Sòm 104
1 Kite m' di Seyè a mèsi! Seyè, Bondye mwen, ala gwo pouvwa ou gwo! Devan ou se respè, se chapo ba!
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
2 Ou vlope kò ou nan yon gwo limyè. Ou louvri syèl la tankou yon tant pou ou rete.
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
3 Ou bati kay ou sou nwaj yo ki plen dlo. Ou pran nwaj yo sèvi ou cha, yon kouran van ap pouse ou ale.
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
4 Ou fè van yo pote komisyon pou ou. Ou fè zèklè yo tounen sèvitè ou.
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
5 Ou mete latè kanpe fèm sou fondasyon li. Anyen pa ka brannen l'.
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
6 Ou mete lanmè sou li tankou yon rad, dlo te kouvri tout mòn yo.
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
7 Men, lè ou parèt devan yo, yo pran kouri. Lè yo tande loraj ou gwonde, yo met deyò.
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8 Yo kouri desann sou mòn yo, yo pase nan fon yo, y' al pran plas ou te pare pou yo.
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 Ou ba yo limit pou yo pa janm depase, pou yo pa tounen vin kouvri latè ankò.
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10 Ou fè sous dlo koule nan fon yo. Ou fè dlo koule nan mitan mòn yo.
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11 Yo bay dlo pou bèt nan bwa yo bwè. Bourik nan bwa yo vin bwè lè yo swaf dlo.
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12 Zwezo fè nich sou pyebwa ki bò dlo yo. Y'ap chante byen fò nan tout branch yo.
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13 Ou rete nan syèl la, ou voye lapli wouze mòn yo. Ou kouvri tè a ak benediksyon ou.
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14 Ou fè zèb pouse pou bèt yo manje. Ou fè plant moun bezwen yo grandi pou latè ka donnen manje,
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15 pou latè ka donnen rezen ki bay diven pou fè kè lèzòm kontan, lwil pou fè figi yo fre, pen pou ba yo fòs.
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16 Pyebwa Seyè yo, pye sèd li menm li te plante nan peyi Liban an, yo jwenn tou sa yo bezwen.
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
17 Se la zwazo fè nich yo. Sigòy fè kay yo sou tèt pyebwa yo.
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18 Mòn apik yo se pou kabrit mawon yo ye. Daman kache nan twou wòch yo.
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19 Ou te fè lalin pou l' make jou yo. Solèy la konnen kilè pou l' kouche.
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20 Ou fè fènwa tonbe sou peyi a, li lannwit. Tout bèt nan rakbwa yo soti deyò.
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
21 Jenn lyon yo ap gwonde, y'ap chache manje. Y'ap mande Bondye ba yo manje.
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22 Lè solèy leve, yo wete kò yo, y' al kouche nan twou yo.
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 Moun soti pou y' al travay, wi, pou y' al travay jouk solèy kouche.
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 Seyè, ou fè anpil bagay! Ou fè yo avèk bon konprann. Latè plen ak bagay ou fè.
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 Gade gwo lanmè a, li laj, li fon. Gen kantite bèt k'ap viv ladan l', gwo kou piti.
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 Se sou li gwo batiman yo ap pwonmennen. Gwo bèt lanmè ou te fè a, levyatan an, ap jwe ladan l'.
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 Se sou ou tout bèt sa yo konte, pou ou ba yo manje lè yo bezwen.
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 Ou ba yo manje, yo manje. Ou louvri men ou, yo manje plen vant yo.
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
29 Vire ou vire do ou, yo pran tranble. Lè ou wete souf yo, yo mouri frèt, yo tounen nan pousyè kote yo te soti a.
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
30 Men, lè ou soufle souf ou, ou bay lavi ankò. Konsa, ou bay latè yon lòt figi.
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 Se pou bèl pouvwa Seyè a rete jan l' ye a pou tout tan. Se pou Seyè a kontan ak tou sa li fè.
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
32 Li gade latè, latè pran tranble. Li manyen mòn yo, mòn yo pran fè lafimen.
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
33 M'ap pase tout lavi m' ap chante pou Seyè a. M'ap fè lwanj Bondye pandan tout tan m'ap viv la.
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
34 Mwen ta swete pawòl mwen fè l' plezi, paske se li ki fè kè m' kontan.
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
35 Se pou moun k'ap fè sa ki mal yo disparèt sou latè. Se pou pa gen mechan ankò! Kite m' di Seyè a mèsi! Lwanj pou Seyè a!
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
