Luka 14

1 Mi fuodima daali danyenli Jesu den kua Falisieninba yudaano yendo yua n den yini o o deni ki baa je.

Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

2 Yaaba n go den cua ki baa je den kpaagi Jesu. U yianpiebiko daano den ka o nintuali.

Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

3 Jesu den maadi leni li balimaama bangikaciamo leni Falisieninba yaaba n ye li kani ki yedi ba: “Naani li pia sanu ki paagi o nilo mi fuodima daali bi, bi laa pia yo?”

Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

4 Bi den ŋmini suo. Jesu den tandi o nuu ki mubini o yiamo yeni ki paagi o ki cabi o.

Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

5 Lani o den yedi ba: “Yi siiga ŋme ya bijua, yaaka o nua, ya baa li caali nni mi fuodima daali, o kan jaligi ki dadi ki ñani o?”

Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

6 Baa den fidi ki guani o laa maama po liba.

Og de kunde ikke give Svar derpå.

7 Jesu den laa ke Falisieni yeni n yini yaaba ban cua ki je yeni lingi ya kalikaani n pia ti kpiagidi ki cie, o den pua ba mi kpanjama ki yedi:

Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

8 “O nilo ya yini a mi pocaajiema po, ŋan da gedi ki kali ya kaanu n kpiagi ki cie, lani n tie wan yini yaaba siiga n da ti pia yua ya jigidi n cie a yaadi,

"Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

9 ke yua n yini fini leni wani kuli ya cua, wan da ti yedi a: 'Teni one u kaanu.' Lani i fe baa cuo ŋa leni ŋan baa goa ki ban kali puoli po.

og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

10 Ama bi ya yini a ke a pundi, ŋan ban kali puoli po ya kalikaanu. A ya tieni yeni yua n yini a ya ti cua o baa yedi a: 'N danli, cua ki kali ya kaanu n cie.' Lani li baa tua apo ti kpiagidi wan yini a yaaba kuli nintuali.

Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

11 Yua n fiini o yuli kuli, U Tienu baa jiini o, yua n jiini o yuli mo U Tienu baa fiini o.”

Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

12 Jesu go den maadi leni yua n yini o ki yedi o: “A ya yini bi niba ban cua ki je a deni, mi yensiijiema yaaka mi yenjuajiema, ŋan da yini a danlinba, yaaka a kpeliba leni a waamu yaaka yaaba n li kpi leni a kuli, yaaka a yieninlieba siiga yaaba n tie a piada, ke ban da ti goa ki mon yini a ki guani a a ŋanma.

Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

13 A ya baa yini bi niba mi jaanjiema po, ŋan yini a luoda leni a tadima leni a waba leni a juama.

Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

14 Lanwani U Tienu baa ŋanbi apo kelima bani wani kan fidi ki guani a a ŋanma. U Tienu ya ti fiini yaaba n tiendi wan bili yaala bi tinkpiba siiga, o baa guani a ma.”

Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

15 Yaaba n den ye u saajekaanu kani yendo n den gbadi laa maama, o den yedi Jesu: “Li pamanli ye leni yua n baa ba ki je U Tienu diema nni.”

Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

16 Jesu den goa ki yedi o: “O nilo den ŋanbi mi jecianma ki yini bi niba boncianla.

Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

17 Mi jiema yogunu n pundi, o den soani o naacemo n ban yedi wan yini yaaba: 'Cua mani na kelima li bonla kuli ŋanbi ki gbeni no.”

Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

18 Ama bi kuli yendo yendo den mia sugili. O nikpialo den yedi o naacemo: 'N daa u kuanu, kali min gedi ki ban la u, ŋan mia npo sugili.'

Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

19 One mo den yedi: 'N da naakpakpaadi piiga, n caa ki baan biigi ba, ŋan mia npo sugili.'

Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

20 Toa moko den tedi: 'N da taa n pua moala na, lani yaapo n kan fidi ki gedi.'

Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

21 O naacemo den lebidi ki guani o canbaa kani ki waani o li kuli. Lani o diedaano yeni pali den beni, ke o yedi o naacemo: 'Kua u dogu daamu nni leni u sanu nni ki cuani a luoda leni a tadima leni a juama leni a waba na.'

Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

22 Lan yen waamu o naacemo den goa ki yedi o: 'Canbaa, n tieni ŋan bi puogi nni yaala, ama u kaanu go sieni.'

Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

23 Lani canbaa den goa ki yedi o: 'Ña u dogu nni ki gedi a sanbila nni leni a naga balinma, ki tigini bi niba ke ban cua ne ke n diegu n gbie.'

Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

24 N yedi yi ke min den kpa yini yaaba yeni, bi siiga baa yendo kan leni n jiema”

Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

25 A nigola boncianla den yegi leni Jesu o sancenli nni. O den jigidi ki yedi ba:

Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 “Yua n cua n kani, o yaa yie o baa leni o naa, leni o pua leni o bila, leni o kpeliba leni o waamu, baa o yuceli mo o kan tua n ŋoadikoa.

"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

27 Yua n ki bugi o dapoanpoanli ki ŋua nni kan fidi ki ya tie n ŋoadikoa.

Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

28 Yi siiga ŋme baa bua ki maa ki maa li diefoagili ki kan kpa kali ki bandi wan baa biani yaala, ki le o ya pia ya ligi n baa dagidi wan gbeni.

Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 O yaa tieni yeni, o ya pu li tanpuuli ki naa fidi ki juodi. Yaaba n baa le kuli baa ñuadi o ki yedi:

for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

30 'O jao na cili li diemaali ki naa fidi ki juodi.'

Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 Bi o laa bado n baa ye ki bua ki tuogi bu toabu ki bua ki tuogi leni baditoa ki nan pia toatieba tudapiiga, naani waa ba kpa kali ki biigi o yaa fidi ki biigi o ya baa fidi ki tuogi leni yua n kpendi o kani ki pia toatieba tudapiilie?

Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

32 O ya sua ke o kan fidi, o baa soani o tondiba hali ke yibalo daa ye foagima, ki mia o wan waani o wan bua yaala, ban mangi leni bi yaba.

Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

33 Li tie yeni, yi siiga yua n ŋa wan pia yaala kuli kan tua n ŋoadikoa.

Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

34 Mi yaama tie ya bonla n mani, ama maa luo mi manu, bi baa taa be ki go mangi ma?

Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

35 Maa pia mayuli ki tinga po, maa go pia mayuli ti bugidi po, kali ban lu ma bebe. Yua n pia a tuba ki baa gbadi wan gbadi.”

Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"