Actes 23

1 Paul, regardant fixement le conseil, dit: Hommes, mes frères, jusqu’à ce jour je me suis conduit devant Dieu en toute bonne conscience.

Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.‟

2 Mais le prince des prêtres, Ananie, ordonna à ceux qui étaient près de lui de le frapper au visage.

Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.

3 Alors Paul lui dit: Dieu te frappera, muraille blanchie. Tu sièges pour me juger selon la loi, et, contre la loi, tu ordonnes de me frapper.

Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.‟

4 Ceux qui étaient présents dirent: Tu maudis le grand prêtre de Dieu?

Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?‟

5 Et Paul répondit: J’ignorais, mes frères, que ce fût le prince des prêtres, car il est écrit: Tu ne maudiras point le prince de ton peuple.

Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.‟

6 Or Paul sachant qu’une partie étaient sadducéens, et l’autre pharisiens, s’écria dans le conseil: Hommes, mes frères, je suis pharisien, fils de pharisien; c’est à cause de l’espérance et de la résurrection des morts que je suis en jugement.

Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.‟

7 Lorsqu’il eut dit cela, il s’éleva une discussion entre les pharisiens et les saducéens, et l’assemblée fut divisée.

Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.

8 Car les sadducéens disent qu’il n’y a ni résurrection, ni ange, ni esprit; les pharisiens, au contraire, confessent l’un et l’autre.

Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.

9 Il s’éleva donc une grande clameur. Quelques-uns des pharisiens se levant, contestaient, disant: Nous ne trouvons rien de mal dans cet homme; et si un esprit ou un ange lui a parlé?

Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!‟

10 Et comme le tumulte s’accroissait, le tribun craignant que Paul ne fût mis en pièces par ces gens-là, commanda aux soldats de descendre, de l’enlever d’au milieu d’eux, et de le conduire dans le camp.

Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.

11 Mais, la nuit suivante, le Seigneur se présentant à lui, dit: Aie bon courage; car, comme tu m’as rendu témoignage à Jérusalem, il faut aussi que tu me rendes témoignage à Rome.

Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.‟

12 Le jour étant venu, quelques-uns d’entre les Juifs s’assemblèrent, et se firent eux-mêmes anathème, disant qu’ils ne boiraient ni ne mangeraient qu’ils n’eussent tu« Paul.

Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.

13 Ils étaient plus de quarante hommes qui avaient fait cette conjuration;

Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.

14 Ils se rendirent auprès des princes des prêtres et des anciens, et dirent: Nous avons fait le vœu, en appelant sur nous l’anathème, de ne goûter de rien, que nous n’ayons tué Paul.

Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.

15 Maintenant donc, vous avec le conseil, faites avertir le tribun de l’amener devant vous, comme pour savoir quelque chose de plus certain sur lui. Nous, de notre côté, nous sommes prêts à le tuer avant qu’il arrive.

Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.‟

16 Mais ayant ouï parler de cette trahison, le fils de la sœur de Paul vint, entra dans le camp, et avertit Paul.

Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.

17 Alors Paul appelant à lui un des centurions, dit: Conduisez ce jeune homme au tribun, car il a quelque chose à lui dire.

Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.‟

18 Et le centurion le prenant avec lui, le conduisit au tribun, et dit: Le prisonnier Paul m’a prié de vous amener ce jeune homme qui a quelque chose à vous dire.

Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.‟

19 Aussitôt le tribun, le prenant par la main, se retira à part avec lui, et lui demanda: Qu’as-tu à me dire?

Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?‟

20 Et le jeune homme répondit: Les Juifs sont convenus de vous prier d’amener demain Paul devant le conseil, comme pour savoir quelque chose de plus certain sur lui;

Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.

21 Mais vous, ne les croyez pas; car des embûches lui sont dressées par plus de quarante hommes d’entre eux, qui ont fait vœu de ne manger ni de boire, qu’ils ne l’aient tué; et maintenant ils sont prêts, attendant votre ordre.

Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.‟

22 Le tribun donc renvoya le jeune homme, lui défendant de dire à personne qu’il lui eût donné cet avis.

Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.‟

23 Puis, deux centurions appelés, il leur dit: Tenez prêts, à la troisième heure de la nuit, deux cents soldats, soixante-dix cavaliers et deux cents lances, pour aller jusqu’à Césarée,

Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat; ‟

24 Et préparez des chevaux pour monter Paul, et le conduire sûrement au gouverneur Félix.

og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.

25 (Car il craignit que les Juifs ne l’enlevassent et ne le tuassent, et qu’ensuite on ne l’accusât d’avoir reçu de l’argent.)

Og han skrev et Brev af følgende Indhold:

26 Il écrivit en même temps une lettre conçue en ces termes: Claude Lysias à l’excellent gouverneur Félix, salut.

„Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.

27 Les Juifs avaient pris cet homme, et ils allaient le tuer, lorsque, arrivant avec les soldats, je l’ai tirai de leurs mains, ayant appris qu’il était Romain;

Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.

28 Et voulant savoir de quoi ils l’accusaient, je l’ai conduit dans leur conseil.

Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad

29 J’ai trouvé qu’il était accusé au sujet de questions qui concernent leur loi; mais qu’il n’avait commis aucun crime digne de mort ou de prison.

og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.

30 Et comme j’ai été averti des embûches qu’ils lui avaient dressées, je vous l’ai envoyé, déclarant aux accusateurs eux-mêmes, qu’ils aient à s’expliquer devant vous. Adieu.

Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.‟

31 Ainsi, selon l’ordre qu’ils avaient, les soldats prirent Paul avec eux, et le conduisirent de nuit à Antipatride.

Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.

32 Et le jour suivant, ayant laissé les cavaliers aller avec lui, ils revinrent au camp.

Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.

33 Lorsque les cavaliers furent arrivés à Césarée, et qu’ils eurent remis la lettre au gouverneur, ils lui présentèrent aussi Paul.

Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.

34 Or, quand il eut reçu la lettre, et demandé à Paul de quelle province il était; apprenant qu’il était de Cilicie:

Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:

35 Je t’entendrai, dit-il, quand tes accusateurs seront venus. Et il ordonna de le garder dans le prétoire d’Hérode.

„Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.‟ Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.