Psalm 77

1 Auf den Siegesspender, für Zurückgezogene, von Asaph, ein Lied. Zu Gott erheb ich meiner Klage Stimme, zu Gott nur meine Stimme: "Du, mein Gott! Horch auf!"

Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.

2 In meiner Notzeit suche ich den Herrn; mein Ringen währt ohn' Ende in der Nacht, und meine Seele läßt sich nimmer trösten.

På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.

3 Wenn Gottes ich gedenke, muß ich seufzen. Und überlege ich, verzagt mein Geist. (Sela)

Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)

4 Die Augenlider bannst Du mir; verstört bin ich und ohne Sprache.

Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.

5 Ich überdenke alte Tage, die Jahre der Vergangenheit.

Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.

6 Bedenke ich des Nachts mein Leiden, erwäge ich's in meinem Sinn, dann forscht mein Geist:

Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.

7 "Verstößt der Herr denn ewiglich? Ist er denn niemals wieder gnädig?

Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?

8 Hat seine Huld für immer aufgehört? Hat die Verheißung ganz und gar ein Ende?

Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?

9 Hat Gott das Gnädigsein verlernt? Hält er erzürnt sein Mitleid auf?" (Sela)

Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)

10 Da sag ich mir: "Das ist mein Kummer, daß sich geändert hat des Höchsten Rechte."

Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.

11 Ich bin der Werke eingedenk des Herrn, betrachte jetzt Dein Wunderwalten in der Vorzeit

Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.

12 und überlege all Dein Tun und sinne Deinen Taten nach.

Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.

13 Dein Weg ist heilig, Gott. Wer ist ein Gott, so groß wie Gott?

Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?

14 Du bist der Gott, der Wunder tut. So offenbare an den Völkern Deine Macht!

Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.

15 Erlös mit Macht Dein Volk, des Jakob und des Joseph Söhne. (Sela)

Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)

16 Die Wasser seh'n Dich, Gott. Die Wasser sehen Dich und beben; selbst Meerestiefen zittern.

Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.

17 Ausströmen Wolken Wasser, und das Gewölke donnert, es fliegen Deine Pfeile hin und her.

Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.

18 Zu Deinem Donner, rollend, krachend, leuchten Deine Blitze. Der Erdkreis zittert und die Erde bebt.

Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.

19 Dein Weg geht durch das Meer, Dein Pfad durch große Wasser, doch unkenntlich ist Deine Spur.

Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.

20 Du führst Dein Volk gleich einer Herdean Mosis und an Aarons Hand.

Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.