulye a se konsa ou ye; ou wè laperèz e ou vin pè.
Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!
22 Èske mwen te di ou: ‘Ban m yon bagay’? Oswa m te fè yon demann anba tab pou retire nan richès ou?
Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23 Oswa ‘delivre m nan men advèsè a’? Oswa ‘rachte mwen nan men opresè sila yo’?
red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«
24 “Enstwi mwen e mwen va pe la! Montre mwen kote mwen gen tò.
Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25 Kèl doulè pawòl onèt sa yo genyen! Men kisa diskou ou a pwouve?
Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26 Èske ou gen entansyon repwoche pawòl mwen yo, lè ou konnen se van ki mèt pawòl yo lè moun dekouraje nèt?
Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27 Konsa, ou ta menm tire osò pou òfelen yo e fè twòk pou zanmi ou.
Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28 Alò, souple, gade mwen e wè si se manti m ap fè nan figi ou.
Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29 Rete la, koulye a e pa kite enjistis fèt. Retounen kote m! Jiska prezan, ladwati mwen rete ladan an.
Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30 Èske gen enjistis sou lang mwen? Èske bouch mwen pa kapab distenge gou gwo malè?”
Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?
