Psalm 103
1 Ein Psalm Davids. Lobe den HERRN, meine Seele, und was in mir ist, seinen heiligen Namen!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Lobe den HERRN, meine Seele, und vergiß nicht, was er dir Gutes getan hat,
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 der dir alle deine Sünden vergibt und heilet alle deine Gebrechen,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 der dein Leben vom Verderben erlöset, der dich krönet mit Gnade und Barmherzigkeit,
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 der deinen Mund fröhlich machet, und du wieder jung wirst wie ein Adler.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Der HERR schaffet Gerechtigkeit und Gericht allen, die Unrecht leiden.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Er hat seine Wege Mose wissen lassen, die Kinder Israel sein Tun.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Barmherzig und gnädig ist der HERR, geduldig und von großer Güte.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Er wird nicht immer hadern, noch ewiglich Zorn halten.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Er handelt nicht mit uns nach unsern Sünden und vergilt uns nicht nach unserer Missetat.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Denn so hoch der Himmel über der Erde ist, läßt er seine Gnade walten über die, so ihn fürchten.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 So ferne der Morgen ist vom Abend, lässet er unsere Übertretung von uns sein.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Wie sich ein Vater über Kinder erbarmet, so erbarmet sich der HERR über die, so ihn fürchten.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Denn er kennet, was für ein Gemächte wir sind; er gedenket daran, daß wir Staub sind.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Ein Mensch ist in seinem Leben wie Gras; er blühet wie eine Blume auf dem Felde.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Wenn der Wind darüber geht, so ist sie nimmer da, und ihre Stätte kennet sie nicht mehr.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Die Gnade aber des HERRN währet von Ewigkeit zu Ewigkeit über die, so ihn fürchten, und seine Gerechtigkeit auf Kindeskind
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 bei denen, die seinen Bund halten und gedenken an seine Gebote, daß sie danach tun.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Der HERR hat seinen Stuhl im Himmel bereitet, und sein Reich herrschet über alles.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Lobet den HERRN, ihr seine Engel, ihr starken Helden, die ihr seinen Befehl ausrichtet, daß man höre die Stimme seines Worts.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Lobet den HERRN, alle seine Heerscharen, seine Diener, die ihr seinen Willen tut!
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Lobet den HERRN, alle seine Werke, an allen Orten seiner HERRSChaft! Lobe den HERRN, meine Seele!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
